Besvimelser, opkast og hukommelsestab: Presset stiger i tv-branchen

”Absurd hårde" arbejdsforhold plager film- og tv-branchen, og stressniveauet stiger, fortæller DJ's stresskonsulent Eva Jakobsen. Hun beskriver et cowboy-land. "Det virker, som om det virkelig er gået amok i det sidste års tid,” bekræfter en instruktør
  • /ritzau/Jens Dresling
    Arkivfoto. Kamerahold på arbejde på Nørrebro i København.
14.12.2017 · 11:47

"Vi møder medlemmer, der falder sammen og besvimer under optagelser eller kaster op, mens de sidder og redigerer. Folk, der bliver kørt hjem eller kørt på hospitalet i en ambulance. Nogle skal helt derud, hvor der er en læge, der siger: "Det der kan du dø af, og der skal ske et eller andet." 

Sådan fortæller Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Journalistforbund, om den aktuelle situation i film- og tv-branchen.

Eva Jakobsen tager sig af hovedparten af de medlemmer, der henvender sig til forbundet med trivselsproblemer. Typisk henvender de sig med stress, hvorefter de får tilbud om strukturerede forløb på tre samtaler.

I de ni år, Eva Jakobsen har været ansat, har hun i gennemsnit haft 100-150 samtaler med medlemmer om året, oplyser hun.

"I år kommer jeg op på 300," siger hun.

Dertil kommer akutte samtaler, og desuden har DJ været nødt til at lægge 30 trivselssamtaler hos en ekstern konsulent, fordi DJ's egne folk ikke har tid.

"Enormt stort pres fra oven"

Det er i særdeleshed film- og tv-folk, der melder sig med stress.

"I 2016 og 2017 har vi set flere fra tv-branchen end tidligere. Og rigtig mange af dem kommer fra arbejdsforhold, der har været helt absurd hårde. Med vildt lange dage, enormt stort pres fra oven – om at levere det ypperste – og en fortælling i branchen om, at hvis jeg siger nej, så står der bare tre, der vil gøre det for den halve pris eller gratis," siger Eva Jakobsen.

De medlemmer, der henvender sig til forbundet, er kun toppen af isbjerget, vurderer hun.

"Vi ser kun dem, der ikke kan få hjælp på deres egen arbejdsplads – enten fordi de er freelancere eller selvstændige, eller fordi de er på arbejdspladser, der ikke har tilbud til dem."

Eva Jakobsen gør opmærksom på, at flere og flere arbejdspladser har private sundhedsforsikringer, hvor medarbejderne kan få psykologhjælp, hvis de bliver ramt af stress.

Presset "bliver tungere og tungere"

Billedet bekræftes af Johannes Pico, der er freelance-instruktør og klipper. Han er også formand for Film- & TV-Gruppen i Dansk Journalistforbund.

"Vi kan virkelig se, at der har været mere pres på produktionsmiljøet her det sidste år. Presset kommer oppefra, og så ender det nede hos os, der har hænderne på kameraet, blokken og klippebordet. Det er et pres, der bliver ved, og som bliver tungere og tungere – og så er det, vi knækker," siger han.

"Det ser ud til, at der i de sidste år tre-fire år har været en stigning i, hvor mange der går ned med stress. Vi får alle mere og mere travlt. Og det virker, som om det virkelig er gået amok i det sidste års tid," siger Johannes Pico.

Han har også selv været ramt.

"Jeg er selv gået ned med stress, fordi jeg havde for mange deadlines. Og jeg har også været ude for at trække stikket i en måneds tid."

En måned – det var ikke lang tid..?

"De fleste af mine kolleger og jeg tænker: 'Shit, vi bliver nødt til at komme op på hesten igen'," siger Johannes Pico.

Mistede hukommelsen på motorvejen

Men det er ikke alle, der kommer lige hurtigt op på hesten, fortæller Eva Jakobsen.

