Aske Munck arbejdede indtil for to uger siden som P1 'Orienterings' faste freelancer i Paris. Nu har han sagt op på grund af det, han selv kalder »horrible forhold« for freelancerne i DR. Men han ærgrer sig over, at der ikke er nogen kolleger på DR, som har nedlagt arbejdet i solidaritet med freelancerne.
»Jeg tror godt, folk ved, hvor dårligt freelancerne er aflønnede, men der er ikke nogen, som har lyst til at råbe op om det. Det er ikke, fordi jeg siger, at Niels Lindvig ikke skal råbe op, når han bliver fyret, for hans fyring er fuldstændig åndssvag. Jeg siger til de andre, som pludselig strejker over det: Luk øjnene op! Se, hvad der er foregået på den arbejdsplads i mange år,« siger Aske Munck til Journalisten.
Men det er jo ikke journalisterne på 'Orientering', der beslutter, hvor meget du skal have i løn som freelancer. Hvorfor retter du kritikken mod dem?
»Jeg retter som sådan ikke kritikken mod dem. Jeg er bare træt af, at man skal høre så meget om de fastansattes problemer. Jeg tror ikke, der er nogen af de fastansatte på 'Orientering', som ikke på en eller anden måde kender taksterne. Men vi får ikke nogen hjælp fra forbundet, og der sker heller ikke meget fra tillidsmandens side,« mener Aske Munck.
»Det minder mig om, at vandet fosser ind på de billige rækker i krydstogtskibet i længere tid. Men først når vandet begynder at nå de dyre kahytter, begynder overklassen at flæbe,« tilføjer han.
Hvad kunne du ønske dig, at dine kolleger havde gjort?
»Folk nedlægger arbejdet, fordi Niels Lindvig er fyret. Der er ikke nogen, som har nedlagt arbejdet for at få bedre forhold for de faste freelancere. Jeg har ikke set nogen, som på noget tidspunkt kunne finde på at aktionere for freelancernes vilkår. Det interesserer nok ikke folk. Så snart man er i udlandet, tænker folk, at man må sidde på en cafe og hygge sig med sit arbejde. Eller også er det, fordi det er lykkedes folk på DR at holde hemmeligt, hvor horrible forhold man arbejder under,« siger Aske Munck.
Munck: DR overholder ikke overenskomsten
Lønnen som freelancer har ifølge Aske Munck ligget under overenskomsten. Det kan ifølge ham lade sig gøre, fordi 'Orientering' lavede en kontrakt om, at Aske Munck er deres foretrukne medarbejder i Paris.
Aske Munck har 18 års erfaring med udlandsjournalistik, og han regnede med, at forholdene ville forbedre sig, da han skrev under på kontrakten. Der skete dog det modsatte, forklarer han.
»Der skete kun det, at forholdene blev forringet. Det er ikke den vej, jeg havde forventet, når vi i forvejen er så dårligt lønnede,« siger Aske Munck og fortsætter:
»I et stykke tid kunne det betale sig, fordi vi havde flere forskellige indslagstyper. Men når man pludselig kun har live og lange reportager tilbage, så kunne det ikke betale sig, når priserne er så lave. Det var en afvejning. Det er sjovt at lave radio, men det er ikke så sjovt.«
"Grotesk" at man aflønner folk dårligt
Men du har jo selv sagt ja til at arbejde under de her forhold?
»Ja, men hvis man siger nej, vil de bare ikke bruge en. Der er nogen, som er nødt til at sige, hvor dårligt vi aflønnes. 'Orientering' må siges at være radioens prestigemagasin. Jeg synes bare, det er grotesk, at man lønner folk så dårligt.«
Aske Munck har nu opsagt sin kontrakt med DR. Det har dog krævet lang tids overvejelse, før han besluttede at melde klart ud.
»Jeg har skrevet til DR, at jeg ikke kan tilbyde dem at være deres foretrukne mand i Paris, men at de skal være velkomne til at bruge mig til de officielle DJ-takster. Der har ledelsen svaret, at det måtte man tage til efterretning. Det er lidt det samme som at sige, at det ikke kommer til at ske. Det vidste jeg godt. Men nu har jeg fået andre indtægtskilder, så jeg kunne tillade mig at stoppe.«
DR: Vi følger overenskomsten 100 procent
Redaktionschef for P1, Judith Skriver, kan ikke genkende Aske Muncks udlægning af forholdene i DR.
