JydskeVestkysten vil i højere grad fokusere på nekrologer og historier om dødsfald.

”Det vil ikke blive den bærende pille, men det er et område, der er blevet forsømt journalistisk, og som vi kan se giver ”hits mod muren”, siger chefredaktør hos JydskeVestkysten.

Om bag betalingsmuren

”Hits mod muren” er en af JydskeVestkystens metoder til at måle populariteten af en artikel. Det viser, hvor mange læsere der har været inde på artiklen, og hvor mange der klikker sig videre om bag betalingsmuren for at købe et abonnement på baggrund af artiklen.

Mads Sandemann fortæller, at de på jv.dk kan se, at mange læsere drages af historier, der kredser om døden. Historier, der typisk lægges bag betalingsmuren på jv.dk.

”Nogle læsere vælger at blive betalende abonnenter på jv.dk, fordi de gerne vil læse nekrologer,” siger chefredaktøren.

”For 50-60 år tilbage var nekrologer noget af det vigtigste i regionale og lokale aviser som vores. Man skrev lange artikler om kendte og lokale borgere, når de døde, og man fulgte endda deres begravelsesoptog op igennem byen,” siger Mads Sandemann.

Ifølge ham har medierne ikke prioriteret denne type journalistik de seneste år. Heller ikke hos JydskeVestkysten. Og det skal ændres.

”Krim-stof har altid været en god forretning”

Ifølge medieforsker Mark Ørsten vil et større fokus på dødsfald og nekrologer berøre to områder, der traditionelt giver en god forretning.

”Der er to ting, der ser ud til at virke, når man gerne vil have læsere: Krim- og navnestof,” siger han.

”Krim-stof har altid været en god forretning og noget, folk har interesseret sig for. Så det er et godt område at udvide inden for, hvis man gerne vil have folk om på den anden side af betalingsmuren,” siger Mark Ørsten.

Stofområdets popularitet skyldes ifølge ham sensationsfaktor og en generel fascination af døden. Og krim-stof kan være en effektiv metode til at lokke flere unge læsere til at betale.

”Traditionelt er abonnenterne på regional- og lokalaviser lidt oppe i årene. Men krim-stof er noget, som folk over en bred generationskam går op i, og det kan være en god måde at få yngre mennesker ind i folden,” siger han.

Navnestof er populært

Ifølge Mads Sandemann skal det større fokus på døden ikke ses som krim-stof, men navnestof.

”Det kan være en person, der dør af naturlige årsager. Eller – som vi så for nylig med en 21-årig i Tønder – en tragisk trafikulykke,” siger han.

Med familiens tilladelse var JydskeVestkysten med til mindehøjtideligheden for den 21-årige på ulykkesstedet, og senere dækkede avisen begravelsen. Det er denne type af lokale begivenheder og lokale navne, som skal prioriteres højere.

”Navnestof generelt er rigtig populært. Vi skal ikke kun skrive om de beslutningstagere, der normalt gør sig gældende i medierne. Vi skal også skrive om dem, der gør sig bemærket i lokalsamfundet. Enten i forbindelse med aktiviteter, en mærkedag eller i forbindelse med dødsfald,” siger han.

Går ikke bare efter klik

I april 2016 sagde Mads Sandemann til journalisten.dk:

”Vi er begyndt på en proces, der kommer til at vare de kommende år. Det er en stor omstilling.”

Målet var, at JydskeVestkysten skulle have en stærkere digital position.

Dødshistorier har ofte et mere tabloidt fokus end andre emner. Skal JydskeVestkysten generelt til at være mere tabloid for at tiltrække flere læsere?

”Nej. Vi er først og fremmest publicister, og vi går ikke bare efter klik. Vi går efter langvarige relationer med læserne, og vi skuffer dem, hvis vi ikke laver noget, de forbinder med JydskeVestkysten. Vi går efter, at de kommer igen og igen for at få relevant information om Syd- og Sønderjylland. Og det er blandt andet dødsfald,” siger chefredaktøren.

Ifølge Marks Ørsten har det lokale navnestof altid været vigtigt for de lokale medier.

”Men det har også været lidt forsømt, fordi det ikke er fint at lave navnestof. Men hvis man spørger folk, hvad de har læst, så er det typisk noget af det, som bliver læst mest. En del af lokaljournalistikken er jo nysgerrigheden. Hvem har jubilæum, hvem har guldbryllup, hvem er død?” siger medieforskeren.

Færre registrerende reportager

Mads Sandemann, hvis dødsstoffet skal opprioriteres – hvor skal der så nedprioriteres?

”Vi skal gøre mindre ud af den registrerende journalistik. Det kan være reportager, som vi bruger meget tid på at lave, men som læserne ikke vil have,” siger han.

Han forklarer, at læserne vil have vinklede historier. Og en reportage, hvor ”man registrerer et eller andet, som ikke har den store betydning for læsernes hverdag, vil folk ikke bruge tid på,” siger han.

Nyt territorie for journalisterne

Ledelsens dessiner om mere fokus på dødsfald og nekrologer blev sendt i en intern mail til medarbejderne onsdag den 9. maj, og Journalisten har læst indholdet. I mailen bliver de ansatte opfordret til at lave mere journalistik med døden som fokus.

Hvordan er reaktionerne fra medarbejderne?

”Jeg har ikke mødt den store kritik, men der har løbende været diskussioner om, hvem der skal lave de her ting. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange medarbejdere ikke har været vant til at lave den slags navnestof og de her nekrologer. Så det er noget, vi taler om, og for eksempel sætter fokus på i sådan et nyhedsbrev,” siger han.