Startlønninger, der ikke stiger. Medarbejdere, der bliver flyttet til arbejdspladser uden overenskomst. Journaliststuderende, der bliver billigere. Freelancere, der ikke arbejder under ordnede forhold og til lave lønninger.

Det er nogle af de mest problematiske tendenser, Maj Munk lige nu ser i mediebranchen. Tendenser, som hun gerne vil modarbejde. Derfor stiller hun for første gang op til valg til hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund.

“Det vigtigste er at få forbundet tættere på medlemmerne. Der er mange kolleger i branchen, som ikke går meget op i deres egne løn- eller arbejdsforhold. Det er, som om de ikke ved, hvad en fagforening kan gøre for dem. Jeg vil skabe en større fagpolitisk bevidsthed,” siger Maj Munk.

Arbejder selv med kommunikation og journalistik

Maj Munk er selvstændig freelancejournalist og kommunikatør. Hun har i mange år arbejdet som nyhedsjournalist og jourhavende og har blandt andet været tillidsrepræsentant på B.T. i fem år.

De erfaringer har præget hendes mærkesager.

“Jeg synes, jeg kan være med til at forene tingene imellem fastansatte og freelancere i forbundet. Jeg har siddet på begge sider i et stykke tid. Jeg har været nyhedsjournalist og er nu freelancer, der også laver kommunikation. Jeg kan være med til at bygge broer,” siger hun.

Helt konkret vil hun arbejde for, at alle typer medieansatte får bedre forhold, lige fra de studerende over nyansatte til freelancerne. Det er grupper, hun ser blive udfordret særligt meget på løn og arbejdsforhold lige nu. Og det skal forbedres, hvis Dansk Journalistforbunds medlemmer skal kunne have lange karrierer på gode vilkår.

“Det er vigtigt, vi kæmper for at få løftet dem. Vi risikerer, at de erfarne journalister bliver for dyre for arbejdspladserne. Jeg er bange for, at der kommer for stort et spænd,” siger hun.

Hvad har det med fagpolitisk bevidsthed at gøre?

“Når man ikke har fagpolitisk bevidsthed, går man ikke så meget op i, at freelancere har ordentlige forhold. Det betyder, at vi får dårligere lønninger i branchen,” siger hun.

Hun peger blandt andet på et eksempel fra Berlingske Media. Her blev 32 grafikere og redaktionssekretærers stillinger outsourcet til det eksterne firma Wunderkind i en spareøvelse i 2018. Ingen af medarbejderne ønskede at flytte med, skrev Journalisten dengang.

“De kolleger, der redigerer Berlingske og B.T. nu, er ansat på HK- overenskomst i en virksomhed, hvor de sidder billigere og har dårligere vilkår,” siger hun og påpeger, at det kan presse fastansatte på andre arbejdspladser.

“Derfor er det i alles interesse, at vi sikrer ordentlige forhold.”

Dårlige vilkår til freelancere presser alle

Maj Munk mener eksempelvis, at ordentlige arbejdsvilkår og lønninger til freelancejournalister skal skrives ind i flere overenskomster på mediearbejdspladserne.

Det kan kun ske, hvis de fastansatte også bakker op om freelancernes arbejdsforhold, mener hun. Og det er nødvendigt, hvis ikke medarbejderne generelt skal blive presset til udbrændthed.

“Mange af de løst tilknyttede knokler alt for hårdt og tør ikke sige fra, fordi det er den måde, de er ansat på. Jeg synes også, mange praktikanter bliver kørt hårdt og får en hård start på deres karriere. Jeg har oplevet mange kolleger, der bliver småudbrændte, fordi de bliver kørt så hårdt i nyhedsjournalistikken,” siger Maj Munk.

“Jeg har selv arbejdet forfærdeligt meget og elsket det. Men der er nogen, der overordnet må tage vare på, at der kommer mere balance. Jeg ser det eksempelvis som et problem, at der kan laves fritvalgsordninger om, hvorvidt man overhovedet vil holde ferie. Mange vil vælge det fra, men så bliver man kørt ned for hurtigt,” siger hun.

Journalistik og kommunikation er ikke fjender

I rapporterne i Fagenes Fremtid bliver mange af de samme tendenser, som Maj Munk taler om, også slået fast, eksempelvis at flere og flere arbejder som selvstændige og freelancere.

Samtidig viser rapporterne også, at flere arbejder med både journalistik og kommunikation, ligesom Maj Munk selv. Det synes hun, at Dansk Journalistforbund bør være bedre til at håndtere. Det har ellers flere gange affødt hård debat om, hvorvidt det skadede journalistikkens troværdighed.

“Det er sådan, virkeligheden er. Jeg synes, tendensen er god. Men det er også godt, at vi har rendyrkede nyhedsjournalister og graverjournalister. Så jeg synes ikke, som nogen vil gøre det til, at det er et problem. Problemet er, hvis nogen ikke føler sig hjemme i forbundet på grund af den debat.”

Et mere positivt forbund

Her så hun gerne, at forbundet kommunikerede langt mere positivt og kom tættere på medlemmerne.

“Meget af det, der slår igennem lige nu, er konflikter. Debat om navnet eksempelvis. Jeg vil gerne have, at det, der bliver kommunikeret ud fra DJ, handler om, hvad der er i det for dig som medlem.”

Er der nogen konkrete tilbud, DJ mangler til dem?

“Det er lidt kedeligt at sige, men jeg synes, vi er godt dækket ind med tilbud i både kredsene og de forskellige specialgrupper, hvor man også selv kan komme med forslag til arrangementer. Men vi skal være langt bedre til at formidle, at de tilbud er der, og tale positivt om dem.”

Det skal alt sammen være med til at øge muligheden for at have en lang karriere som journalist og i mediebranchen generelt. Derfor vil hun også gerne arbejde for en stærkere seniorpolitik i DJ.

“At være journalist skal kunne vare en hel karriere. Faget har brug for, at der er nogen, som kan være der længe,” siger Maj Munk.

Journalisten har interviewet alle kandidater, der indtil videre har meldt sig på banen til valget til DJ's hovedbestyrelse. Du kan finde alle interviewene her.

Hvis du vil vide mere om de store spørgsmål ved årets delegeretmøde i Dansk Journalistforbund, der bliver afholdt den 29. og 30. april, kan du læse vores optakt her.