»Jeg kan med sindsro sige, at vi følger overenskomsten 100 procent. Udlandsfreelance-overenskomsten i DR består af to elementer: Takster for folk, som man bruger lejlighedsvis, og en mulighed for at indgå aftaler med nogle faste, hvor man så forpligter sig til, at det er dem, man bruger i det pågældende land. Vi følger selvfølgelig vores overenskomst – andet kunne vi ikke leve med i DR,« siger Judith Skriver.
Hun forklarer videre, at 'Orientering' har faste aftaler med nogle af deres freelancere, som de bruger meget. Ved den type aftale overholder DR også overenskomsten, forklarer hun.
»Det er sådan, vi har gjort de seneste fem år, siden aftalen blev indgået med DJ. Det forpligter os til, at det altid er dem, vi ringer til i det pågældende land. Til gengæld indgår vi aftaler om en særlig takst for et eller to år ad gangen,« siger Judith Skriver.
Lønnen er presset
Tage Baumann, tillidsrepræsentant på 'Orientering', forklarer, at DR er en af de få arbejdspladser, som har overenskomst for freelancere. Men han giver Aske Munck ret i, at lønnen for freelancerne er presset.
”Det er velkendt i hele tillidsmandssystemet i DR og hos vores overenskomstforhandlere, at lønnen er stærkt presset. Det er også kendt af DR, for det bliver sagt ved overenskomstforhandlingerne hver gang. Jeg tror, alle DJ’ere i DR er klar over, at det er rigtig skidt for de fastansatte at have freelancere gående på mindre gode vilkår,” skriver Tage Baumann i en mail.
Han forklarer, at de aftaler, som udlandsfreelancerne indgår med DR, oprindeligt var tænkt som en handel, hvor freelancerne fik en afkastsikkerhed og DR en ”mængderabat”.
”Det er måske den største knast, for freelancerne i udlandet er blevet stadig mere presset på prisen på netop de her aftaler. De er ikke lavet specielt til 'Orientering', men bruges måske i større omfang her end andre steder, simpelthen fordi vi nok bruger flere udlandsfreelancere end andre afdelinger i DR,” skriver Tage Baumann.
Aske Munck kritiserer 'Orienterings' medarbejdere og dig som tillidsmand for ikke at gøre nok for at hjælpe freelancerne. Hvad siger du til det?
»Det kan jeg ikke kommentere, for hvis han har haft en aftale, så er det et aftaleforhold. Et eller andet sted kan man jo sige, at freelancerne arbejder på markedsvilkår. Det er ikke os, som forhandler de aftaler. Det er huset og den enkelte. Vi ved, at de er alvorligt pressede, og det sker også, at de siger ja til en aftale, som viser sig ikke at være så god. Men vi kan ikke gøre noget for at forbedre deres aftaler. Og vi kan kun råde dem, hvis de kommer omkring os, før de siger ja eller nej til sådanne vilkårsaftaler,« siger Tage Baumann.
Der er stadig meget at arbejde for
Formand for DJ, Mogens Blicher Bjerregård, mener, at DJ gør meget for, at freelancerne får bedre vilkår. Han understreger, at DR er et af de steder, hvor der er indgået en aftale om freelancernes forhold – blandt andet om løn under sygdom eller barsel.
Men han anerkender også, at DJ ikke er i mål, når det kommer til freelancernes lønvilkår.
»DR's overenskomster bruger vi rigtig mange kræfter og ressourcer på, også freelanceaftalerne i DR. Det gør vi, hver eneste gang vi forhandler overenskomster. Men jeg anerkender også, at der stadig er mange udfordringer for freelancerne – også i DR. Der er stadig mange ting at arbejde for. Jeg synes bestemt, at det er en af de ting, vi prioriterer under hver eneste overenskomstforhandling,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Aske Munck føler sig glemt som freelancer og mener, at DJ har mere fokus på at forbedre forholdene for de fastansatte end for freelancerne. Hvad siger du til det?
»Hvis man ser på de ressourcer, vi bruger på vores freelancere, så synes jeg ikke, det er rigtigt. Han kan have nogle helt specielle forhold, som gør, at han er blevet mere klemt – det skal jeg ikke kunne sige. Det er meget kompliceret, så der kan altid være nogle, som det er vanskeligere at gøre noget for end andre, men til det generelle billede vil jeg sige, at vi har meget opmærksomhed på freelancernes vilkår,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Det er en krystalkugle
Aske Munck mener, at de dårlige vilkår for freelancerne i fremtiden vil påvirke de fastansatte. Jo billigere freelancerne er, jo mere attraktive vil de være at ansætte, forklarer han.
