”Fucking ynkelig.”

Ordene er tykke og skrevet med blod på et badeværelsesgulv. Pigen, der har skrevet det om sig selv, har taget et billede af det og lagt på Instagram.

Det er et af de mange billeder af selvskade og blod, som DR viser i artikler og dokumentaren ’De døde pigers dagbog’, der afdækker, hvordan unge piger i ultralukkede kredse på det sociale medie kommunikerer med hinanden om selvskade og selvmordstanker – og i visse tilfælde inspirerer hinanden til, hvordan de kan begå selvmord. En af pigerne, DR beskriver med navn i dokumentaren, har taget sit eget liv.

Men DR kan risikere at inspirere andre unge piger til at begå skade på sig selv ved at vise de meget eksplicitte billeder. Sådan lyder advarslen fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).

”Det kan intensivere selvskade eller fastholde nogle, der er i det. Det er derfor, vi i LMS er meget påpasselige med at vise billeder af selvskade og blod. Vi ved, at det kan give inspiration til andre, der er selvskadende,” siger kommunikationschef i LMS Henrik Kristian Christensen.

Svær balancegang

I alle DR’s artikler henviser DR til, at man kan få hjælp via Livslinjen og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, hvis man går med selvmordstanker eller tanker om selvskade.

Ligeledes starter dokumentaren med en advarsel om, at man bør se den med andre, hvis man har problematiske tanker.
Dokumentarchef for DR Steen Jensen fortæller, at DR har gjort sig meget umage med at finde den rette balance i dækningen.

”Vi har identificeret et netværk, som vi synes det er væsentligt for offentligheden og ikke mindst forældre, pårørende og fagfolk at få kendskab til. Kun med kendskab har man mulighed for at hjælpe de unge,” siger han.

Derfor forstår han også godt LMS’ advarsel.

”Det er en svær balancegang, når det kommer til, om et billede af selvskade kan være en trigger, og vi har gjort os mange overvejelser om hvert enkelt billede i vores dækning. På den ene side skal vi give offentligheden et indtryk af, hvor voldsomme billeder der bliver delt i netværket. På den anden side er der en grænse for, hvor voldsomme billeder vi kan vise. Der er mange billeder i netværket, som vi har undladt, fordi de er for ubehagelige og voldsomme.

Nødvendigt med hårde billeder

Ifølge Henrik Kristian Christensen fra LMS er en af de store udfordringer ved billederne i dokumentaren netop, at det kan være en trigger for de unge, der har det svært.

”Vi er blevet kontaktet af unge, der fortæller, at de føler trang til at skade sig selv på baggrund af det her. Men på den anden side, så kan vi jo også se, at det har skabt en debat, og det kan betyde, at flere søger hjælp,” siger han.

”Det kan være nødvendigt med hårde billeder for at fortælle en historie. Men det kan også være med til at inspirere andre,” siger han og fortæller, at det problematiske ved DR’s dækning ifølge LMS er, at DR viser konkrete eksempler på, hvordan man kan skade sig selv.

Ifølge dokumentarchef Steen Jensen har DR gjort meget ud af, at billederne ikke bliver vist i en kontekst, der handler om at inspirere de unge.

”Meget af den rådgivning, vi har fået fra professionelle, er, at når noget kan virke triggende, er det også, hvis billeder bliver sat ind i en positiv kontekst. Denne dokumentar har det modsatte sigte: At advare mod, hvad der kan ske, hvis unge piger er i netværket.”

Øget fokus

Henrik Kristian Christensen fra LMS vil ikke kun rette kritik af DR. Han mener også, at dokumentaren har givet øget fokus på selvskade, og han respekterer DR for at tage emnet op.

”DR har kontaktet os og været gode til at være åbne om deres overvejelser om at bringe det her, og vi vil også gerne kvittere for, at de bringer en del om, hvor man kan få hjælp,” siger han og tilføjer:

”Vi skal have de her diskussioner, fordi de sætter fokus, selv om jeg synes, DR er gået et skridt for langt.”

Han roser også derfor DR for at henvise til, hvor unge med selvmordstanker kan få hjælp. Men:

”På P1, P3 og P4 blev der henvist på tre forskellige måder, og for eksempel manglede telefonnummeret flere gange,” siger han.

”Derudover er det ikke nok kun at henvise til Livslinien, hvis dem, det handler om, er selvskadende. Det er i forvejen svært at bede om hjælp, og så nytter det ikke at blive henvist til en rådgivning, der taler om selvmord, hvis man ikke har de tanker.”

Derudover mener LMS, at DR bedre skulle have beskrevet, hvordan nogle unge har fået hjælp igennem det hemmelige netværk på Instagram.

”Vi har fået henvendelser fra folk, der mener, dokumentaren er ensidig. Det er unge piger, der mener at psykiatrien har svigtet dem, og det her er en hjælp.”

Henviser bredt

Dokumentarchef Steen Jensen mener, at DR har været god til at henvise bredt til, hvor unge med problematiske tanker om selvskade og selvmordstanker kan få hjælp.

”Jeg synes, vi har gjort rigtig meget for at guide unge. Vi har henvist til både Livslinien og landsforeningen (LMS, red.), lavet artikler om, hvor unge og pårørende kan søge hjælp, og advaret før dokumentaren. Det har vi været meget opmærksomme på.”

Han mener desuden ikke, at dokumentaren undlader de positive sider af netværket.

”Vi er klar over, at de unge søger derind, fordi de føler, de får støtte, og det hjælper at tale med andre og være i forum med ligesindede. Det synes jeg også bliver vist. Men vi står ved programmets hovedpræmis, som er at dokumentere eksistensen af netværket og fortælle om risikoen ved det.”

Han håber, dokumentaren i sidste ende vil hjælpe andre unge.

”Vi håber, at når vi har rejst den her debat og offentliggjort netværket, vil der være færre voldsomme billeder og flere, der får hjælp.”