Nytårsaftensdag fik Berlingskes læsere en stærk succeshistorie serveret på forsiden. ”Kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde,” lød konklusionen i rubrikken efterfulgt af denne tekst i underrubrikken:
”Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fastslår, at vedtagelsen af kontanthjælpsloftet er en succes. På et halvt år er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde, nemlig steget med 25 pct.”
Problemet var bare, at der ikke var dækning for rubrikkerne. På et halvt år er der ganske vist kommet over 1.000 flere kontanthjælpsmodtagere i småjobs nogle få timer om ugen, samtidig med at de fortsat får supplerende kontanthjælp. Men der kan ikke konkluderes nogen årsagssammenhæng med kontanthjælpsloftet, fremgår det af ministeriets egen analyse.
I Berlingskes egen artikel inde i avisen står der også, at beskæftigelsesministerens egne embedsmænd påpeger, ”at man ikke kan konkludere, hvorvidt den øgede andel af kontanthjælpsmodtagere i småjob direkte skyldes Jobreform 1”, som kontanthjælpsloftet er en del af.
Chefredaktør beklager
Berlingske har rettet rubrikkerne i historien på avisens hjemmeside, mens der dagen efter blev bragt en præcisering i papiravisen i en notits på side 16.
I den digitale version lyder rubrikken nu: ”Nu arbejder flere ved siden af kontanthjælpen”.
Herefter følger underrubrikken: ”Andelen af personer på kontanthjælp, der er kommet i småjob, er på et halvt år steget med 25 procent, viser en analyse. Et bevis på at det omstridte kontanthjælpsloft virker, mener beskæftigelsesminister”.
Der har dog indtil nu ikke været nogen mærkning på online-versionen af, at rubrikkerne er blevet ændret.
Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, beklager de fejlagtige forsiderubrikker, og at avisen ikke hidtil har fået mærket rettelserne digitalt.
»Vi blev opmærksomme på fejlen, fordi vores skribenter kan se, at forsiderubrikken ikke er dækkende for artiklen, og vi retter lynhurtigt på nettet, kort efter at den er kommet ud. Den mest beklagelige fejl her er forsiderubrikken på papiravisen, som ikke stod til at ændre, da vi havde tidlig deadline den dag,« siger Tom Jensen.
Hvorfor gik det galt?
»Det går galt, fordi det er mennesker, der laver aviser, og en gang imellem kommer nogle mennesker til at begå fejl, herunder at stramme en rubrik mere, end indholdet kan bære. Det er det, der sker helt banalt, og det håndterer vi selvfølgelig i vores evalueringer internt,« siger Tom Jensen.
Hvorfor fremgår det ikke af artiklen på b.dk, at rubrikkerne er blevet ændret?
»Rubrikkerne blev rettet meget hurtigt, efter at historien kom på nettet, men der bør være en mærkning, og det vil vi få foretaget nu. Hvis man er inde og ændre i eller rette en artikel digitalt, så bør man gøre opmærksom på det, og det er også vores normale procedure. Det bør man være åben om, og vi har også sagt klart udadtil, at det var en fejl,« siger Tom Jensen.
Hvorfor bringer I først rettelsen helt inde på side 16 i papiravisen?
»Vi har en almindelig praksis for at bringe rettelser i forbindelse med vores notemiljøer, der hvor det kan passes ind,« siger Tom Jensen.
Information-redaktør rejser kritik
På Facebook fik Berlingskes forside-fejl den 31. december følgende ord med på vejen fra Informations indlandsredaktør, Anton Geist:
”Hvor må det være frustrerende for embedsmændene i ministeriet med en så useriøs affejning af deres faglige vurderinger. Og hvor er det nedtur, når en avis så ukritisk viderebringer en ministers uunderbyggede påstande,” skrev Anton Geist på Facebook den 31. december, da historien blev bragt.
Selv om Berlingske har rettet rubrikkerne på sin netavis og bragt en præcisering i papiravisen, så er Anton Geist fortsat kritisk over for historien. Han mener, beskæftigelsesministerens tolkning af tallene alt for ukritisk bliver videregivet af Berlingske.
»Det ville have været oplagt at få nogle eksperter til at forholde sig til ministerens udsagn, når han kommer med en påstand, der er i strid med hans egne embedsmænds vurdering,« siger Anton Geist til Journalisten.
Han ringede efterfølgende selv til ministeriet og fik tilsendt den analyse, som Berlingskes historie bygger på. Han overvejede, om Information selv skulle lave en historie om Beskæftigelsesministeriets analyse.
