I går nedlagde medarbejderne på Ekstra Bladet arbejdet i utilfredshed med ledelsens udspil til de lokale lønforhandlinger. Udspillet fra ledelsen lød på en lønstigning på nul kroner. Det blev gentaget tre gange.

Når Ekstra Bladets redaktionelle medarbejdere reagerer, som de gør, skyldes det, at ledelsens udspil om nul kroner i personligt tillæg rokker ved modellen for centrale og lokale lønforhandlinger.

Det fortæller Dansk Journalistforbunds chefforhandler, Claus Iwersen.

Historisk plejer den største lønstigning faktisk at falde i slutningen af overenskomstperioden, hvor Ekstra Bladet er nu, fordi arbejdsgiverne dermed har haft mulighed for at beholde pengene selv længst muligt.

»Det er hovedreglen andre steder,« siger Claus Iwersen.

Journalisten har tidligere afdækket, at det er blevet sværere for tillidsfolk at få resultater hjem fra de lokale forhandlinger.

I 2013 var kun en ud af ni tillidsfolk, Journalisten talte med, tilfredse med resultatet af deres lokale lønforhandlinger.

Har afgivet betalt orlov

Klokken 10.00 onsdag formiddag mødtes medarbejderne på Ekstra Bladet for at stemme om, om man skal genoptage arbejdet.

Claus Iwersen forklarer, at frustrationen på Ekstra Bladet også bunder i, at medarbejderne på Ekstra Bladet har signaleret omstillingsparathed ved for eksempel at udvise løntilbageholdenhed og afgive deres betalte orlov ved den seneste overenskomstforhandling.

»Så er det forståeligt, at folk er overraskede over, at der ifølge ledelsen slet ikke er afsat nogen midler denne gang,« siger han.

Ved de centrale overenskomstforhandlinger i 2014 blev resultatet, at skalalønnen på Ekstra Bladet og alle andre mediehuse i Danske Mediers Arbejdsgiverforening 1. marts 2016 steg med 288 kr. Det svarer til en gennemsnitlig lønstigning på 0,7 procent på Ekstra Bladet.

1,9 % på Sjællandske Medier

Praktikanterne fik en lønstigning på i alt 1,9 procent ved forhandlingerne i 2014.

Og i går blev lønforhandlingerne afsluttet på Sjællandske Medier – en forhandling, der betyder, at man også her når op på samlet set 1,9 procent for hele perioden.

»Man kan godt forstå, at der på Ekstra Bladet kan opstå en forventning om, at der ville komme for eksempel 1,2 procent oveni, og dermed samlet set 1,9 procent. Men ved at melde nul ud, punkterer Ekstra Bladet systemet,« siger Claus Iwersen.

Overenskomstsystemet går på to ben.

»Der er en grundløn, der bliver forhandlet centralt, og personlige tillæg, der forhandles på de enkelte arbejdspladser, og der skal ske noget på begge parametre. En forhandling kan ganske vist ende med et nul, men jo oftere det sker, jo mere punkterer man tilliden til overenskomstsystemet. Det er det, vi oplever her,« siger Claus Iwersen.

Pres på de centrale forhandlinger

Hvilke konsekvenser kan det få for næste gang, Dansk Journalistforbund skal forhandle centralt?

»Hvis man ikke opnår noget lokalt på arbejdspladserne, lægger det et pres på DJ om, at der skal ske mere centralt. Vi er tilhængere af, at en del af forhandlingerne er centrale, og en del er lokale. Det giver mening. Men det kræver, at arbejdsgiverne også bidrager. Hele overenskomsten bygger på forudsætningen om, at der gives på den ene og den anden.«

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, undrede sig i går over, at medarbejderne nedlagde arbejdet.

»Jeg troede, vi var midt I forhandlingerne,« sagde han ifølge eb.dk.

Berlingske endte på 4,5 procent

Tillidsmand på Ekstra bladet Anders Stoffer siger, at medlemmerne ikke havde forventet, at ledelsen ville spille ud med nul kroner.

»Det er svært for folk at se andre medier, som vi normalt sammenligner os med, får en pæn lønforhøjelse – og så præsenteres vi for et nul,« siger han.

Han henviser blandt andet til de lokale lønforhandlinger på Berlingske.

Her er de personlige tillæg i gennemsnit reguleret med 711 kroner for 2016, så den samlede overenskomstramme ender på 4,5 procent.

Forhandlingerne på Ekstra Bladet genoptages mandag.

»Det er stadig medarbejdernes forventning, at forhandlingerne ikke kommer til at ende med et nul,« siger Anders Stoffer.

Opdateret klokken 10:43: På mødet klokken 10 besluttede medarbejderne at genoptage arbejdet. Der er nye forhandlinger med ledelsen mandag. Her er beskeden til ledelsen, at man ikke vil acceptere, at der ikke er penge til lønstigninger.
Opdateret klokken 11:59 med udtalelser fra tillidsmand Anders Stoffer.