Der er sparetider i DR. Og som Journalisten tidligere har beskrevet, går det blandt andet ud over de tekniske freelancere.
Nu vender en stor gruppe tekniske freelancere sig mod en ny lønpolitik, som DR meldte ud i efteråret.
En Facebook-gruppe med titlen ”Freelancere for bedre vilkår i DR” har nu over 1.000 medlemmer. Og i torsdags blev en ny forening oprettet for DR-freelancere, kaldet Freelanceforeningen af 2018. Foreningen holdt sit første ”orienterende møde” mandag.
Søren Hiorth er freelance-tv-fotograf, arbejder for DR og er medstifter af Freelanceforeningen af 2018. Han siger om baggrunden:
”Kritikken går på, at freelanceområdet i DR er blevet negligeret i mange år, hvor lønningerne har ligget helt stille. Vi taler om rigtig mange teknikere, fotografer, klippere, studieteknikere: Alle dem, der producerer indhold og eksekverer indhold.”
”Det, der sker nu fra DR’s side, er, at man går ind og regulerer hele området. Mange bliver bedt om gå ned i løn. Rigtig mange klippere er for eksempel blevet bedt om at gå ned fra 325 kroner til 300 kroner i timen,” fortæller han.
Det hele startede med en intern mail
Utilfredsheden brød løs, da DR’s ledelse sendte en mail ud i september. I mailen fik freelancerne at vide, at de kan se frem til ”lav lønudvikling”.
”Med den nye prisramme vil der være nogle af jer freelancere, som vil opleve en lønnedgang – imens andre ikke vil opleve forandringer,” står der.
Det sker som led i DR’s arbejde for at ”skabe en mere effektiv produktion med fokus på at opnå størst mulig Public Service-værdi for pengene”, fremgår det af mailen.
Ændringerne er ifølge mailen i harmoni med en række overenskomstforlig. Efterfølgende sendte DR nye vilkårs-aftaler ud til freelancerne, med virkning fra 1. januar.
Tv-fotograf: Mange fik et chok
Kenneth Sand er freelance-tv-fotograf og medstifter af den nye forening. Han er ikke aktuelt freelancer i DR, men er involveret i foreningen af følgende årsag:
”Hvis DR lykkes med at komme igennem med den her øvelse, så er der vel ikke noget til hinder for, at TV 2, TV 3 og så videre går samme vej,” siger Kenneth Sand.
Han bekræfter, at mange DR-freelancere har fået et chok på det sidste. Han fortæller også, at freelancenetværket har indikationer på, at flere hundrede freelancere i øjeblikket siger nej til at arbejde for DR.
”Folk, der i mange år har gået til for eksempel 350 i timen, og som havde set frem til, at nu må lønnen sættes op, fik en mail om, at nu er timelønnen altså 290: Take it or leave it,” siger han.
Han bekræfter også Søren Hiorths udlægning af historikken:
”Der har været en 0 kroners lønstigning på mange funktioner i op til 10-15 år. Det betyder, at man reelt har haft en realløn-nedgang på 10-12 procent.”
Hyres ind for fem timer af gangen
Søren Hiorth, I får omkring 300 i timen. Er det ikke en fin løn?
”Der er en lang række faktorer, der ikke er regnet ind: Sociale ydelser, sygdom, efteruddannelse,” siger Søren Hiorth og tilføjer:
”Og ofte er der tale om daglejervilkår, hvor du måske får et job på fem timer. Der er ingen jobsikkerhed.”
”Langt de fleste af os arbejder på projekter, hvor vi bliver hyret ind fra dag til dag, uge til uge. Hvor man får at vide: Kan du onsdag i næste uge? Så kan man sige ja eller nej. De kan også hyre dig ind for fem timer. Så har du tjent 1.500 den dag,” siger Søren Hiorth.
Mindre mulighed for forhandling
Det er ikke kun de lavere lønninger, der skaber røre. Det er også det, at lønnen skal standardiseres, så freelancere får sværere ved at forhandle.
I førnævnte mail fra DR’s ledelse til freelancerne fremgik det, at ”DR fremover får en mere koordineret og ensartet tilgang, når vi indgår aftaler med jer (freelancere, red.)”.
Kenneth Sand:
”Vi har fået forklaret, at man nu har opdelt freelance-arbejdet i 55 kasser.”
”Det betyder, at freelancere fratages retten til at bringe deres erfaringer, anciennitet og uddannelse i spil i lønforhandlinger,” siger han.
Den nye forening vil i dialog med DR
Kenneth Sand skyder på, at der var omkring 70 mennesker til stede ved det første møde i den nye freelance-forening mandag. Mødets primære funktion var at hverve medlemmer.
”Forhåbentlig når vi en vis størrelse, og så agter vi at tage kontakt til DR og sige: Vi er utilfredse med de forhold, I byder os, og vi ønsker, at I i bestyrelsen går i dialog med os. Men vi tror som udgangspunkt ikke, de vil være interesserede i at snakke med os,” siger Kenneth Sand.
”Så snakken i går gik på: Hvordan får vi DR i tale? Der er vi på gyngende grund. Vi kan jo ikke bare stille os op og sige: ’Jeres Djøfere har mistet jordforbindelsen’.”
Kan I dygtige tv-folk ikke bare gå ud finde job mange andre steder?
”Jo, og det er der også mange, der har måttet ty til,” siger Kenneth Sand.