"Vi ser hukommelsestab, koncentrationsbesvær, folk, som midlertidigt mister evnen til at læse, og som pludselig ikke kan træffe en beslutning, selvom de er vant til at træffe 1.000 beslutninger på en dag," siger hun og fortsætter:

"Vi har haft opringninger fra medlemmer, der ringer ude fra en motorvej og ikke ved, hvor de er på vej til eller fra, men hvor DJ’s nummer er det sidste, de har tastet ind på telefonen. Stærke unge mennesker."

Eva Jakobsen fortæller også om en ung VJ, der filmede en psykisk syg person i 24 timer på en opgave i Jylland. Så snart vagten var slut, skulle han køre tilbage til København og aflevere optagelserne, men blev nødt til at køre ind på en rasteplads, fordi han var ved at køre galt.

"Så sagde jeg: "Du må ikke arbejde i 24 timer ad gangen," og så sagde han: "Der er ikke penge til hoteller." I øvrigt skulle han tilbage og aflevere optagelserne, fordi der var kort produktionstid," fortæller Eva Jakobsen.

"Det, der er sygt, er, at jeg sidder her og forsøger at sætte plaster på. Men ofte vender de tilbage til den samme arbejdsplads, som gjorde dem syge, og som ikke har ændret sig,” siger hun.

Derfor er problemet opstået

Særligt to faktorer er skyld i det stigende stressniveau, vurderer Johannes Pico. Den ene er eksplosionen af tv-kanaler i midten af 00'erne. Den anden er streaming-tjenesternes indtog.

Lad os starte ved det første: Tv-branchen gik gyldne år i møde for omkring ti år siden. Der kom flere og flere nichekanaler, og seerne og tv-stationerne ville have dansk indhold.

"Der eksploderede det for os film- og tv-folk," husker Johannes Pico.

"Men det, at vi producerede så meget dansk indhold, betød ikke, at der fulgte ekstra mange penge med," tilføjer han.

I stedet skete der det, at "man begyndte at tvinge folk til at levere mere, hurtigere," siger han:

"I gamle dage – lige efter opsvinget for omkring 10 år siden – var der, når man gik ud på en nyhedsudsendelse, en tonemester, en fotograf og en tilrettelægger som minimum. Og på større produktioner var der en lysmand og mange andre funktioner på holdet."

"Men så fandt man ud af, at man skulle spare. Tonemesteren blev sparet væk på nyhedsudsendelser. Pludselig var det fotografen, der skulle løse dén opgave. Så fandt man ud af, at fotografen måske skulle præklippe lidt af indslaget. Og tilrettelæggeren skulle også være god til at klippe. Alle funktioner skulle være bredere – man skulle løse flere ting, for at man på den måde skulle spare på funktionerne," siger Johannes Pico.

"Vi skulle alle sammen løbe hurtigere. Og det sagde mange stiltiende ja til," siger han.

Så kom Netflix og HBO

Mens presset voksede, meldte de store streaming-tjenester sig på banen. Netflix lancerede sin danske portal i 2012, og i 2013 åbnede HBO Nordic i Danmark. Trenden begyndte for alvor at påvirke film- og tv-branchen for tre-fire år siden, fortæller Johannes Pico – af den årsag, at streaming-mastodonterne satsede på amerikanske serier i stedet for dansk indhold.

"Streaming-tjenesterne begyndte stille og roligt at tage seere fra flowkanalerne. Og tv-kanalerne begyndte at blive nervøse," fornemmede Johannes Pico.

"Og i takt med at broadcasternes seertal faldt, blev de rigtig pressede," opsummerer han.

"Tv-kanalerne begyndte at blive rigtig bange for at købe noget i god tid. De ville gerne forudsige, hvad de andre kom ud med, og de begyndte at lurepasse på hinanden. I dag ser man ofte, at broadcasteren bestiller rigtig sent, hvilket så gør, at man måske kun har halvanden måned at producere i. I gamle dage havde man måske et halvt år," fortæller han og konkluderer:

"Vi konkurrerer mere mod hinanden i stedet for at være kolleger. Vi har større huller i kalenderen. Og når vi endelig er i arbejde, skal det gå meget hurtigere."

