Over to tredjedele af Weekendavisens skribenter er freelancere til lave lønninger og honorarer, viser Journalistens optælling. »Problemet er, at jeg ofte må stille alt for store krav til freelancerne i forhold til, hvad jeg kan betale dem for deres grundige arbejde,« erkender redaktionschef.Weekendavisen er i høj grad skrevet af freelanceskribenter. Tæt på to tredjedele af stoffet er leveret af ikke-fastansatte journalister og skribenter.
Det viser en optælling, Journalisten har foretaget til det seneste nummer, der udkommer i dag. I alt var 73 procent af alle bylines i Weekendavisen over to uger freelancere.
Rasmus Thirup Beck er en af de freelancere, som har leveret stof til Weekendavisen. For nogle år siden fik han 2.500 kroner for en artikel fra Bolivia, og for nylig lavede han en historie til videntillægget Ideer fra New York. Den fik han 4.500 kroner for.
»Alt afhængig af, hvor mange timer og udgifter man bruger på en artikel, er det enten dårligt eller middeldårligt,« som han siger om honorarerne.
De freelancere, Journalisten har talt med, tegner et generelt billede af honorarerne. En større researchtung artikel giver eksempelvis 4000-5000 kroner og kan tage op til 21 timer at lave. Det giver en timepris på omkring 200 kroner - et godt stykke under DJ's vejledende takst på mindst 766 kroner i timen.
Freelancejournalist Asker Hedegaard Boye skriver artikler om primært fodbold i kultursektionen og får typisk 2500 kroner per artikel. Nogle gange lidt mere. Han bruger fra en halv dag til to-tre dage per opgave, og han er godt tilfreds.
»Hvis jeg bruger en halv dag, er det en god timeløn. Jeg er kynisk - forstået på den måde, at jeg skal have det til at løbe rundt, uden at det bliver overfladisk. Det kræver en stor arbejdsindsats, men jeg synes, det fungerer. Jeg piber ikke,« siger Asker Hedegaard Boye, som gerne vil arbejde sig nærmere en fast kontrakt med tiden.
Det er hårdt arbejde at komme tæt på Weekendavisen. Mange arbejder rigtig meget til en begrænset hyre for at komme i betragtning til en fast tilknytning. For de freelancere, det lykkes at få en freelancekontrakt, varierer beløbene alt efter anciennitet og den mængde stof, man leverer til avisen. Niveauet er ifølge Journalistens oplysninger fra cirka 10.000 og helt op til 25.000 kroner om måneden. Kontrakterne inkluderer ikke indbetalinger til pension, ferie og lignende.
De fleste freelancere er dog som Asker Hedegaard Boye og Rasmus Thirup Beck stykbetalte til honorarer, der står i skærende kontrast til en gennemsnitlig månedsløn for de fastansatte på knap 49.000 kroner ifølge DJ's lønstatistik.
Flere freelancere, Journalisten har været i kontakt med, ønsker ikke at stå frem, og én kritisk kilde springer fra i 11. time af frygt for at miste muligheden for at skrive for Weekendavisen i fremtiden og måske komme i betragtning til en fastere tilknytning. Rasmus Thirup Beck siger dog om Weekendavisens model med få fastansatte og mange freelancere:
»Når de i så høj grad er afhængige af freelancere, ville de ikke kunne leve uden dem. De burde også kunne honorere den afhængighed med god løn.«
Redaktionschef Lili Ochsner er ikke glad for de honorarer, hun kan tilbyde, når hun køber stof af freelancere til 1. sektion, som hun har ansvaret for.
»Problemet er, at jeg ofte må stille alt for store krav til freelancerne i forhold til, hvad jeg kan betale dem for deres grundige arbejde. Det er særligt slemt på Indland, fordi vi skal konkurrere med dagbladene. Artiklerne skal have en anden vinkel med et noget større og dybere perspektiv, for at vi kan bruge dem,« siger hun og fortæller, at hun er flov over honorarniveauet allerede anden gang, hun køber stof af en freelancer.
Chefredaktør Anne Knudsen kalder freelancerne for avisens »væsentligste ressource ud over redaktørerne« og tilføjer, at de fleste jo har et andet arbejde ved siden af. Men chefredaktøren står ved avisens niveau for honorarer, også når det gælder de mange, der lever af faget.
