Freelancerne har mistet indtægter i hidtil uset omfang. Både medier og kommunikationsafdelinger taber millioner af kroner og fyrer medarbejdere i stor stil. For mange står valget mellem en fyreseddel eller lønnedgang. Siden coronakrisen brød ud, er ledigheden blandt DJ’s medlemmer steget hurtigere end nogensinde før.

Det er status på coronakrisen, der lærte befolkningen at holde afstand, bruge håndsprit og arbejde hjemme. Krisen har ramt medie- og kommunikationsbranchen som en forhammer, og mange DJ-medlemmer frygter for deres arbejde og økonomi.

En rundspørge blandt medlemmerne, som Journalisten har lavet i maj, viser, at 39 procent af medlemmerne – i høj grad eller i nogen grad – er blevet usikre på deres jobsituation på grund af coronakrisen.

Især freelancere og selvstændige er hårdt ramt. Trods hjælpepakker frygter 24 procent, at coronakrisen vil lukke deres virksomhed.

Hver fjerde freelancer har mistet mindst 80 procent af deres indtægt. Der gælder for eksempel Krister Stub, der plejer at være fotograf på tv-shows som ’X Factor’ og ’Vild med dans’. Han har sit eget firma, hvor omsætningen har været stabil i over 20 år. Indtil corona lukkede Danmark.

”12. marts var en sort dag, hvor alt blev aflyst eller udsat,” husker Krister Stub.

Siden har han ligget 80 procent under, hvad han plejer at tjene.

Det var også en sort dag for fotograf Jeppe Bøje Nielsen, da regeringen lukkede Danmark ned.

”Frem til sommerferien taber jeg nok 200.000 kroner. Resten af året vil jeg tro, at omsætningen bliver 400.000-500.000 kroner mindre, hvis der ikke kommer gang i samfundsøkonomien igen,” siger han.

Jeppe Bøje Nielsens indtægt er typisk det halve af omsætningen. Han har søgt og fået penge fra statens hjælpepakke. Men pakken dækker kun tab i tre måneder, og Jeppe Bøje Nielsen frygter, at hans omsætning vil være lavere i meget længere tid.

”Jeg er fotograf og laver noget, som er ”nice to have”, og lige nu er folk begyndt at passe på deres penge.”

Jeppe Bøje Nielsen, fotograf

”Jeg er fotograf og laver noget, som er ”nice to have”, og lige nu er folk begyndt at passe på deres penge. Virksomheder vil gerne have likviditet, fordi de ikke ved, hvad der kommer. Og derfor udskydes mange ting til senere. Det kan jeg mærke allerede nu,” siger han.

Rundspørgen blandt DJ’s medlemmer viser, at 22 procent af freelancerne ikke har haft noget tab. Resten har. Hver anden freelancer har tabt mindst 50 procent.

Tabet går hårdest ud over freelancere med en høj indkomst. De kan nemlig højst modtage 23.000 kroner fra statens hjælpepakke før skat. Det er lavere end kompensationen for fastansatte.

”Jeg synes, det er urimeligt, at selvstændige og freelancere af samfundet vurderes som ”mindre værd” og højst kan få kompensation på 23.000 kroner om måneden, når alle andre kan få 30.000,” lyder det i et fritekstsvar.

Flere arbejdsløse end i finanskrisen

Mange fastansatte er også hårdt ramt af coronakrisen. Men præcis hvor hårdt, ved vi faktisk ikke endnu. Mange har nemlig opsigelsesvarsler på nogle måneder, så selv om de er blevet fyret, vil de ikke optræde i a-kassens statistikker endnu.

”Dem, vi har set indtil videre, er folk, der ikke har været fastansatte,” siger Linda Garlov, direktør i a-kassen AJKS.

”Vores oplevelse er, at det typisk har været medlemmer, der har klaret sig med en kombination af forskellige typer opgaver. Som typisk har haft en mindre selvstændig virksomhed, måske nogle kommunikationsopgaver, og derudover klaret sig med noget lønmodtager-arbejde i et eller andet omfang,” forklarer Linda Garlov.

Men allerede nu har ledighedstallene sat triste rekorder. Normalt har AJKS cirka 1.800 ledige medlemmer – nu nærmer tallet sig 3.000. 11 procent af a-kassens medlemmer er nu berørt af ledighed. Det er højere end under finanskrisen i 2008.

”Jeg har aldrig oplevet noget lignende.”

Linda Garlov, direktør, AJKS

”Jeg har aldrig oplevet noget lignende,” konstaterer Linda Garlov.

I hele Danmark er ledigheden steget med 39 procent fra 8. marts til 10. maj, viser et notat fra Danske A-Kasser.

En nyuddannet tror, det bliver svært at få arbejde som tilrettelægger, når branchen er under pres med færre produktioner.

”De vælger dem med mere erfaring,” lyder kommentaren.

En kvinde, der betegner sig som senior, skriver:

”Jeg tror ikke længere på, at jeg er i stand til at få et opslået job. Endnu mindre efter coronakrisen.”

Virksomhederne bløder

Virksomhederne bløder også. Berlingske Media forventer at tabe 58 millioner kroner i annonceindtægter. Jysk Fynske Medier forventer et fald på 125 millioner kroner.

I Jysk Fynske Medier er medarbejderne frivilligt gået 10 procent ned i løn i tre måneder. I Midtjyllands Mediehus er nedgangen 6,5 procent i seks måneder. I pr-bureauet Kunde&Co er lønnedgangen 20 procent.

Derudover er mange DJ-medlemmer blevet sendt på ferie før tid.

I alt er 16 procent af medlemmerne i Journalistens rundspørge blevet sendt på tvungen afspadsering eller ferie.