Ikke kun de andres skyld

Men det er ikke kun omverdenens skyld, at stressniveauet stiger. Branchen er også plaget af nogle kulturelle problemer, understreger Eva Jakobsen.

"Der er en fastgroet myte om, at mediebranchen er permanent fritaget fra arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om fridøgn og hviletids-bestemmelser. Jeg er bange for, at mange ikke ved, at de er beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen," siger hun og fortsætter:

"Når de her ting – aftaler, systemer og lovgivningen – smuldrer i folks bevidsthed, så bliver det dig og mig i konkurrence mod hinanden – og ikke et system, der passer på os."

Eva Jakobsen møder i film- og tv-branchen en tendens til, at mange går alene med skylden og ansvaret. Og dét er en af grundene til, at branchen er kendt som et 'cowboy-land'.

"Man vender det indad i stedet for at stå sammen og sige til arbejdsgiveren: "Produktionsselskabet har fået betaling af broadcasteren til at producere en Lada. Derfor kan de ikke få en Rolls Royce. Nu har vi arbejdet i 16 timer, og nu går vi hjem"," siger hun.

Men der er ikke meget organisering at finde i film- og tv-branchen, der har et løst forhold til fagbevægelsen, typisk uden overenskomster og ofte uden tillidsmænd. Og som Eva Jakobsen sige:

"Det er ikke, fordi dem, der arbejder i branchen, ikke er medlemmer i DJ. Men når de kun arbejder sammen i tre måneder ad gangen, når de knap at lære hinanden at kende og kan næsten ikke nå at holde en stiftende generalforsamling."

Kommentar

14/12/2017 - 13:31

Per Roholt

Kære Journalisten - tak for en vigtig og oprørende historie. Jeg håber den giver stof til eftertanke i branchen - også hos de medlemmer, som køber indslag af freelancere.

Per Roholt, DJ Kommunikation

14/12/2017 - 14:45

Michael Aage Jensen

Jeg vil gerne gøre opmærksom på et kursus på www.mediernesefteruddannelse.dk, som kunne være relevant i forbindelse med denne artikel. Kurset begynder i januar og kunne være supergodt for både ledere og ansatte i tv-film-branchen. https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/stress-pas-paa-dig-selv-og-de-andre/

14/12/2017 - 15:36

Anonym

Jeg ønsker ikke at stå frem med navn af frygt for at blive dårligere stillet til et job. Men jeg oplever præcis hvad, artikler beskriver. Hvordan kan vi ansatte uden tillidsmænd kritiserer de redaktører, som efterfølgende skal ansætte os? Overarbejde kaldes interessetimer. Og siger vi fra, må vi vælge en anden branche. Det er ærgerligt, når man elsker sit fag og har kæmpet for at komme en på en uddannelse til jobbet og samtidig ikke kan tage en ny bachelor før seks år efter den første. Det ville heller ikke ændre branchen, men blot være at give op.

14/12/2017 - 17:21

Hans Pilgaard

Det er særdeles beskæmmende og direkte skræmmende at læse. Desværre er vores branche også stadig præget af en holdning, hvor det er mere "in" at sende blomster, sygemelde og sige "sådan skal det heller ikke være" BAGEFTER, end det er at tage alvorligt, når nogen siger; "Jeg tror ikke, jeg kan holde til det her".....
Der er desværre stadig - og mere end nogensinde måske - mere respekt om at dratte om end at sige fra......

14/12/2017 - 17:45

Anonym

Jeg har selv for kort tid været ramt af stress efter alt for meget hårdt arbejde som VJ. Alt for høje forventninger, for meget ansvar og for korte deadlines. Korthuset væltede, som det jo måtte gøre før eller siden.

I dag har jeg langt sværere ved at overskue mange ting, end jeg havde før. Jeg har sværere ved at koncentrere mig. Det er en sygdom, selvom den ikke kan ses. Måske skal jeg leve med den resten af livet, men det håber jeg fandeme ikke.

