Bag Billedet: Det lignede et gadeslagsmål

Danmarks bedste bryder, Mark. O. Madsen, og stjernebokseren Patrick Nielsen mødtes i juni for at kæmpe mod hinanden i et bur i K.B. Hallen. Thomas Sjørup tog 120 fotos på 163 sekunder

Freelancefotograf Thomas Sjørup har i mange år fotograferet fra boksestævner. Men i begyndelsen af juni skulle han for første gang dække sportsgrenen Mixed Martial Arts (MMA). En sport, hvor en kamp nogle gange varer få sekunder – og det går endnu vildere for sig end i boksning.

”Når en bokser går i gulvet på en ren knockout, kan det se voldsomt ud. Men MMA er meget voldsommere. Det lignede et gadeslagsmål, en slåskamp, hvor de bare tæskede løs på hinanden,” siger Thomas Sjørup.

120 fotos på 163 sekunder

De kæmpede midt i K.B. Hallen i et ottekantet bur lavet af trådnet.

”Det var en udfordring at fotografere gennem hegnet, fordi det forvirrede kameraets autofokus. Det var svært at stille skarpt, når fighterne bevægede sig hele tiden.”

Efter kun 163 sekunder var kampen overstået. Bryderen Mark O. Madsen blev kåret som vinder, fordi Patrick Nielsen gav op.

Kan hurtigt ligne noget rod

Thomas Sjørup nåede at tage 120 billeder. Kun ni af dem var uskarpe.

Han kunne godt tænke sig at fotografere fra et MMA-stævne igen.

”Som fotograf er MMA anderledes end boksning, fordi de bevæger deres kroppe på en helt anden måde. Udfordringen er, når de ender på gulvet. Så kan det hurtigt blive noget rod at se på, fordi de ligger og fletter sig ind i hinanden, ligesom da man var oppe at slås med sin bror som barn.”

0 Kommentarer

Læs også

Bag Billedet: Årets mest omtalte politikerportræt

15. FEBRUAR 2019

Bag billedet: ”Man skal helt tæt på for at se, at det er et foto”

14. JANUAR 2019

Bag billedet: »Jeg er jo en gammel dame«

10. OKTOBER 2016