Deniz blev eskorteret af bevæbnede betjente – ingen vil sige hvorfor

Journalist Deniz Serinci blev ringet op i toget på vej til et foredrag og fik at vide, at nogen havde planer om at angribe arrangementet. Kampklædte betjente eskorterede ham fra stationen og var massivt til stede. Der skete ingenting, men Deniz Serinci vil vide, hvad der foregik. PET: Vi risikerer at afsløre vores metoder

For to år siden sad journalist og forfatter Deniz Serinci i toget på vej til et foredrag om radikalisering. Dem holder han et par stykker af om ugen. Men da telefonen ringede, tog netop dette foredrag en drejning. Det var politiet.

”De spurgte, om de måtte eskortere mig til arrangementet. Jeg spurgte hvorfor, men de sagde, at det havde de fået besked på af PET,” husker Deniz Serinci.

Få minutter forinden havde havde arrangørerne, Sønderborgs Integrationsråd, ringet til Deniz Serinci med samme besked: Politiet havde sagt, at nogen havde planer om at angribe arrangementet.

Aner ikke, hvad der foregik

Da Deniz Serinci ankom til Sønderborg Station, stod bevæbnede betjente klar til at tage imod ham. Han blev kørt i politibil til biblioteket, hvor arrangementet skulle foregå. Her blev bygningen tjekket af betjentene.

”Jeg mener, der var cirka 10 skarpt bevæbnede politifolk til stede, måske flere. Før arrangementet fik jeg at vide, at der ville være en civilklædt betjent i salen, mens de uniformerede betjente stod lige uden for døren til lokalet,” husker Deniz Serinci.

Han fortæller, at foredraget gik fint.

”Deltagerne var primært unge med muslimsk baggrund og folk, som arbejder med integration i Sønderborg Kommune. Der var en god stemning, og vi havde en god debat.”

I dag er det to et halvt år siden, at Deniz Serinci holdt oplægget i Sønderborg. Men han har stadig ikke kunnet få svar på, hvorfor det var nødvendigt med pludseligt politiopbud.

”Jeg ved stadig ikke, hvem der stod bag, eller hvad der foregik.”

Da Deniz Serinci spurgte betjentene, hvorfor de var der, blev han henvist til et telefonnummer. Det ringede han på, men blev henvist frem og tilbage mellem politiafdelinger, indtil han fik besked på at kontakte PET. Det gjorde han. På et tidspunkt fik han en slags svar, fortæller han.

”PET fortalte mig, at de ikke ville sige, hvem der stod bag, men at de havde fået underretning om, at nogen ville angribe arrangementet. De sagde også, at jeg godt kunne blive ved med at holde mine foredrag, selv om dette var første og eneste gang, der var politi. Så jeg antager, at det var falsk alarm, drengestreger eller at de har neutraliseret truslen. Men jeg ved det ikke.”

Hvorfor kigger de? Er det, fordi de vil angribe?”

Deniz Serinci har dækket Islamisk Stat i fem år. Han har rejst i Syrien, hvor han også har besøgt frontlinjen og interviewet IS-soldater, ligesom han har talt med afhoppere og IS-sympatisørers familier i Danmark. Han har udgivet to bøger og udtaler sig jævnligt i medierne om radikalisering og Islamisk Stat.

Men han kan ikke forstå, hvorfor det kunne gøre ham til et muligt mål for et terrorangreb.

”Jeg forstår ikke, hvorfor nogen kunne finde på at angribe mit foredrag. Jeg er ikke islamkritiker. Jeg har mange muslimske venner, jeg er selv fra den muslimske del af verden. Jeg synes ikke selv, at jeg er kontroversiel,” siger han.

Deniz Serinci er ikke bange til daglig – men han holder øje.

”Jeg er blevet mere opmærksom, hvis jeg ser en efterladt taske, eller hvis nogen kigger anderledes på mig. Det er klart, at jeg godt kan tænke ”hvorfor kigger de? Er det, fordi de vil angribe?””

Jeg ved jo ikke, hvem jeg skal passe på”

Deniz Serinci har valgt at holde forløbet for sig selv indtil nu.

”Jeg valgte at holde det for mig selv for ikke at gøre mine forældre og min familie bange. Ingen har vidst det før nu. Men nu gjorde jeg status efter fem år, hvor jeg har dækket IS – og så syntes jeg, det skulle med.”

Synes du, at PET burde fortælle dig, hvorfor der var politi til stede den dag?

”Ja, det synes jeg helt bestemt. Det kunne gøre det nemmere for mig at vide, hvad jeg skal passe på i fremtiden. Især for en person som mig,” siger Deniz Serinci med henvisning til, at han holder mange foredrag og har kontakt til mange kilder både i Danmark og Mellemøsten.

Det kan jo være, at PET har særlige grunde til at holde det hemmeligt. Måske en intern informant gav dem oplysninger, som kunne pege tilbage på ham. Kan du ikke også se argumenterne for ikke at sige noget til dig?

”Det kommer an på situationen. Hvis de har en hemmelig kilde i miljøet, så kunne de jo nøjes med at give mig så få oplysninger, at ingen kunne vide, hvem det var. I det mindste vil jeg gerne vide, hvilken gruppe det er. Er det danske højreekstremister, IS-sympatisører eller nogle helt andre? Jeg ved jo ikke, hvem jeg skal passe på,” siger Deniz Serinci.

PET: Vi risikerer at afsløre vores metoder

Journalisten har været i kontakt med PET. Her har presseafdelingen fremsendt et svar på vegne af PET. Af sikkerhedsmæssige årsager udtaler medarbejdere i PET sig ikke ved navn.

”Det er PET’s opgave som national efterretnings- og sikkerhedsmyndighed at identificere, forebygge og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i Danmark. PET kan ikke oplyse yderligere om den konkrete sag,” udtaler PET i mailen.

Det er et grundvilkår for en efterretningstjeneste som PET, at man ikke kan fortælle offentlige om sit arbejde, lyder det.

”Hvis offentligheden eksempelvis får detaljeret viden om PET’s egne og samarbejdspartneres arbejdsmetoder, kapacitet, konkrete operationer, eller hvordan vi beskytter truede personer, kan personer med onde hensigter planlægge efter det. Hvis vi offentligt fortæller, hvilken konkret viden vi ligger inde med, risikerer det at afsløre det efterretningsarbejde, som er grundlaget for hele vores virke. Samtidig kan det, efter omstændighederne, bringe PET’s kilder i en konkret fare.”

1 Kommentar

Kaj Spangenberg
21. FEBRUAR 2019
PET kan tage fejl. Det så vi
PET kan tage fejl. Det så vi sidste eftersommer. Men når PET vurderer, at der er en risiko til stede for et terrorangreb, er der ikke andet at gøre end at acceptere, at den risiko foreligger.
PET gør det næppe for at genere personen eller personer, som sikkerhedstjenesten skønner skal beskyttes.
Siden nytter det ikke at afkræve PET en forklaring, hvis organisationen skønner, at det kan afsløre dens arbejdsmetoder.
Sådan er det at leve i en verden, hvor religiøs fanatisme avler meningsløs terrorisme, som vi har PET til at gardere os imod.