I samme periode har der været nedskæringer og fyringsrunder på blandt andet Weekendavisen, B.T., Berlingske, Aller Media, Altinget, Benjamin Media, Heartbeats, North Media, Nordiske Medier og Midtjyllands Mediehus.

Tillidsmand Hans Mortensen kalder fyringsrunden på Weekendavisen ”gennemført ubehagelig”.

”Det er fyringer altid,” siger han.

”Men at folk sidder alene derhjemme, og vi holder møder digitalt, det har gjort processen ekstra ubehagelig. Det har været den mest ubehagelige fyringsrunde, jeg har oplevet,” fortsætter han.

Konkurser i kommunikationsbranchen

Kommunikationsbranchen er også hårdt ramt. Alle bureauerne overlever ikke krisen.

“Selvfølgelig kommer der konkurser. Det gør der alle steder. Det gør der også i vores branche. Andet kan jeg ikke forestille mig,” siger Karne Lykkebo, managing partner i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

Hos Geelmuyden Kiese har medarbejderne og ledelsen frasagt sig virksomhedsbetalt pension i et halvt år. Og to medarbejdere på prøvetid er ikke blevet forlænget.

Brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation vurderer, at coronakrisen har resulteret i et gennemsnitligt fald i omsætningen på 30 procent.

De hårdest ramte er kommunikationsfreelancerne.

”Alt freelancearbejde er nærmest sat på stop.”

Tine Aurvig-Huggenberger, direktør, KreaKomm 

”Alt freelancearbejde er nærmest sat på stop,” siger direktør i KreaKomm Tine Aurvig-Huggenberger.

Alle bureauer mærker krisen, siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Nana Askov, ejer af det lille kommunikationsbureau Nord Communications, har både tabt opgaver og har også fået nye under coronakrisen.

”Vi er ikke kriseramte. Men nogle store kampagner er aflyst, og de penge kommer ikke tilbage,” siger hun.

For at holde udgifterne nede har Nana Askov skullet sige farvel til medarbejdere.

”Det er dygtige folk, som jeg holder meget af, så det er mit smertensbarn,” siger Nana Askov.

En stemning af desperation

Spørgsmålet er, hvor de fyrede i medie- og kommunikationsbranchen skal finde job?

Freelancer Nanna Balslev forventer, at coronakrisen på længere sigt vil betyde flere freelancere og lavere priser, fordi der er færre penge i omløb i branchen.

”De fastansatte, der mister arbejdet på grund af corona – hvor skal de finde arbejde? Mange vil nok prøve at etablere sig som freelancere, og nogle vil nok tilbyde deres arbejdskraft billigere, og så går priserne ned,” siger hun.

Nanna Balslev mærker en stemning af desperation blandt mange freelancere, der frygter for fremtiden. Når der skal spares i medierne eller i virksomhedernes kommunikationsafdelinger, er det nemlig de løst tilknyttede, der ryger først.

”Jo løsere din tilknytning er, jo mere presset er du.”

Nanna Balslev, freelancer

”Jo løsere din tilknytning er, jo mere presset er du,” siger hun.

Fotograf Krister Stub er glad for, at ’X Factor’ er begyndt igen på TV 2. Det var planen, at han skulle have været til De Olympiske Lege i Tokyo i juli og august, men det blev aflyst. Generelt tror han ikke, der kommer til at være meget at lave hen over sommeren.

Han har både søgt om momslån og statens hjælpepakke. Hvis han benytter sig af momslånet, skal pengene betales tilbage, og hjælpepakkens tre gange 23.000 kroner er ikke nok til at dække hans tab.

”Hvis det kommer til at vare seks måneder, må jeg tage af opsparingen,” siger han.

Han håber, at situationen er mere normal til efteråret.

”Jeg ser ikke så sort på fremtiden. Jeg ville være mere ked af det, hvis jeg arbejdede i rejsebranchen,” siger Krister Stub.

Da fotograf Jeppe Bøje Nielsens telefon blev mere stille, begyndte han på nogle langtidsprojekter. Han har også overvejet at finde et deltidsjob, så han ikke kun er afhængig af freelanceforretningen.

”Hvis der fortsat er problemer med omsætningen i oktober, er det for sent at handle. Måske er vi med de optimistiske briller først tilbage på samme niveau i efteråret 2021,” siger Jeppe Bøje Nielsen.

Der er heldigvis også mange freelancere, som har oplevet, at kunderne hjælper dem i krisen. 24 procent svarer i undersøgelsen, at deres kunder i høj grad eller nogen grad har strakt sig længere for at hjælpe.

Men mange freelancere har en ubehagelig følelse af at være coronakrisens største tabere.

”Freelancere bliver glemt af ledelsen. Og vi bliver for dårligt orienteret om, hvad der foregår, og hvad man beslutter ovenfra,” skriver en freelancer i Journalistens undersøgelse.

Der er et a-hold og et b-hold, hvor freelancerne er på b-holdet, og de fastansatte er på a-holdet, skriver en anden freelancer.

”Sådan er det i alle kriser. Corona, finans. Same, same. Man står bare med en stor fed lort, mens de fastansatte får fuld løn.”

Freelancer

”Sådan er det i alle kriser. Corona, finans. Same, same. Man står bare med en stor fed lort, mens de fastansatte får fuld løn,” lyder kommentaren.

Freelancer Nanna Balslev har nogenlunde sit på det tørre, fordi hun bor billigt og har en mand med fast arbejde.

”Vi havde kig på en villalejlighed sidste år. Hvis vi havde købt den, havde vi været fucked,” siger hun.