I et åbent brev opfordrer mere end 100 fremtrædende journalister fra store medier i over 20 lande EU’s politikere til at stemme for forslaget til et nyt direktiv om ophavsret på det digitale marked i EU.

Forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet til september, efter at være blevet sparket til hjørne af et flertal i Europa-Parlamentet tilbage i juli måned. Det skete efter voldsomme protester fra kritikere, der mener, at forslaget vil begrænse borgernes informations- og ytringsfrihed. 

Journalisten forsøger her – på baggrund af blandt andet denne artikel i Information og denne i Politiken – at besvare fem centrale spørgsmål for at forstå sagen.

Hvad går de omstridte dele af forslaget ud på?

Hensigten med de nye regler er at sikre rettighedshaveres ophavsret på nettet på samme vilkår, som den gælder på fysiske produkter i dag.

I alt består direktivet af 24 artikler. Men særligt direktivets artikel 13 og artikel 11 er centrale.

Artikel 13 handler om YouTube, Facebook og andre delingstjenesters ansvar for de videoer og andet indhold, som brugerne oploader til deres platform. Som det er i dag, har tjenesterne ikke noget ansvar for at sikre, at eksempelvis musikeren og pladeselskabets ophavsret ikke bliver brudt, når du som bruger oploader en musikvideo til YouTube.

Det vil direktivet lave om på. Tjenesterne skal pålægges ansvar for at sikre sig, at brugerne faktisk har rettighederne til det materiale, de deler. I praksis betyder det, at hvis en bruger forsøger at uploade en musikvideo, som Sony har rettighederne til, så skal YouTube have et filter, som stopper det før publicering. 

Også direktivets artikel 11 er central. Den handler om ophavsretsbeskyttelse af små tekstuddrag – såkaldte snippets – fra nyhedsartikler. Det er dem, som bliver vist, når man deler links på sociale medier, eller som fremgår på indekseringstjenester som Google News.

Artikel 11 pålægger de sociale medier at indgå licensaftaler med bladhusene, hvis de fremover vil bringe de korte tekstuddrag fra nyhedsartiklerne på deres platforme. Formålet er at hive penge ud af Google, Facebook og lignende virksomheder og give tilbage til dem, der skaber indholdet.

Hvem er kritiske og hvorfor?

Loven har mødt massiv modstand fra internetaktivister og de store tech-firmaer. De kritiserer især artikel 13, den om delingstjenesternes ansvar for det indhold, deres brugere oploader.

70 prominente internetfolk – herunder Wikipedias stifter og opfinderen af World Wide Web – har i en fælles protest kaldt artikel 13 for et angreb på ytringsfriheden og det frie internet.

”Artikel 13 tager et hidtil uset skridt i retning af omdannelsen af internettet fra en åben platform med deling og innovation til et værktøj til automatiseret overvågning og kontrol af sine brugere,” skrev de 70 internetveteraner, der betegner de filtre, deltingstjenester som YouTube vil skulle sætte op for at undgå brud på ophavsretten, som ”en censurmaskine”.

Også IT-Politisk Forening herhjemme er kritisk over for artikel 13. Foreningen har i et høringssvar henvist til eksempler på, at det filter, som YouTube allerede i dag har, tidligere har blokeret lovligt indhold. De nævner en video af en gadedemonstration med politiske talere, der blev slettet fra YouTube, formentlig fordi der i baggrunden kunne høres musik, som skulle blokeres på YouTube.

Men også artikel 11 om de små tekstuddrag – såkaldte snippets – fra nyhedsartikler møder kritik. Kritikerne peger på, at det vil blive dyrt og besværligt at debattere frit på nettet, hvis man risikerer at skulle betale for at bruge uddrag af eksempelvis artikler. Det kan ifølge kritikerne få konsekvenser for den demokratiske samtale og helt almindelige borgeres ytringsfrihed.

IT-Politisk Forening nævner blandt andet, at man i Spanien har indført lignende lovgivning, så fx en søgemaskine ikke må dele et uddrag af en artikel i et søgeresultat, medmindre der er en aftale med mediet bag artiklen. Resultatet har været et voldsomt fald i antallet af henvisninger til skade for især små nyhedsmedier. 

Hvorfor bakker DJ og fremtrædende journalister op om forslaget?

Men langtfra alle er kritiske over for direktivet. Fortalerne for de nye regler tæller store dele af musik-, forlags- og mediebranchen, og også DJ og det europæiske journalistforbund EFJ bakker op. Dog betegner DJ sin støtte som ”et kritisk ja til forslaget”. 

EFJ’s formand, Mogens Blicher Bjerregård, har over for Journalisten tidligere afvist kritikernes påstande om, at artikel 13 indfører en ”censurmaskine”, og at artikel 11 indfører en ”link-skat”:

”Der er hverken tale om link-skat eller censur-maskine, men om at rettighedshavere skal have betaling for, at deres materiale bliver anvendt, ellers tørrer kilderne efterhånden ind. Det kan aldrig blive censur, at man skal betale for at få adgang til indhold. Ingen vil påstå censur, fordi man skal betale for en bog eller en avis,” skriver Mogens Blicher Bjerregård i en mail.

I det fælles brev, som over 100 journalister fra store medier i mere end 20 lande tidligere på ugen signerede, opfordrer de politikerne i EU til at vedtage forslaget. De beskriver den nuværende situation for ophavsret på nettet som en ”flåen af medierne og deres retmæssige indtægter”.

Men også nogle it-folk har markeret deres støtte til de nye regler. Poul-Henning Kamp, der er selvstændig systemprogrammør og blogger på IT-nyhedssitet Version2, har udtalt, at det er på høje tid, at onlinetjenester som YouTube drages til ansvar for det, der bliver lagt op på deres sider.

”Der er ikke andre steder, hvor man har vendt bevisbyrden på den måde. Det er dig, som bruger af et copyrightet værk, der skal sikre dig, at du har rettigheden til at bruge det. Det er fandeme ikke ham, der har copyrighten, der skal lytte til alverdens radiostationer for at høre, om hans musik bliver spillet,” har Poul-Henning Kamp sagt til Information. 

Hvorfor blev de forkastet af politikerne?

Men trods opbakningen fra blandt andet store organisationer for medier og kunstnere blev forslaget til direktivet altså afvist, da det i begyndelsen af juli 2018 skulle til afstemning i Europa-Parlamentet. 318 stemte imod forslaget, og 278 stemte for.

Resultatet blev set som en stor sejr for de mange, der har protesteret. Også det danske medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU, stemte imod. Hun udtalte efterfølgende til Politiken: 

”Vi skal finde en god balance mellem at sikre rettighedshavere en ordentlig behandling på den ene side og på den anden side det frie internet og borgernes muligheder.”

Hvad sker der nu?

Parlamentets ordfører på sagen, den tyske konservative Axel Voss, udtalte kort efter afstemningen i en pressemeddelelse, at han var skuffet over dagens resultat. Samtidig lovede han et nyt udspil i september.

Siden har alle EU-parlamentarikere kunnet komme med ændringsforslag til de 24 artikler i forslaget.

Den proces vil efter planen munde ud i et revideret direktiv, som vil komme til diskussion og afstemning 14. september.