”Når man vil arbejde som freelancer, skal man virkelig ville det – man kan ikke gøre det halvt, for så fungerer det ikke. For et år siden, da jeg havde været på barsel, besluttede jeg mig for at melde mig af dagpenge, og det er gået fint siden da. Det bliver lidt skrabet, for der skal også lægges fra til pension. Så selv om jeg kan leve af det, lever jeg ikke godt af det. Jeg er heldig, at jeg bor billigt.”
Sådan siger Katrine Hedegaard, tilrettelægger og dokumentarist. Hun er uddannet tv- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været freelancer i et år.
”Jeg kan godt drømme om en fastansættelse for at have mere sikkerhed. Jeg ved aldrig, hvornår jeg får min løn, og det kan være stressende. Men den kæmpestore frihed, som følger med freelancetilværelsen, er helt uvurderlig. Jeg laver kun ting, jeg synes er sjovt, og så kan jeg godt acceptere, at jeg ikke får så meget i løn.
Jeg har lige afsluttet en dokumentar for Radio24syv, hvor jeg fulgte en person i et halvt år. Det har fyldt meget i mine tanker at skulle involvere mig tæt på et andet menneske, og jeg har helt klart brugt mere tid på dokumentaren, end jeg har fået betalt. Men det er svært at gøre præcist op. De sidste tre uger har det været fuld tid, men i resten af perioden har jeg lavet en masse ved siden af.
Radioerne – især DR og Radio24syv – har faste satser for, hvad man får for en dokumentar-udsendelse. På Radio24syv får man ét beløb for at aflevere råmateriale og et ekstra, hvis man også klipper. I dette tilfælde syntes jeg, at jeg havde en rigtig god historie, så jeg forhandlede mig til en højere pris for råbåndene. Det gik de faktisk med til. Men vi endte med at aftale, at jeg også skulle klippe. [quote:0]
I dette konkrete tilfælde ville produktionen blive bedre, hvis jeg selv klippede, og jeg ville ikke have mit navn på noget, der ikke var godt. Derfor gik jeg med til den løn, min redaktør foreslog – det beløb, man normalt får for både råbånd og klipning: 23.000 kroner. I virkeligheden vil jeg nok sige, at 50.000 er nærmere en fair pris for noget, der har fyldt et halvt år af mit liv.
Det er første gang, jeg har forsøgt at forhandle prisen op. Jeg siger som regel bare ja, fordi jeg tænker, at det er sådan, det er. Redaktørerne siger: ”Vi er så pressede, og vi har ingen penge.” Det lyder, som om de er i knæ.
Problemet er, at konkurrencen på det danske radiomarked ikke er stor nok. Der er stort set kun public service-kanalerne, så når jeg arbejder på dansk, er det begrænset, hvor jeg kan afsætte mine historier. Heldigvis boomer podcast-markedet, og jeg vil i fremtiden søge langt mere til udenlandske medier og private virksomheder. Her stemmer lønnen overens med mine arbejdstimer.
Inden for radiofeltet er lønningerne virkelig lave. Podcast er virkelig hypet lige nu, men i Danmark er lønningerne ikke fulgt med hypen. Jeg får nogle helt andre lønninger, når jeg laver tv for produktionsselskaber. Jeg tror, det skyldes, at der er blevet taget nogle kampe, og at der endnu ikke har været samme oprør inden for radiofeltet. Jeg ville ønske, at vi, der laver radio, slog kræfterne sammen, lavede et oprør og forlangte bedre lønvilkår. Hvis medierne vil have kvalitet, skal de også betale for det.”
Om aftalen mellem Katrine Hedegaard og Radio24syv siger redaktør Mikkel Clausen, at han er klar over, at Katrine Hedegaard brugte mange timer på sin seneste dokumentar for radioen.
”Derfor aftalte vi også et væsentligt større honorar. Katrine valgte selv og på egen opfordring at klippe dokumentaren. Hvis vi havde klippet og mixet den, hvilket var den oprindelige aftale, havde hun sparet meget tid, og jeg tror, at det samlede honorar ville have fremstået mere fair for hende,” siger han.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Enig med Lasse. Og hep til bedre betaling på radioområdet! Jeg er kun lige på vej ind, men altså - 500 kr. brutto for akut at øse af sin specialviden, længe før almindelig kontortids start? Det er jo en hån. Som freelancer oplever jeg også - på alle platforme for øvrigt - at dem, der ringer for at bestille en opgave akut, overhovedet ikke har mandat til at forhandle prisen. Ja, faktisk ved de ikke engang, hvilken takst de skal oplyse mig. Det er jo til grin. Og man ender meget hurtigt med selv at føle sig til grin.
Den fastansatte redaktør synes med andre ord, at det er Hedegaards egen skyld, at hun bliver underbetalt, mens han hæver sin gode månedshyre på ryggen af hendes arbejde: "Hun kunne jo bare lade være med at lave det selv."
Der er godt en surreel logik rundt omkring i mediekrogene, når privilegier skal forsvares og urimeligheder bortforklares. Her ser vi måske i praksis, hvorfor danske journalister tilsyneladende ingen problemer har med at være 'magtkritiske' journalister den ene dag og spindoktorer den næste. De uddannes simpelthen i sofisteri.