TV-branchen er spændende, lidt glamourøs og herligt omskiftelig. Jeg tror der findes få brancher med så mange sjove og interessante karakterer. Men vi har også en arbejdskultur, der gør mange af os syge. Vi trækker på skuldrene, når redaktøren for tredje gang vil have urimelige rettelser. Vi griner, når budgettet kun rækker til at bo på Cab-in. Vi siger pyt, når en medvirkende ringer, skælder ud og hopper fra. Det bliver man syg af.

Nu er jeg tilbage i branchen igen. Produktionsselskabet har tacklet min sygeperiode flot. Med omsorg og forståelse. Men alligevel føles noget helt galt. Der bliver ikke spurgt hvad der kunne have gjort for at undgå min sygemelding. Ikke en samtale, ikke en mail. Jeg tror de er bange for at høre svaret, for de ved godt de alligevel ikke kommer til at ændre noget.

Jeg har mistet troen på TV-branchen. Jeg har helt og aldeles mistet gnisten, lysten og motivationen. Skal jeg stræbe efter at blive redaktionschef, når alle dem jeg møder er fyldt af frustrationer? Skal jeg stræbe efter at blive producent, når dem jeg møder er overrendt og ude af sig selv? Redaktør???

Når jeg en dag gror et par nosser, så forlader jeg denne spændende, lidt glamourøse og syge branche. Jeg håber, for mine kollegaers skyld, at branchen en dag bliver sund igen.

14/12/2017 - 19:26

Det bliver heller ikke bedre når der er chefer der kun vil pleje deres eget ego og "mellemledere" der ikke er deres ansvar voksent.
Kvantitet er målet, kvalitet og en fornuftig arbejdsdag er ligegyldigt. Der står jo en anden klar der bare siger javel chef.

14/12/2017 - 19:57

Kender alt til overnævnte stress kultur i branchen. Problemet er også ledere uden lederkompetencer.

14/12/2017 - 20:07

Anonymt DJ-medlem

Jeg valgte for nogle år siden at forlade tv-branchen.
Jeg har været nede med stress, efterfølgende tænkte jeg, at jeg måtte sætte hælen i. Jeg forsøgte ved flere produktioner forgæves at få bare et minimum af retfærdighed, f.eks. ved at foreslå, at jeg holdt fri med løn i den ene uge, der var optagefri, da jeg i løbet af to måneder havde oparbejdet overarbejde svarende til en hel måned - eller bare at ens kontrakt ikke udløb den dag, man satte sig på et fly hjem fra en produktion, så hjemrejsen ikke blev betragtet som rejsetid. Betalt barsel var utopi - pensionsopsparing ligeså - og SÅ fremragende er lønnen altså ikke, at den burde kunne dække det ved siden af. Men jeg undrer mig over Journalistforbundets totale usynlighed i tv branchen! Jeg har nu i 17 år troligt betalt 500 kroner til forbundet - godt 100.000 kroner. Jeg har kun én gang været dækket af en overenskomst - på en tidsbegrænset kontrakt - og betalt i omegnen af 15.000 kroner til en strejkekasse, jeg aldrig har kunnet benytte mig af. Jeg synes det er fedt at Journalistforbund har sikret gode overenskomster for journalister på dagbladene og tidligere på DR. Men må efterhånden sige, at min solidaritet ligger på et lille sted - vi er måske for mange, der betaler til de få. For det er ikke Journalistforbund der kæmper en synlig kamp for sine medlemmer i tv branchen - eller kommunikationsbranchen - for at tage mit brancheskift med.

14/12/2017 - 20:43

Anonym

Man nævner ikke noget med, at der måske bliver uddannet ALT for mange tilrettelæggere?

14/12/2017 - 21:08

anonym.

Man ka undre sig over hvor Journalist forbundet er i denne sag.
Det er jo tilstande som har velkendte i mange år.

