Statsminister Mette Frederiksens får ikke lutter klapsalver for sit besøg på en minkfarm i Jordrup ved Kolding torsdag.

Berlingske skriver, at hun bliver beskyldt for ’spin og krokodilletårer’. Hos B.T. bliver der sat spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var nødvendigt, at Mette Frederiksen iførte sig en blå beskyttelsesdragt under besøget.

Det er ellers et klassisk kommunikationsgreb i politik at ’tage ud og besøge virkeligheden’ og på den måde imødekomme kritik. Men Mette Frederiksens udfordring er, at hun ikke er kommet af sted til minkfarmen noget tidligere, vurderer Henrik Kjerrumgaard, stifter af White Cloud og tidligere pressechef hos De Radikale.

”Det skulle hun have gjort noget hurtigere.”

”Jeg synes, det var rigtigt af hende, at hun gjorde det. Men fordi hun ikke gjorde det tidligere, så bliver modtagelsen af det meget blandet,” siger han.

Reparations-oprydningsarbejde

Mette Frederiksens besøg fandt sted, tre uger efter at statsministeren på et pressemøde erklærede, at alle mink i Danmark skal aflives. Og godt og vel halvanden uge efter at Avisen Danmark skrev om, at regeringen ikke havde vist sig på en minkfarm, siden den aflivede minkfarmernes erhverv.

”Det var ellers det mindste, man kunne forvente,” udtalte Tage Pedersen fra Danske Minkavlere i den forbindelse.

Henrik Kjerrumgaard ser besøget som et svar på den kritik, der har været af statsministeren de seneste uger.

”Vi er i kategorien reparations-oprydningsarbejde. Det er ligesom, når du endelig får strammet det der dørhåndtag, som har siddet løst i flere dage. Eller hængt den der lampe op, som længe bare har ligget,” siger han.

Ikke for at vinde minkfarmer-stemmer

Men selv om besøget ideelt set havde fundet sted tidligere, mener han, det rammer målgruppen: De vælgere, som i forvejen har sympati for Mette Frederiksen og hendes corona-strategi.

”Hvis man kigger på det kommunikationsteknisk, så er det besøg jo ikke udløst for at få minkfarmerne til at stemme på hende. Det er lavet for hendes basevælgere, som synes, hun har gjort det godt og har haft en god strategi gennem corona. De skal se, at når hun har lavet den fejl over for minkavlerne, så tør hun godt bagefter tage ud og møde de mennesker, det er gået ud over,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Han mener ikke, historierne om krokodilletårer har meget på sig.

”Når kvinder står og græder, siger mænd, at det kan man kun, fordi man er kvinde – det er den der åndssvage kønsdebat. Hvis man endelig skulle diskutere besøget i går, skulle man diskutere, om hun skulle have gjort det lidt hurtigere,” mener han.

Kunne en mandlig statsminister mon være sluppet afsted med at stå og græde over konsekvenserne af en beslutning, han selv havde truffet?https://t.co/BRMk9hLuHQ pic.twitter.com/I0zTcyTNPq

— Henrik Qvortrup (@QvortrupHenrik) November 26, 2020

Han hæfter sig også ved, at Mette Frederiksen bruger besøget til at beklage den måde, minkaflivningerne blev kommunikeret på og forløb på – ikke til at beklage selve beslutningen om at aflive alle mink.