»Det er en krystalkugle, for vores branche er en af de mest pressede brancher, der er. Det går mere og mere mod, at vi alle skal arbejde mere som løst ansatte. Det er derfor, vi har interesse i, at freelancerne får nogle ordentlige vilkår, så det ikke bliver så attraktivt et alternativ. Det er mere for at sige til folk, at man skal tage sig sammen og tænke mere fremadrettet. Man skal se på, hvordan freelancerne bliver behandlet, for det er et varsel om, hvilken skæbne der venter de fastansatte,« forudser Aske Munck.
Du bruger sagen med Niels Lindvig som afsæt for den her debat – er det ikke usolidarisk at sige, at 'Orienterings' journalister flæber?
»Jo, men hvis man længe har boet i et brændende hus, og naboen ikke hjælper en med at slukke det, er man så usolidarisk, hvis ikke man styrter til hjælp, når der går ild i hans hus? Jeg synes især, at det er de fastansatte i DJ, som har været usolidariske med freelancerne i rigtig lang tid,« siger Aske Munck.
40 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Er det al 'uacceptabel honoreringspraksis' på HELE freelanceområdet I har bedt faglig afdeling kigge på, eller er det lidt lappearbejde på Orientering til ære for galleriet, vi kan se frem til?
Det er vigtigt, at vi stiller spørgsmål i denne sag, men vi skal også huske, at give dem, vi forventer svar fra, tid til at svare. De kan være optaget af gøremål og opgaver, der vedrører kolleger. I FreelanceGruppens bestyrelse er vi i kontakt med faglig afdeling med henblik på at få rettet op på den uacceptable honoreringspraksis, der har udviklet sig på bl.a. Orientering. Vi vil gøre vores allerbedste og er allerede i direkte kontakt med mange stringere på programmet.
Sus Falch, formand for FreelanceGruppen i DJ
Freelance-betalingen for de klassiske journalistiske genrer har altid ligget på sultegrænsen. Jeg stoppede på Politiken i 1998 efter syv år, da honorarerne pludselig og uden varsel blev halveret. Før beskæringen gav en helside til søndagsudgaven 2.800 kroner og en klumme vistnok 1.800. Det kunne knap gå an, men til halv pris måtte jeg sige nej tak til mere, uanset jeg var rigtig glad for opgaverne og samarbejdet.
I denne omgang har jeg arbejdet freelance i ni år og kvalte allerede første dag i hjemmekontoret mine ambitioner om journalistik. Jeg har ikke råd til så fine fornemmelser. De gode penge ligger i opgaver for reklamebureauer og direkte hos virksomheder. Pressemeddelelser, nyhedsbreve, brochurer, annoncer og webtekster betales anstændigt, synes jeg. At der ikke følger skygge af prestige med, tager de iskoldt henne i banken. Jeg også.
Det hører med til problematikken med de elendige freelance-honorarer i dagspressen og hos DR, at sværmen af freelancere omkring redaktionerne holdes fast i en fattigdom, der betyder, at de ikke har råd til at sige nej til at arbejde på de dikterede vilkår. Desuden kan en god freelanceindsats jo resultere i en fastansættelse og betragtes derfor som en investering. Det er simpelthen nødvendigt at være en artig, løst ansat dreng eller pige.
Signe Løntofts pointe højere op i tråden er dybt interessant. Langt de fleste forhandlinger af freelancerens løn og arbejdsvilkår sker mellem to medlemmer af DJ. En freelancer og en fastansat som oftest med redaktørfunktion. Hvordan kan det være at DJ accepterer, at deres egne medlemmer igen og igen bryder overenskomsten? Det betyder jo ikke bare, at freelanceren lønnes urimeligt, men også at de fastansattes egne vilkår indirekte trues. For hvorfor fastansatte, hvis man kan få en freelancer for en trejdedel af prisen uden at skulle bøvle med pension, barsel eller efteruddannelse? Også jeg vil gerne høre et klar svar fra forbundet omkring denne problematik?
Respekt til Aske Munck for at sætte foden ned og råbe op om et emne, som tilsyneladende er et blindt punkt for forbundet. Måske fordi DJ i bund og grund er skabt til folk, der er lønmodtagere og ikke selvstændige, som mange freelancere jo er. Har også arbejdet freelance både som journalist og redaktør de sidste ti år, og jeg får mindre i dag, end for ti år siden. Også fra fagblade, der egentlig burde overholde taksterne. På mange medier (især dagbladene) skriger de af grin, hvis man siger, at hvad man skal have i timen ifølge DJ.
Udfordringen er bare, at der altid er nyuddannede journalister, der er sultne og vil tage opgaven for den halve pris.
Men det ville virkelig klæde forbundet at kommentere på denne tråd. Så længe det ikke er den klassiske 'vi gør meget for freelancerne'-smøre.
Flere