search

Nu rammer robotternes indtog kommunikation og levende billeder

Robotter kan selv finde målene i en fodboldkamp og redigere det ned til et sammendrag. Københavnsk kommunikationsbureau laver videoannoncer uden menneskelig indblanding

Robotter har i flere år kunnet omsætte datamængder til nyhedsjournalistik på skrift. For eksempel virksomheders årsregnskaber.

Men nu kan algoritmerne også løse kommunikationsopgaver og redigere video af tilfredsstillende kvalitet.

Jysk Fynske Medier tester, hvordan de kan automatisere video af lokale fodboldkampe via det amerikanske kamerasystem VEO, hvor et kamera filmer en fodboldkamp fra sidelinjen.

På sigt skal VEO-robotten selv finde højdepunkterne og sætte dem sammen til en kort videosekvens.

Indtil videre bliver videofilen med kampen sendt til USA, hvor en robot klipper målene ud og sender dem retur – og så redigerer Jysk Fynske Medier dem selv sammen.

Som her, hvor OKS sikrede sig oprykning til Danmarksserie mod Marstal IF.

120 millioner visninger

Et lignende system blev brugt under fodbold-VM 2018, hvor virksomheden Xinhua Zhiyun i samarbejde med Alibaba og nyhedsbureauet Xin hua, skabte mere end 37.000 automatisk genererede videoklip med højdepunkter og trænernes reaktioner.

Ved fodbold-VM var sammendraget ikke baseret på blot ét kamera men billeder fra alle kampens tv-kameraer. Videoklippene skabte over 120 millioner visninger, skriver Nicholas Diakopoulos i sin aktuelle bog ’Automating the News: How Algorithms Are Rewriting the Media’.

Nicholas Diakopoulos fortæller, at den største fordel ved den slags systemer er, at det kan hjælpe med at finde de mest spændende klip fra kampene, især ved store sportsbegivenheder som OL, hvor der udsendes timevis af optagelser – også til mindre målgrupper.

”Men selvfølgelig har de også begrænsninger. Fordi de er bygget af regler, går de muligvis glip af tilfældige eller unikke begivenheder, som var værd at fremhæve,” siger Nicholas Diakopoulos.

Det kunne være, hvis algoritmen for eksempel har indkodet, at et højdepunkt skal vises fra tre sekunder, før målet scores, vil den kunne gå glip af, at Messi afdribler fem spillere, før han scorer. Eller den kun viser mål og ikke det røde kort, som fik betydning for kampen.

Overgår ikke den sportskyndige journalist

Samme svaghed peger udviklingskonsulent hos DMJX Jens Haaning på.

”Et godt journalistisk sammendrag handler netop om at fortælle historien om kampen, og det formår en sportskyndig journalist langt bedre end en robot, i hvert fald på nuværende tidspunkt. De automatiserede sammendrag, jeg har set, er programmeret til at tage for mange små uvæsentlige højdepunkter med og får en alt for hidsig klipperytme,” forklarer Jens Haaning.

Jens Haaning er ved at skabe en efteruddannelse inden for robotjournalistik. Og han ser muligheder ved at lade robotter køre parløb med journalisterne, så de udnytter hinandens styrker. En robot kan for eksempel hjælpe journalister ved at lave 10 minutters highlights af en sportskamp eller en etape i Tour de France, som journalisten selv klipper ned til en tre-minutters fortælling.

200 annoncer fra Coop

Også i kommunikationsverdenen trænger robotterne sig på. Hver uge lægger Coops Fakta-kæde for eksempel op til 200 video-annoncer online, uden at mennesker har været indblandet i processen. Det er software fra det københavnske bureau MUST, som gør det muligt.

”Vi er blandt de første, der mener, at den teknologiske udvikling er moden til automatiseret indhold i en tilfredsstillende kvalitet,” siger digital chef Dennis Bøgestad Laursen fra MUST.

Forenklet sagt tager programmet fra MUST data fra for eksempel en tilbudsavis og laver det om til små videoannoncer.

Indholdet bliver automatisk lagt på Youtube, Facebook, bannerannoncer eller skærme i det offentlige rum. Formålet med værktøjet er, at hele forløbet så vidt muligt automatiseres.

Erstatter ikke kreativ involvering

Den automatiserede indholdsgenerering vil dog ikke underminere arbejdsmarkedet for kommunikation og markedsføring, forsikrer Dennis Bøgestad Laursen.

”Jeg kan godt se, at det lægger op til et narrativ, hvor robotterne kommer. Og vi tager også arbejde ud af hænderne på dem, der sidder med de dumme opgaver, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er en erstatning for den kreative involvering,” forklarer Dennis Bøgestad Laursen.

Automatiseringen vil ikke mindske behovet for kreative hoveder.

”Der kommer en større efterspørgsel på humanister, som er i stand til at tilpasse maskinernes resultater til menneskers måder at interagere og kommunikere. Også i vores branche,” siger han.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen