Michael Dyrby, chefredaktør på B.T., forsvarer at vise billede af dræbt kvinde og barn. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
”Vi advarer om et voldsomt billede længere nede i artiklen.”
Med den disclaimer starter B.T. en artikel om et angiveligt drab på en dansk kvinde og hendes søn i Syrien.
I artiklen viser B.T. et billede af den dræbte kvinde og den dræbte dreng. Kvinden har et stykke stof over hovedet, mens drengens ansigt er sløret på billedet.
At B.T. overhovedet viser billedet, får skarp kritik af Thomas Borberg, fotochef på Politiken.
”Det er helt grundlæggende forkert, og i min optik er det et af de grelleste eksempler, jeg har set længe,” siger han og kalder brugen af billedet ”på alle måder unødvendigt detaljeret”.
Han understreger, at han ikke ønsker, at Politiken skal stå med en løftet pegefinger, men mener, at eksemplet er åbenlyst over stregen etisk.
”Det her er lavmålet, og jeg var overrasket over, at de havde bragt det.”
B.T afviser kritikken klart
På B.T. afviser ansv. chefredaktør Michael Dyrby klart kritikken fra Thomas Borberg.
”Vi mener, det er nødvendigt at vise, hvor brutal virkeligheden er. Vi er i virkelighedsbranchen. Nogle gange er man nødt til at vise sådan noget her, så man intellektuelt og følelsesmæssigt kan forstå, hvad der er sket,” siger han.
Du mener ikke, det er krænkende for de afdøde og de pårørende at vise billedet?
”Nej. Hvis jeg mente det, havde vi ikke bragt det. Kvinden er tildækket, og vi har sløret, så man ikke kan genkende dem. Jeg synes ikke, det er krænkende,” siger han.
”Det er klart, at et menneske er blevet dræbt. Men der er ikke genkendelse i billedet. Det er altid en vanskelig situation, når man har en dramatisk og brutal historie som denne, hvor der findes billeddokumentation. Vi har bragt billedet, fordi de er vigtige, og fordi vi føler os sikre på, at de er rigtige,” siger han.
Kunne I ikke bare have beskrevet billedet som dokumentation i stedet for at vise det?
”Det kan man altid. På grund af det pres, der er fra sociale medier, kan man altid lade være med at vise noget som helst og bare skrive, hvordan det ser ud. Men det er ikke en måde at afdække virkeligheden på. Der er altid nogle, der vil blive krænket på vegne af andre,” siger han.
Skal kunne bringe billeder, der opleves krænkende
På Politiken mener Thomas Borberg ikke, det er væsentligt at bringe billedet.
Hvorfor ville du ikke bringe sådan et billede?
”Hvorfor skal vi se det? Det her er i første omgang ikke en historie, der har offentlighedens interesse. Det er så langt fra den måde, jeg tænker på. Det er clickbait og snagen i privatsfæren,” siger han og tilføjer, at der kan være tidspunkter, hvor voldsomme billeder skal bringes, fordi man kan argumentere for, at det er relevant.
”Vi kan bringe billeder af døde i et terrorangreb, hvis det er væsentligt for historien. Man kan og skal fortælle væsentlige historier med samfundsrelevans, og vi skal turde bringe billeder, der kan opleves krænkende eller meget voldsomme. Men det skal have en vigtighed, der overstiger antal klik på en tabloid hjemmeside.”
Han nævner andre drabssager, hvor man kan argumentere for, at historien har offentlighedens interesse, men hvor man ikke bragte billeder af de døde.
”Vi så heller ikke billeder fra, hvad der var sket i ubådssagen. Hvorfor skulle vi vise billeder fra det? Det, B.T gør her, er så dybt krænkende for alle involverede parter. Der er ikke et eneste argument for at vise det.”
Brutal virkelighed
Michael Dyrby afviser klart, at B.T. har bragt billedet af hensyn til klik.
”Der er intet motiv om, at det skal give en særlig trafik. Der har ligget et redaktionelt ønske om at vise en brutal virkelighed. Det er nogle gange nødvendigt. Vi har en tendens til, at alt skal være pænt og ordentligt for ikke at krænke nogen,” siger han og tilføjer:
”Selvfølgelig skal der være et hensyn til de mennesker, der er involveret. Men det synes jeg, der er her.”
Thomas Borberg mener ikke, historien er relevant for offentligheden og burde have været bragt – hvad siger du til det?
”Der siger jeg bare: Det er godt, Thomas Borberg er fotochef og ikke journalistisk redaktør.”
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Sara Omar "Dødevaskeren" som kommer fra Kurdistan.
Personligt er jeg imod foto af ofrene,men i denne her sag med Huda Ali Ahmand er det ok,men hendes mand Hussein Abbas skal ikke have penge fra Danmark.De 1000.000 kr.han har fået skal som lovkrav gives til hans to børn
Wow...
Billeder siger mere end 1000 ord, og det skal da blive underholdende at se Politiken klare sig igennem med beskrivelse af hvad der skete uden billeder - for den rå og brutale virkelighed tør de ikke bringe.
https://www.flickr.com/photos/nostri-imago/4428688290