search

Forbandelse eller frihed? Sådan bliver hjemmearbejde en succes

Savner du storrumskontor, sløj kaffe og kollegaens tinderdate-tirader? Så er det med god grund, lyder det fra psykologer. Hvis vi skal vænne os til mere hjemmearbejde, skal vi indrette det rigtigt

De fleste DJ-medlemmer, som har deltaget i en ny rundspørge fra Journalisten, ser positivt på hjemmearbejde. I kølvandet på corona-krisen har vi spurgt medlemmerne til, hvordan det har været at arbejde hjemmefra.

Men selvom et flertal ser positivt på hjemmearbejde, viser tallene ikke medlemmernes forskellige arbejdsvilkår derhjemme.

Erhvervspsykolog og ledelsesrådgiver Majken Matzau ser både fordele og ulemper ved hjemmearbejde.

Hun fremhæver, at hjemmearbejde opleves som en fordel, hvis rammerne er til det, det vil sige hvis man har et godt rum, hvor man kan arbejde uforstyrret, uden små børn. Så kan det opleves som en frihed, at du ikke behøver klæde dig pænt på, køre på arbejde og bruge tid på sniksnak. Hun mener også, at mere fleksible arbejdsforhold passer bedre ind i vores tid præget af onlineværktøjer. Men udfordringen er, ifølge hende, at grænserne for, hvornår vi arbejder, bliver flydende.

Et af DJ’s medlemmer skriver i den forbindelse i en fritekst i undersøgelsen, at der var uklare forventninger, når man arbejdede hjemme:

”Forventningen om, at man er ’på’ og kan arbejde hele tiden, fordi man er hjemme, er større. Fleksibilitet forventes at gælde begge veje.”

Til dette siger Majken Matzau:

”Når grænserne for arbejdspladsen bliver udflydende, bliver grænserne i vores bevidsthed også udflydende. Hvis det er vedvarende, gør det folk syge, fordi man fastholdes i et permanent alarmberedskab i forventningen om altid at skulle være på. Det er super usundt, og det vil jeg virkelig advare imod.”

”Vi kan ikke aflæse hinanden følelsesmæssigt online – vi kan kun mærke os selv.”

Majken Matzau, erhvervspsykolog og ledelsesrådgiver

Hun anbefaler derfor, at chef og medarbejder aftaler et fast tidsrum for, hvornår man er tilgængelig.

”Selv om din telefon ikke ringer, er der et vindue åbent til din bevidsthed, og hvis dette vindue altid er åbent, forringer det vores kognitive funktion, vores tænkning og hukommelse,” fortæller Majken Matzau.

Måske det kan være fristende for chefer at uddelegere mere hjemmearbejde. Men har du først siddet i en toværelses på Nørrebro og delt hjemmekontor med andre, så ved du, at fysiske rammer er altafgørende for din arbejdsevne. Illustration: Rikke Ahm

Et andet medlem skriver, at arbejdsformen er uvant, med ordene:

”Ugelang fysisk afstand mellem kolleger kan give anledning til flere gnidninger, misforståelser og ævl og kævl.”

Her fremhæver Majken Matzau vigtigheden af, at onlinemøder styres professionelt, har en klar agenda og en ordstyrer, der sikrer, at alle bliver hørt. Ellers kan det skabe konflikter, mener hun.

”Vi kan ikke aflæse hinanden følelsesmæssigt online – vi kan kun mærke os selv. Normalt er vi gode til at navigere efter ubevidste mekanismer, når vi kommunikerer. Vi laver afbødningsstrategier, når vi får sagt noget, som ikke falder i god jord, for at opnå den bedste kommunikation,” siger Majken Matzau.

Det er derfor, mener hun, at vi bliver meget mere trætte af onlinemøder, da de følelsesmæssige cues er væk, og kommunikationen er meget mere kognitiv. Det kan gøre, at folk føler sig overhørt.

