Efter i 136 år at have været familien Sørensens ejendom blev Midtjyllands Avis i juni solgt til Jyllands-Posten. Det er stik imod JPs hidtidige strategi, hvor avisen har fordømt opkøb af små aviser. Berlingske ville gerne have købt avisen.

Midtjyllands Avis' 20.000 aviser udgives nu ikke længere af familien Sørensen, men af Jyllands-Posten.
‘At sige ét, men at gøre noget andet,' er betegnende for den overraskende avishandel, der i al hemmelighed fandt sted den 21. juni.
Midtjyllands Avis har gennem årene i ord og på skrift skiltet med sin stolthed over at være »et frit og uafhængigt dagblad«.
Og budskabet fra JPs årsberetning, som udkom få uger før avisopkøbet, runger endnu i avisbranchen:
»I en tid, da der i Danmark sælges rigeligt ud af de respektive avisers selvstændighed, og pengestærke medieimperier foretager opkøb ud fra rent finansspekulative motiver, er det afgørende vigtigt for et demokratisk samfund, at der tilbage står aviser, som er sig selv, og som tør tale de mægtigste imod.« … »Der står således ikke opkøb af andre aviser på Jyllands-Postens strategiske plan …«. »Jyllands-Posten er parat til at indgå i flere samarbejder, men under den helt klare forudsætning, at parternes uafhængighed ikke berøres.«
Når Jyllands-Posten stik imod sin hidtidige strategi vælger at investere et ukendt millionbeløb i den lille midtjyske avis, er det for at undgå, at hovedkonkurrenten, Berlingske, skulle købe avisen.

Bolværk mod Berlingske
Berlingske-koncernen sidder i forvejen tungt på det østjyske avismarked, efter koncernen i september 97 overtog 35 procent af aktierne i Århus Stiftstidende og Amtsavisen i Randers. Det gjorde Berlingske primært for at styrke sin og de østjyske avisers position imod Jyllands-Posten. Siden er netop Østjylland et af de centrale slagmarker i den verserende bladkrig. Og det ville svække Jyllands-Posten, hvis Berlingske også fik fingre i Midtjyllands Avis.
»Det er klart, at strategisk har Midtjyllands Avis for os en unik geografisk beliggenhed. Og vi ser ikke noget sundt i, at et bladhus systematisk opkøber aviser. Samtidig er der ikke andre end os, der kan udgøre et bolværk mod Berlingskes opkøb,« udtaler Jørgen Ejbøl, som fastholder, at der ikke står andre opkøb på Jyllands-Postens dagsorden.
»Der kom blot et godt tilbud. Vi ville aldrig selv have taget initiativet,« siger Jørgen Ejbøl, som nu er bestyrelsesformand for Midtjyllands Avis.
At Berlingske gerne ville have været køber, bekræfter direktøren for Berlingske-koncernen, Steen Gede:
»Vi havde da gerne set, der stod Berlingske på ryggen af Midtjyllands Avis.«
Ellers ønsker Steen Gede ikke at kommentere handlen.
Men Det Berlingske Hus fik aldrig tilbudet. Kun Jyllands-Posten fik en henvendelse.
»Det ville ikke være anstændigt at afholde en auktion mellem de to. Det vigtigste var at sikre Midtjyllands Avis som avis og som arbejdsplads. Og det stoler jeg på, at Jyllands-Posten vil sikre,« siger Helle Sørensen, som sad på avisens kontrollerende aktiepost.

Lynhandel
Salget vakte forbløffelse på avisen i Silkeborg. Ingen anede, at et salg var undervejs. End ikke direktøren. Han blev orienteret, da forhandlingerne med JP var godt i gang. JP fik henvendelsen fra Midtjyllands Avis onsdag den 17. juni, og blot fire dage senere var avisen altså købt.
»Det var vigtigt for mig, at salget foregik anstændigt. Derfor skulle det blandt andet gå hurtigt, så der ikke opstod rygter,« forklarer Helle Sørensen, som har brugt den tidligere Politiken-direktør, Ejvind Sandal, som rådgiver.
»Naturligvis er det med vemod, jeg solgte avisen. Den har jo i næsten 40 år været en stor del af mit liv,« konstaterer Helle Sørensen, som i 1959 giftede sig ‘ind i' Midtjyllands Avis. Hendes mand, Viggo Sørensen, var den 4. Sørensen, der har ejet avisen. Siden 1862 har avisen været familien Sørensens ejendom. Når enken fru Sørensen har valgt at slutte dette ejerskab, skyldes det, at ingen af hendes børn ønskede at tage over.
Det er absolut ingen skrantende avisforretning, som JP har købt. Midtjyllands Avis havde det skidt fra 1989-91 – i de tre år nærmede underskuddet sig 10 mio. kr., men siden 92 har avisen haft overskud. Sidste år var overskuddet 7,2 mio. kr.
Der er ifølge den nye bestyrelsesformand ingen planer om ændringer på avisen i Silkeborg, hverken i indhold eller struktur. Og han afviser, at avisen nogensinde vil ende som et JP Silkeborg – a la JP København og JP Århus, som i dag er lokale tillæg til JP.