Men mange har svært ved at forlade mediehuset, fortæller han:
”Det gode ved DR er, at der er en enormt stor kærlighed ved at lave de ting, man laver. Vi på gulvet brænder sindssygt meget for det, vi laver. Når du er Djøfer, så er der altid en anden arbejdsplads ude i verden, hvor du hellere vil være. Sådan er er det ikke for tv-produktion.”
DR: I skal ikke frygte repressalier
Kenneth Sand fortæller, at mange DR-freelancere gerne vil ytre sig om sagen, men holder sig tilbage af frygt for arbejdsmæssige repressalier fra DR’s eller andres side.
Men det afviser DR-ledelsen. Nikolas Lyhne-Knudsen, direktør for Økonomi, Teknologi og Medieproduktion i DR, understreger, at de kritiske freelancere ikke har grund til at frygte afstandtagen fra DR.
”Jeg er ked af at høre, at der er den opfattelse. For naturligvis har de ikke det. Selvfølgelig må folk reagere. Det har jeg meget stor forståelse for. Sådan er det, når vi omprioriterer, og nogle oplever, at det rammer dem,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen.
Han fortæller om den nye lønpolitik:
”Helt overordnet er det sådan, at DR i mange år har haft et indtægts-niveau, som ligger ret fast. Så når vi skal finde nye penge til for eksempel den digitale omstilling og til at flytte redaktioner til Aarhus og Aalborg, så skal vi spare nogle penge inden for DR. Det har vi gjort løbende gennem lang tid.”
”I efteråret har vi for eksempel sparet 50 millioner kroner på administration. Og på freelanceområdet og indkøbsområdet har vi også kigget på, om vi kan frigøre midler. Det er naturligt, når vi bruger i størrelsesordenen 400 millioner kroner årligt på freelancere i DR.”
DR: Vi overholder aftalerne på området
Nikolas Lyhne-Knudsen understreger, at DR's nye lønrammer for det første ligger inden for rammerne af overenskomsterne på området.
”Og i mange tilfælde ligger lønnen over det overenskomstaftalte niveau. For det andet er det ikke sådan, at freelancere på eksisterende programmer eller vilkårsaftaler er blevet bedt om at gå ned i løn. Vi har selvfølgelig overholdt alle de aftaler, vi allerede havde indgået,” fortæller Nikolas Lyhne-Knudsen.
Han fortæller, at freelance-justeringen medvirker til at finansiere flytningen af redaktioner fra DR Byen til Aarhus og Aalborg.
Freelancerne fortæller, at mange har haft reallønsnedgang de sidste 10-15 år. Er det korrekt?
”Det har jeg ikke et samlet tal for. Vi har mange forskellige freelancere inden for mange fagområder. Nogle lønninger har ligget relativt stabilt, nogle er steget, og vi har i hele perioden naturligvis holdt os inden for overenskomsterne,” siger han.
De timelønninger, jeg får oplyst, ligger omkring 300 kroner. Er det en rimelig løn til freelancere, der bliver hyret ind som daglejere, selv skal betale for sygdom og så videre?
”Den danske model er baseret på, at man laver nogle overenskomster mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Dem overholder vi til punkt og prikke. Når vi altid gør det og ofte lønner højere end overenskomsten, så mener jeg, at det er fair. Så overholder vi spillereglerne, efter vores opfattelse.”
Lille forhandlingsrum
Freelancerne er også utilfredse med, at den nye lønpolitik giver dem mindre mulighed for at forhandle. Nikolas Lyhne-Knudsen fortæller dog, at der fortsat er et lille forhandlings-rum for de enkelte freelancere.
”Inden for de 50 forskellige kategorier er der et vist spænd, som man kan forhandle om individuelt. Men vi har en maksimal løn for de forskellige kategorier. Hvis man rammer den, kan man ende i en situation, hvor vi når en grænse, og vi ikke er villige til at tilbyde mere,” siger han.
Han bekræfter, at det er ”fuldstændigt rigtigt”, at der er freelancere, der siger nej til job på grund af lønnedgang.
”Vi laver på et normalt år cirka 400 vilkårs-aftaler med freelancere. De bliver typisk indgået i starten af året. På nuværende tidspunkt har vi indgået cirka 250 aftaler. Og så har vi noget, der minder om 25 procent, som ikke er på plads. Men der er også en gruppe, som ikke vil indgå faste vilkårsaftaler, men på mere ad hoc-basis gerne vil arbejde fra projekt til projekt og program til program,” siger han.
Chefer har også bidraget
Journalisten har de seneste måneder beskrevet, hvordan stress-niveauet stiger i tv-branchen.
DR-freelancere frygter, at de nu skal lave mere for de samme penge. Skal freelancerne løbe hurtigere?
”Vi har altid en opgave med at give mest mulig værdi til licensbetalerne for pengene. Men jeg kan ikke se, at produktionspresset generelt set bliver øget. Vi skal ikke lave flere programmer eller løbe hurtigere som følge af det her,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen.
Skal DR's mange chefer også gå ned i løn?
”Vi har været igennem en overenskomstforhandling i DR i foråret 2017. Og der havde vi et udgangspunkt om, at vi skulle spare på lønudgifterne til de fastansatte. Og for de største grupper, inklusive for cheferne, blev der en løsning med mellem 0 og 0,2 procent i lønstigning i de første to år. Det er meget beskedent. Og det var i høj grad med til at lukke et hul i vores økonomi,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Er det ikke regeringens "felttog" mod DR og dermed også mod den frie journalistik, der er årsagen til at DR må presse i lønnen?