14/12/2017 - 21:19

Anonym

Jeg håber VIRKELIG, at der er nogle broadcastere, der læser med her! Jeg oplever, at det er broadcasterne der presser priserne hos produktionsselskaberne, og så er det dem "på gulvet" (redaktionschefer, tilrettelæggere, fotografer, lydmænd og klippere) der skal løbe stærkere og billigere.
Når noget går i sæson to, tre eller fire, skal det altid lige være billigere end sidste sæson, også selvom folk lå vandret for at nå i mål sidst.

Kære Broadcastere og redaktører, hvad tænker I om jeres andel i at tv-branchen presses derud hvor andre betaler prisen med deres helbred for jeres besparelser?

14/12/2017 - 22:39

Anonym

Og så er det værd at bemærke, hvor mange anonyme, der kommenterer. Jeg selv inklusiv! For hvis man siger noget af alt det her højt er man besværlig, og det orker produktionsselskaberne ikke at bøvle med, og så er det bagerst i jobkøen!

14/12/2017 - 23:06

Tidligere TBA, freelance og stressramt.

Broadcasterne heriblandt DR viser ingen interesse i hvordan arbejdsforholdene er hos de eksterne leverandører - men de må være klar over hvor meget medarbejderne presses, da de jo sætter rammerne. De seneste 5-10 år er de øverste redaktører begyndt, som beskrevet i artiklen, at træffe beslutninger meget sent, hvilket gør at freelancere kan gå og vente gratis på at en aftale falder på plads, før de ansættes og så skal nå det nødvendige arbejde på den halve tid. Desuden blander broadcasterne sig ned i de mindste detaljer - både hvem der ansættes på produktionen og castingen af deltagerne, altsammen noget der presser produktionen. Etikken i produktionen taler man slet ikke om mere. Og lønnen er ikke højere end en fastansats, de var kun sådan tidligere.

15/12/2017 - 05:17

Anonym

Udover reelt TV- og Filmindhold skal der også huskes på at der i disse tider også produceres et væld af videoindhold til hjemmesider og sociale medier. Alle virksomheder vil have video, men ingen gider betale det, det koster. "Det er jo bare at sætte kamera op, hvor svært kan det være?" Her er det ofte de helt unge der står for skud, så den dårlige løbebane begynder desværre tidligt...

15/12/2017 - 06:10

Anonym

Et af de største problemet i tv branchen er måden den er struktureret på.
Dyre og desværre ofte overvurderede producenter tager en stor del af et produktionsbudget, som i stedet kunne gå til dygtige indholdsfolk på de redaktionelle pladser. I de sidste mange år, hvor budgetterne kun er blevet mere pressede, bliver der skåret i tid, forhold og antal af indholdsfolk, mens producentlønningerne stadig er absurd høje og en stor procentdel af et samlet budget. Måske man skulle ændre denne praksis og luge ud i antal, skære lønnen og dele flere produktioner ud på færre producenter. Samt satse på udvikling af kompetente redaktionschefer og mere luft, tid og indholdsressourser/hænder på selve produktionerne.

15/12/2017 - 10:07

Ib Søby

En ultra vigtig debat - og et vink med en vognstang til de politikere som skal skrue et nyt medieforlig sammen.
Om hundrede år vil forskere undre sig over hvordan mennesket, i liberalismens navn og for ussel mammon, kan gøre hinanden så syge med mentale overgreb, stress og angst ( som æder sjæle op ). TV branchen er gennemsyret af " manegement by fear " og derfor må det kommende medieforlig nøje skele til arbejdsforhold og trivsel.

15/12/2017 - 11:39

Anonym

Den største synder er uden tvivl broadcasterene, de behandler de eksterne producenter som skidt, uden respekt for de medarbejdere som skal løse, nogen til tider, helt umulig opgaver. De går så dybt i budgetterne at der ikke er plads til fejl, de skære alt hvad der skaber production value væk og deres forventninger til det endelige produkt er tårn høje.

