Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vi står i DR på kanten af en faglig konflikt, og så er det ærlig talt en våd klud i ansigtet, at vores fagblad nu gentagne gange vinkler situationen, så det ser ud, som om det er os, der er de krigeriske. Vi noterer os, at I har valgt at ændre rubrikken på en af jeres artikler, og tak for det.
Men den ærgerlige skade er jo sket, fordi vi de seneste uger har set, at andre medier lægger sig op ad Journalistens vinkel, og at den brede befolkning dermed får det indtryk, at det er journalisterne i DR, der lægger op til en konflikt.
Sagen er jo, at DR lagde for med et varsel om lockout, endda et,, der vil splitte os som medarbejdergruppe, og at vi derfor har set os nødsaget til at svare igen med et strejkevarsel, ligesom de øvrige faggrupper i DR har.
Vi ved godt, at den almindelige mediebruger nok ikke umiddelbart skelner mellem lockout og strejke, og at sidstnævnte er nemmest at forstå fx i en rubrik. Men vi tænker, at læserne af et fagblad godt kan kapere så relevant og i øvrigt grundlæggende en skelnen, og I kunne i det mindste i Journalistens spalter kalde det en konflikt.
Vi bakker naturligvis op om Journalistens redaktionelle frihed, men I er trods alt et fagblad, vores fagblad, og vi kunne virkelig ønske os en mere fair dækning, og i det mindste præcis brug af de termer, der nu engang er omkring en faglig konflikt.
Vi hjælper for resten gerne med flere mulige vinkler relevante i et fagblad. I siger bare til. Fx at DR er kommet med et lønudspil, der ikke matcher udviklingen på andre mediearbejdspladser eller på det øvrige arbejdsmarked for den sags skyld. Eller at vi ved sidste OK-forhandling kollektivt gav afkald på lønstigninger for at redde journalistiske stillinger, da DR stod over for en gigantisk sparerunde, og at vi derfor nu stiller med et absolut pragmatisk lønkrav. Eller det sære paradoks, at vores ledelse for tiden ikke misser en anledning til at skamrose os for vores indsats i coronakrisen, men altså samtidig trækker våben og møder med stejle krav i forhandlingslokalet, mens vi, netop set i lyset af den ekstraordinære tid, vi arbejder i, gerne havde set en rolig og saglig forhandling.
Medlemmer af Journalistgruppen i DR: Gry Bruun Mathiesen, Mette Koue, Henrik Kellberg, Nikoline Vestergaard, Lars Von Magius, Lene Jensen, Michelle Hald, Per Gade Gyldenkærne, Karina Elbæk, Klaus Bach m.fl.
Svar fra Christian Lindhardt, chefredaktør, Journalisten:
Forløbet i OK-forhandlingerne har været nøje beskrevet i Journalistens artikler om konflikten i DR. Her fremgår det i flere af dem, at det er DR, der har startet med at varsle lockout over for en mindre gruppe medarbejdere, som har svaret igen med et mere omfattende strejkevarsel.
Der er således intet faktuelt forkert i artiklerne.
Men jeg fortryder, at vi i en artikel den 28. maj skrev, at ”DR-strejke er udskudt med to uger”, hvor det rigtige – som artiklen nu er ændret til – ville have været at bruge ordet ’konflikt’ i stedet for ’strejke’. Det skal dog siges, at det også her fremgår af underrubrikken, at der er tale om både lockout og strejke.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der er 881 ansatte på DR-overenskomsten, og jeg har måttet få hjælp fra de gode tillidsfolk i DR for at komme et svar på dit spørgsmål om de berørte grupper tættere:
Et kvalificeret gæt er, at omkring 340 var omfattet af lockoutvarslet, mens omkring 540 var undtaget. De fleste herfra er de ansatte i det såkaldte NAD-område (Nyheder, Aktualitet og Distrikter), som DR ville undtage. Hertil kommer også en række medarbejdere fra andre afdelinger.
Det delvise lockoutvarsel ville, hvis det stod uimodsagt, have givet et langt mindre tryk på DR´s forhandlere, end et fuldt varsel, idet den del af DR´s public-service-forpligtelse, der handler om nyheder og aktualitet, ikke ville være blevet ramt.
Vi havde helst undgået at sende et konfliktvarsel. Vi havde, inden vi modtog lockout-varslet, sagt til DR, at vi hellere ville forhandle end konflikte og derfor ikke havde planer om at sende et strejke-varsel. Men DR’s ledelse ville åbenbart gerne konflikten, og det kan vi ikke forhindre.
Vi kan naturligvis ikke uanfægtet acceptere, at DR sender flere hundrede af vores kolleger hjem uden løn. Derfor afgav vi et strejkevarsel, der også pressede DR’s ledelse, ligesom de forsøgte at presse os.
Vi prioriterede at undtage Radioavisen og dr.dk, så de kan følge den væsentligste udvikling i corona-pandemien og andre store historier.
DR´s lockoutvarsel gælder hele DR, men så har de fritaget de fleste områder.
Derfor gælder DJ´s strejkevarsel også hele DR undtaget visse områder DJ har fritaget.
Ja, det er kompliceret, men håber du nu er mindre mistænksom overfor dine kollegaer i DR.
Hvis man følger dit link kan man læse hvilke DR-afdelinger der IKKE fik et lockoutvarsel, men ikke hvem der fik, og heller ikke hvor mange mennesker det omfattede. Men tak alligevel, det er som bekendt den gode vilje der tæller.
Tilbage til mit spørgsmål: Hvem og hvor mange var DR's lockoutvarsel rettet imod? Det interesserer mig fordi jeg gerne vil kunne vurdere proportionaliteten i DJ's strejkevarsel. I ved godt at jo sværere det er et få et svar, jo kraftigere bliver mistanken om at noget ikke er som det skal være, ikke?
Flere