Hvis du skriver navnet på den engelske, højreorienterede aktivist Tommy Robinson, og ikke andet, i et opslag på Facebook, så bliver det fjernet.

Der findes nemlig en særlig kategori for, hvornår noget er krænkende og strider mod Facebooks fællesskabsregler. Og den kategori indeholder individer eller organisationer, som i særlig grad organiserer eller opildner til vold. Det fortæller kommunikationschef for Facebook i Norden Peter Münster.

”Individer, som i deres adfærd både på Facebook og uden for Facebook bruger deres position i offentligheden til at opildne til had mod eksempelvis etniske minoriteter, har ikke lov til at have en side eller en profil, og vi tillader heller ikke, at folk kan give støtte til dem,” siger han og bruger Tommy Robinson eller krigsforbryderen Ratko Mladic fra massakren i Srebrenica som eksempel.

”Den type personer må man ikke hylde, udtrykke støtte til eller skabe en repræsentation for. Man må gerne diskutere dem, men det er noget andet,” forklarer han.

Eksemplet med Tommy Robinson blev aktuelt, fordi Lars Boje Mathiesen, medlem af Folketinget for Nye Borgerlige, den 17. september skrev et blogindlæg om Tommy Robinson i Jyllands-Posten med titlen, ”Hvis man skriver dette navn, så bliver man blokeret på de sociale medier.”

I indlægget sætter Lars Boje Mathiesen spørgsmålstegn ved, om det begrænser vores ytringsfrihed, og kalder det et faktum, at der er stribevis af eksempler på, at man blokeres, hvis navnet blot nævnes.

Tommy Robinson betegnes som en af grundlæggerne af og i en periode også leder af English Defence League, en stærkt højreorienteret bevægelse, der er imod, hvad den mener er spredningen af islamisme i England.

I kommentarsporet til Lars Boje Mathiesens debatindlæg kan man se flere, der blot kommenterer med at skrive ”Tommy Robinson”, og også en, der skriver, at det tog tre minutter, så var hans opslag med Tommy Robinson fjernet fra Facebook.

Et andet blogindlæg, også i Jyllands-Posten, skrevet af Morten Uhrskov Jensen, formand for Dansk Samling, ender med sætningen: ” P.s. Jeg kommer ikke til at gøre reklame for denne klumme på Facebook, idet en stribe personer har fået karantæne alene, fordi de har nævnt den unævnelige. Han hedder Tommy Robinson.”

Og den er altså god nok.

Hos Facebook forklarer Peter Münster, at hvis du bare skriver ”Tommy Robinson” uden noget andet, så er det op til Facebook at vurdere, hvad det udsagn betyder.

”Hvis noget deles uden yderligere kontekst, så ser vi det som støtte. Det er dig, som bruger af Facebook, der er ansvarlig for at bringe tilstrækkelig kontekst, så vi kan forstå, hvad du mener.”

Peter Münster forklarer, at Facebook skal balancere mellem to forskellige hensyn. Det ene handler om hensynet til ytringsfriheden. Det andet handler om at undgå, at Facebook bliver en platform for angreb på minoriteter.

Ville jeg blive blokeret, hvis jeg skrev ”Tommy Robinson”?

”Der er et hierarki af sanktioner. Det er ikke ualmindeligt, at folk overtræder en regel, og et opslag fjernes, men det skal være groft, for at man bliver blokeret på grund af en enkel overtrædelse – der er vi ude i meget grove ting som børneporno. Men hvis du gentagne gange overtræder reglerne, så får du karantæne. Så ser vi det som et tegn på, at du ikke vil noget godt.”

Kan et navn alene stride imod jeres fællesskabsregler?

”Ja, for det ser vi som et signal om, at det er en støtte. Det gør vi selvfølgelig også på baggrund af, hvordan vi kan se, at folk generelt bruger platformen til at støtte sager eller individer. Det kan meget vel være, at dit ærinde er helt fint, men det er dit ansvar at gøre det klart, hvad du mener. Er der ikke anden kontekst, tager vi de informationer, vi har.”

Der må være ret mange andre, der hedder Tommy Robinson, hvad så med dem, kan de ikke skrive deres eget navn på Facebook, kan deres venner ikke skrive deres navne i opslag?

”Jo, selvfølgelig kan de bruge Facebook, og det er helt ok, hvis deres venner hylder dem. Vi ser på en række forskellige signaler for at vurdere, om det er en anden Tommy Robinson, herunder eksempelvis profilbillede, forbindelser på Facebook og det delte indhold. Og hvis vi skulle begå en fejl, retter vi den selvfølgelig. Folk kan altid appellere vores beslutninger, hvis de mener, vi har taget fejl.”