»Det er mit indtryk, at vi er nogenlunde enige om betalingerne for de enkelte artikler. Jeg køber produkter, ikke folks tid, og jeg er ikke urimelig. Hvis ikke jeg kunne købe artikler af freelancejournalister på de vilkår, ville jeg få universitetsfolk eller andre til at skrive artiklerne. Freelancerne får en chance på de betalingsvilkår, eller også får de ikke chancen.«
Din redaktionschef er flov over de honorarer, hun kan tilbyde. Hvad er din kommentar til det?
»Det ville da være rart, hvis jeg kunne betale mere. Men det er ikke de betingelser, vi har.«
Journalisten og Journalisten.dk tager de kommende dage et kritisk kig på freelancernes lønninger på udvalgte dagblade. Du kan også læse artiklen Proletariatet fra det seneste Journalisten.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
De lønner altså hverken værre eller bedre end andre aviser. 4.000 kroner for 10.000 anslag er normal takst på dagblade og ugeaviser
Lige netop Weekendavisen (WA) er måske ikke et standardeksempel, idet jeg formoder, redaktørerne på netop WA har lidt ekstra tid til at overveje de vinkler og det dybere perspektiv, som Lili Ochsner efterspørger hos de billige freelancere.
Men på andre redaktioner går det stærkt. Lynstærkt. Her er det freelancerne, der kan profitere af forholdene. Nogle magasiner skal udelukkende have redaktionelt indhold for fylde spalter mellem annoncerne.
Med et godt bureau bag sig, kan en dygtig freelancer sagtens gen-sælge artiklerne. Det gør vi i chib pressebureau og det kan være med til at opveje at stykprisen er lav, hvis antal salg i stedet hæves.
Enhver freelancer kan gøre det selv. Eneste detalje er at sikre sig selv udnyttelsesretten.
Vinklen kan tilpasses det enkelte medies behov. Det kræver en grundig research og basismateriale, eller god planlægning - fx. at synopserne er clearet med freelance-journalisten før han / hun sendes ud på opgaven.
Det er - i mine øjne - løsningen på freelancernes problem / resultatet af vilkårene på det redaktionelle marked.
Jeg kan kun hylde, at problemstillingen tages op. Men jeg savner en vigtig præmis, og det er en opgørelse over, hvor mange procent af de 73 bylines, der tilhører personer, som ikke er fuldtids freelancere – fx journalister, der er fastansat andetsteds end på Weekendavisen, og fastansatte ikke-journalister. Begge grupper kan nemlig, på grund af deres faste-job-sikkerhed, have mindre eller ingen interesse i at forhandle et godt honorar, end freelancere, der skal leve af freelanceri. Dermed er de bevist eller ubevidst med til at være honorar-trykkende i forhold til freelance-journalister, for hvem honorar-kampen bliver endnu sværere at kæmpe.
Men eksemplet er også et rigtig godt argument for, at vi i DJ skal fortsætte med at uddanne freelancerne til freelancelivet og udvikle værktøjer til brug for freelancere/selvbeskæftigede. Det er der heldigvis fokus på i både FreelanceGruppens bestyrelse og DJ.
Afslutningsvis ville jeg rigtig gerne have læst Lisbeth Knudsens uddybelse af, hvilke betingelser det er, hun har, som er med til at fastlægge honorarniveauet… og dernæst opfordre freelancekolleger til at udnytte deres research til flere artikler hos flere modtagere og dermed booste indtjeningen.
Sus Falch, freelancejournalist og næstformand i FreelanceGruppen.
Det er ufatteligt, at de fastansatte på luksusvilkår ikke har kunnet se fordelen i at kæmpe for freelancernes forhold - ikke bare på WA, men alle steder. Men det kommer mange nok til at indse var for snæversynet, når de om kort tid selv står uden fedt fast arbejde og skal forsøge at leve af at sælge artikler til deres tidligere arbejdspladser på gældende freelancevilkår.
Jens Rossen, Lars Lindskov, PF, og jeg sad med som freelancernes repræsentanter i det store forhandlingsudvalg ved de netop afsluttede overenskomstforhandlinger på dagbladsområdet, hvor dagbladenes tillidsrepræsentanter selv bragte freelancernes forhold højt op på dagsordenen. Og jeg er overbevist om, at der fremover vil blive arbejdet målrettet med de problemstillinger og med at skaffe opbakning til bedre aftaledækning på freelanceområdet. I FreelanceGruppen vil vi gøre vores for at holde fokus på området.
Sus Falch
Flere