»Det er da interessant, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i småjobs nogle få timer om ugen, men der er jo slet ikke den store historie, som man kunne få indtryk af ved at læse Berlingskes forside,« siger Anton Geist.
Tom Jensen: Historien er stadig relevant
Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, afviser kritikken fra Informations indlandsredaktør af, at avisen ukritisk viderebringer ministerens påstand og ikke har bedt nogen eksperter om at forholde sig til den.
»Vi stiller sådan set ministeren det kritiske spørgsmål, hvorfor han konkluderer det, når hans embedsmænd siger, at sammenhængen ikke kan dokumenteres. Men det her er selvfølgelig en interessant historie. I månederne efter, at kontanthjælpsloftet er vedtaget, kan man se, at flere mennesker kommer i de småjobs, som er vejen ud af et liv på kontanthjælp for rigtig mange mennesker,« siger Tom Jensen og fortsætter:
»Jeg mener, det er en helt straight historie. Det er sandsynligt, at der er en eller anden form for sammenhæng, det kan bare ikke dokumenteres, og derfor kan man ikke skrive det i en rubrik. Men selvfølgelig er historien relevant at fortælle, og det er en væsentlig samfundsudvikling at få frem,« siger Tom Jensen.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Historien - al den stund der foreligger en historie - er jo at kontanthjælpsloftet er designet til at ramme folk med anden etnisk baggrund end dansk.
MEN for en gangs skyld, første gang tror jeg, medgiver både Tom Jensen og Anton "virkeligheden bestemmer jeg selv" Geist at rubrikken rent faktisk har publicistisk betydning.
På bt og EB må din enten være uenige eller erkende at de er nogle r'vhuller...
"Men han afviser, at avisen for ukritisk viderebringer ministerens påstand"
For ukritisk? Er det i orden, hvis det blot er ukritisk?
Det er jo fake news, som Berlingske laver her.
@Jens Ørting
Ja, det er vist på mode hos Tanten for tiden:
https://medium.com/@peterkofod/snowden-berlingske-kgb-fake-news-b2119c1205fa#.wtrhl8dw1
Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem det, som Berlingske tidendes medarbejdere, her Tom Jensen, og Troels Lund Poulsen mener er relevant at beskrive som sammenhænge. Ideologisk er man i samme båd, og det, der fremstilles inden for alliancen, hænger sammen som en slags virtuel faktualitet.
Der var klar sammenhæng mellem, hvad Troels Lund Poulsen var interesseret i at vide om Helle Thornings skatteforhold, og som alle andre derefter troede at de vidste, fordi de først havde fået det at vide af netop BT, og efterfølgende andre medier, der bragte det videre som “fakta”.
Sådanne sammenhænge kan så ikke beskrives via selv samme medier. Der er ikke efterspørgsel på budskabet om, at elitens medier er faktaresistent, hverken hos deres repræsentanter i det politiske system, medierne eller hos det betalende segment.
Budskabet om, at udbuddet (af budskaber) skaber sin egen efterspørgsel, gælder kun arbejdskraften, dvs. for bunden af samfundet. Det er skabt af Berlingskes ideologiske bagland, og sælger fremragende hos brugerne.
Det forhold, at udbuddet af penge i nøgtern videnskabelig forstand er den eneste form for udbud, der er identisk med sin egen efterspørgsel i pengeøkonomisk forstand, fordi penge netop er udbud og efterspørgsel i pengeøkonomisk forstand, det er så det helt store tabu inden for kredsen af professionelle og højt betalte økonomiske analytikere, cand. oeconerne, cand politterne, altandetlige.dk, og det som de lever af at dække over som økonomiske analytikere.
Det forhold, at efterspørgslen, som skabes via pengemarkedet i toppen af samfundet, næppe retter sig mod det, som bunden i samfundet har at byde ind med, fordi alt, hvad der ligner reelle behov her.
Ideen, om at pengenes værdi afhænger af skabelsen og fordelingen af dem i den liberale finansielle sektor, og at man ikke kan tale om pengenes realøkonomiske værdi uden at komme ind på deres marginale nytteværdi hos fx Berlingskes brugersegment, den blev formuleret af Walras, den primære teoretiker bag ligevægtsøkonomernes modeller.
Rammen for kvalificering af hvad der er relevant viden kan godt tematiseres. Det er den, som bærer grundlaget for at kunne skelne mellem fakta og falsk analytisk tilgang til det moderne samfund.
Det er alt for svært at have med at gøre for Berlingske tidende. Det sælger ikke, det er ikke godt for omsætningen. Og, som man ved, markedet er dommer i alle livets spørgsmål.
Problemet er, at Donald Trump er beviset over dem alle. Fakta!
Flere