Derudover pointerer Majken Matzau, at vidensarbejdere lever af idéudvikling og innovation, og det opstår ifølge hende ofte i de uformelle spontane møder i kaffepausen og til frokosten og ikke til et planlagt Zoom-møde.

Når det kommer til at kunne løse sine arbejdsopgaver, nævner flere medlemmer dårlige fysiske arbejdsforhold.

Dine livsvilkår betinger dine arbejdsvilkår

Hvis du ikke var en af dem, der drønede i sommerhus med en rosé under armen, da nedlukningen ramte arbejdspladserne, men måske har siddet i en toværelses på Nørrebro og delt hjemmekontor med andre, så ved du, at fysiske rammer er altafgørende for din arbejdsevne.

Et medlem skriver:

”Cheferne synes, at mere hjemmearbejde vil være rigtig godt. Hos os har de fleste en centralt beliggende lejlighed eller et stort hus nord for København, desuden har de alle et sommerhus/fritidshus. De tænker ikke særligt over, at medarbejderne måske ikke har de samme fede rammer at arbejde fra hjemme. For eksempel arbejder både jeg og min mand hjemmefra, men vi har kun et ekstra værelse til kontor. Så en af os må sidde ved spisebordet, og det er altså uholdbart – men svært at forklare folk med store huse og sommerhuse.”

Ifølge Katia Dupret, forsker i fremtidens arbejdsmarked og lektor i socialpsykologi ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, viser dette, at der er nye typer ulighed på spil.

”Hvis man som leder ønsker mere hjemmearbejde, skal man huske, at man formentlig er i en privilegeret situation. Her bør man kende sine medarbejderes livsvilkår, fordi de betinger deres arbejdsvilkår. Det rejser en etisk dimension: Hvordan skal man som leder håndtere dem? Siger man: ’Det rager os, vi forventer, at du leverer til deadline i morgen tidlig’, så kan det have konsekvenser for arbejdsengagement og trivsel,” siger Katia Dupret.

Der anbefaler hun, at man også som medarbejder tænker over, hvad der skal til, for at man kan løse sine opgaver hjemmefra, og formulerer det for sin arbejdsgiver.

En anden vigtig pointe, Katia Dupret deler med Majken Matzau, er betydningen af de uformelle møder, men også den viden, der cirkulerer på arbejdspladsen, når man er der fysisk.

Behov for mellemrum og øjenkontakt

”Journalister har brug for at vide, hvad der sker på arbejdspladsen, smalltalken og det, der sker mellem linjerne. Det er vigtigt, at kommunikation ikke reduceres til bestillingsarbejde. Alle de uformelle tendenser og gode idéer har brug for at blive båret frem af nogle, som ikke nødvendigvis sidder for bordenden,” siger Katia Dupret.

”Det er vigtigt, at kommunikation ikke reduceres til bestillingsarbejde. Alle de uformelle tendenser og gode idéer har brug for at blive båret frem af nogle, som ikke nødvendigvis sidder for bordenden.”

Katia Dupret, lektor i socialpsykologi ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC

Hun mener, at man bør tænke på, hvordan den uformelle tone kan overføres i det virtuelle rum, hvor der kan snakkes fredagskage, superligakampe og alt, der binder os sammen. På hendes arbejdsplads har de fået et virtuelt rum, som de kalder ’fællesskabet’, til dette formål.

Desværre har nogle også oplevet en fyreseddel, mens de arbejdede hjemme. Et medlem skriver:

”Jeg blev fyret over telefonen, få uger efter at jeg var begyndt at arbejde hjemme, med besked om, at jeg ville få min opsigelse på mail fem minutter efter, som jeg skulle bekræfte.”

’Uhyggeligt’, kalder Katia Dupret dette.

”Ved en fyring har man brug for respekt, at blive set og få mulighed for at spørge: ’Hvorfor lige mig?’ Her er der leveret en besked. Jeg vil anbefale, at man tager et videomøde, hvor man kan se hinanden i øjnene,” siger hun.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen