Redaktør Kim Møller fra det højreorienterede netmedie Uriasposten er i byretten tiltalt for at have bragt et billede fra en terrorhandling i Notre Dame-kirken i Nice sidste år.

Billedet forestiller en afdød kvinde, som terroristen har forsøgt at skære halsen over på.

Ifølge anklagemyndigheden viser billedet en person ”under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed”.

Billedet ligger i dag på Uriasposten i en pixeleret udgave.

Anklagen mod Uriasposten har fået Trykkefrihedsselskabets Aia Fog og Michael Pihl til at skrive et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag, hvor de spørger, hvorfor Uriasposten ikke må bruge billedet, når medierne for eksempel ustraffet har vist den druknede syriske dreng Aylan og Georg Floyds død under en anholdelse i Minneapolis.

Kan sammenlignes med World Press-vinder

Søren Pagter, leder af fotouddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, giver Aia Fog og Michael Pihl ret i, at medierne skal kunne vise billeder af terror, uanset hvem der har begået det.

For eksempel vandt dette billede World Press Photo i 2017. Det viser en gerningsmand, der netop har skudt og dræbt den russiske ambassadør i Tyrkiet.

”Man kan groft sagt godt sammenligne med vinderbilledet fra World Press Photo, fordi det er mindst lige så voldsomt. Det blev bragt, og det var også en terrorhandling,” siger Søren Pagter.

”Medierne har jo for eksempel også vist billeder af biler, der kører ind i folkemængder,” tilføjer han.

Forsvarer andres ret til at vise det

Søren Pagter ville ikke selv have bragt billedet fra Nice. Han synes, at det i afvejningen mellem at være gruopvækkende og oplysende hælder for meget til at være gruopvækkende – uden at fortælle nok om, hvor og hvad der er sket.

”Jeg ville ikke bringe det selv, fordi det kun er voldsomt, og det gør ikke noget, ud over at det er voldsomt.  Men jeg vil forsvare andre mediers ret til at vise det,” siger Søren Pagter.

Læserne ville blive pikerede

Redaktionschef på Berlingskes visuelle redaktion Søren Lorenzen siger, at Berlingske heller ikke ville have bragt billedet af kvinden. Det er først og fremmest af hensyn til hendes pårørende, fordi han ser billedet som ”en krænkelse af vores ret til at være menneske”, siger Søren Lorenzen.

Desuden er billedet så voldsomt at se på, at mange læsere bare ville springe videre til næste historie.

”De ville bladre videre, og mange ville blive pikerede over, at vi bragte det,” siger han.

Søren Lorenzen forklarer, at når verden er grum og voldsom ”må man være mere voldsom i brugen af billeder for at vise, hvad der foregår”.

”Men jeg synes, det her billede er over stregen.”

Ikke i orden

Han vil ikke forholde sig til, om det juridisk er i orden at bringe billedet.

”Men jeg vil ikke forsvare andre, der har bragt det, fordi jeg ikke synes, at det er i orden.”

Man kunne sagtens fortælle om terrorhandlingen i Nice uden at bruge det pågældende billede, mener Søren Lorenzen.

”Man kunne vise nogle andre billeder eller beskrive med ord, hvad der var sket,” siger han.

Sammenlignet med World Press-vinderen fra 2017 siger han, at den dræbte diplomat ligger på gulvet ved siden af den bevæbnede gerningsmand.

”Men man ser ikke hans ansigt, og det gør en forskel,” forklarer han.

Kim Møller fra Uriasposten erkender, at det er ham, som bragte billedet, men han mener ikke, det overtræder straffeloven.