En af broadcasterne er så fræk, at de sender en delegation ud til de eksterne produktionsselskaber for at fortælle hvordan man kan lave godt TV på en Iphone og ved skille sig af med halvdelen af crewet. Hvilket bliver præsenteret af en person som tydeligvis aldrig har fulgt en produktion fra undfangelse til fødsels, der ikke har et begreb om hvor mange steder det kan gå alt i en TV-produktion. Det bliver dikteret til branchefolk der sindsygt innovative som har bred erfaring og tilsyneladende større forståelse for TV-produktion end kunden. Det hele sker i en sky af arrogance fra broadcasternes side så de eksterne producenter ikke tør at sige imod for så miste de og alle deres kollegaer deres levebrød som de for 10 år siden elskede så højt, en tid som de nu end tør drømmer om at komme tilbage til.

Der er helt sikkert også TV-producenter som er u-empatiske, som skaber dårlige betingelser for medarbejder, men for flertallet af TV-producenter skyldes de dårlige betingelser, ren overlevelse på grund af et pres fra TV-Stationerne.

Desværre er der intet der arbejder for at det skal blive bedre.

Fagforeningerne og producentforeningen gør ingenting, for de er magtesløse, den eneste grund til at TV-folk er medlemmer er at det er den eneste måde de kan få copydanmidler på.

Uddannelsesinstitutionerne spytter nye stressoffer ud som var de popcorn i en biograf, så arbejdsløsheden og stressen vil kun stige.

Broadcasterne er splittet, redaktørerne vil have kvalitet og chefforhandlerne er ligeglade, de vil bare have billigt TV, to ting der ikke hænger sammen.

Det er så sørgeligt at det fag man har lavet i årtier og som man elsker at lave, nu bliver smadret til ukendelighed af mennesker som ikke slet ikke har kærligheden til faget.



15/12/2017 - 13:50

Anonym

Puha, jeg får det dårligt af at læse det her. Jeg er selv på vej tilbage efter halvandet år ude med voldsom stress. Og jeg troede seriøst ALDRIG, jeg ville blive ramt! Der er alt for meget kammerateri blandt chefer og ledere, og så er der folkene på gulvet, Der bliver indgået aftaler henover journalisters hoveder, som de ikke har en chance for at påvirke. Det er svært at se kilderne i øjnene, fordi alt går så stærkt, at der ikke er tid nok til at tage sig af de mennesker, der rent faktisk vælger at fortælle dybt rørende og af til hjertekærende historier til os. Og lederne er uden kompetencer! Når man forsøger at sige fra eller beder chefen holde øje med en kollega på vej ned, så forstår de ikke, at det er alvorligt. De tænker kun på at leve op til deres chefs forventninger og at gøre sig til op ad til. Og som Hans Pilgaard siger, så kommer der en buket (hvis man er heldig) når man bliver sygemeldt, men ingen spørger, hvad der kunne have være gjort anderledes eller lærer af de mange, mange stresssygemeldinger. Min sygemelding blev ikke engang meldt ud til mine kolleger, så jeg var bare væk. For det skaber jo uro at læse at folk går ned med stress. Nu her to år efter har jeg på ingen måde lyst til at vende tilbage til tv-branchen. Det er ikke det værd. Det er kun et job, og stress går altså ud over alle omkring dig. Det er familien, venner og livskvaliteten. Og det går ikke væk blot fordi, man bliver sygemeldt. Og det følger dig resten af livet.

15/12/2017 - 16:15

anonym

Det er et problem i alle de brancher, hvor folk brænder (for meget) for arbejdet - for så kan man lettere overskride deres grænser. Jeg vil anbefale alle at finde noget andet at lave, som også er sjovt, så man har en "udvej" og ikke føler sig fanget i en branche, man bliver syg af.

15/12/2017 - 22:10

En hilsen fra de små tandhjul.

Dejligt i er begyndt at blive opmærksomme på hinanden. Jeg vil bare lige tilføje. husk så når i er på arbejde at der er findes folk som er lavere stillet en jer.!(produktionsassistenter og runnere). Det er altid som om at vi bliver glemt. Når en fotograf, lydmand og tilrettelægger har haft en lang arbejds dag, har vi andre været på arbejde i 2-6 timere længere end jer og får det halve i løn af hvad en fotograf,lydmand eller tilrettelægger får på en dag, vi sover på de lange produktionsdage gennemsnitlig 4,5 time i døgnet, og vi modtager ikke penge for at være kreative. Vi har ikke en fagforening eller lignende som dækker vores arbejdsområde og når vi siger vi er blevet presset, bliver vi ikke taget seriøst.

Så med det sagt,uden at lyde for sur. så husk på at kigge hinanden i øjnene stå sammen når dagene bliver FOR LANGE og kæmp for os allesammen så vi kan få et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø

16/12/2017 - 16:46

Ida Sønderby Rosgaard

Kære lille tandhjul!

Du har en megavigtig pointe. Og du leverer den med en sødme og vist også en let skjult humor, som jeg bare elsker.

Fagforeningerne har opbevaret os så længe i deres syltekrukke, at kampen mellem salt og sukker nu er ved at opløse os helt. Måske er det også derfor, at du, lille tandhjul, er ekstra hårdt ramt.

Men hvis vi selv alle begyndte at sparke opad i stedet for nedad, kunne vi måske begynde at ændre på de kummerlige arbejdsforhold for især løsarbejdere.

Det kræver dog nok noget så simpelt som god gammeldags sammenhold. Måske kunne vi indføre kædedans og på den måde stå sammen imod alle arbejdspladsers magtuansvarlige ansvarlige.

Lad os danse alle arbejdspladsers magtuansvarlige ansvarlige imod - skulder ved skulder - hånd i hånd! Lad os starte dansen foran Christiansborg i det nye år.

GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR!

17/12/2017 - 15:45

Bo Sørensen

17-12-17

Dette skrevet af en udenfor scenen:for ikke vildt længe siden kunne tv seere....se nogle reportere ved ski sport location....klapre løs på skrivemaskiner....selvom notebook pc havde overtaget forlængst.Et event stunt:nu sker et paradigme skift!

Vi ved biler snart vil køre helt solo...og "Sorte Knud" (Den Danske Bank) røbede at "det der før tog år...kan idag klares på 4 mdr."

Gætter at scene producere "nok" lever i paradigmeskift,men heldigvis nemt at dukomentere...

Seneste jobopslag

Digital redaktør til magasinet 360°

Magasinet 360°
Ansøgningsfrist: 25.06

FOA søger en art director/visuel redaktør

FOA
Ansøgningsfrist: 13.08

Studentermedhjælp til presse, web & kommunikation

Roskilde Kommune
Ansøgningsfrist: 22.06

DELUCA DOKUMENTARisten søger tilrettelægger

DELUCA DOKUMENTARisten
Ansøgningsfrist: 22.06

Webredaktør til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 28.06

PRINTREDIGERENDE - PRINTCENTRALEN ESBJERG

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 29.06

Webskribent til TV 2 Vejret

TV 2
Ansøgningsfrist: 25.06

Visuel historiefortæller der vil ændre verden

Oxfam IBIS
Ansøgningsfrist: 24.06

Læger uden Grænser søger en erfaren Social Media medarbejder

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 25.06

Digital journalist til SoMe

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 25.06

Presse- og kommunikationsrådgiver til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 21.06

Pressechef til Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation
Ansøgningsfrist: 01.08

DR Nyheder søger freelancejournalister

DR
Ansøgningsfrist: 20.06

Pressemedarbejder til Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 22.06

Presse- og kommunikationsmedarbejder til HK HANDEL

HK Handel
Ansøgningsfrist: 24.06

Dagsordensættende pressekonsulent

HK Privat
Ansøgningsfrist: 21.06

Corporate Visual Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 20.06

LEDENDE REDAKTØR TIL VICE.COM

VICE Danmark
Ansøgningsfrist: 19.06