Over to tredjedele af Weekendavisens skribenter er freelancere til lave lønninger og honorarer, viser Journalistens optælling. »Problemet er, at jeg ofte må stille alt for store krav til freelancerne i forhold til, hvad jeg kan betale dem for deres grundige arbejde,« erkender redaktionschef.Weekendavisen er i høj grad skrevet af freelanceskribenter. Tæt på to tredjedele af stoffet er leveret af ikke-fastansatte journalister og skribenter.
Det viser en optælling, Journalisten har foretaget til det seneste nummer, der udkommer i dag. I alt var 73 procent af alle bylines i Weekendavisen over to uger freelancere.
Rasmus Thirup Beck er en af de freelancere, som har leveret stof til Weekendavisen. For nogle år siden fik han 2.500 kroner for en artikel fra Bolivia, og for nylig lavede han en historie til videntillægget Ideer fra New York. Den fik han 4.500 kroner for.
»Alt afhængig af, hvor mange timer og udgifter man bruger på en artikel, er det enten dårligt eller middeldårligt,« som han siger om honorarerne.
De freelancere, Journalisten har talt med, tegner et generelt billede af honorarerne. En større researchtung artikel giver eksempelvis 4000-5000 kroner og kan tage op til 21 timer at lave. Det giver en timepris på omkring 200 kroner – et godt stykke under DJ's vejledende takst på mindst 766 kroner i timen.
Freelancejournalist Asker Hedegaard Boye skriver artikler om primært fodbold i kultursektionen og får typisk 2500 kroner per artikel. Nogle gange lidt mere. Han bruger fra en halv dag til to-tre dage per opgave, og han er godt tilfreds.
»Hvis jeg bruger en halv dag, er det en god timeløn. Jeg er kynisk – forstået på den måde, at jeg skal have det til at løbe rundt, uden at det bliver overfladisk. Det kræver en stor arbejdsindsats, men jeg synes, det fungerer. Jeg piber ikke,« siger Asker Hedegaard Boye, som gerne vil arbejde sig nærmere en fast kontrakt med tiden.
Det er hårdt arbejde at komme tæt på Weekendavisen. Mange arbejder rigtig meget til en begrænset hyre for at komme i betragtning til en fast tilknytning. For de freelancere, det lykkes at få en freelancekontrakt, varierer beløbene alt efter anciennitet og den mængde stof, man leverer til avisen. Niveauet er ifølge Journalistens oplysninger fra cirka 10.000 og helt op til 25.000 kroner om måneden. Kontrakterne inkluderer ikke indbetalinger til pension, ferie og lignende.
De fleste freelancere er dog som Asker Hedegaard Boye og Rasmus Thirup Beck stykbetalte til honorarer, der står i skærende kontrast til en gennemsnitlig månedsløn for de fastansatte på knap 49.000 kroner ifølge DJ's lønstatistik.
Flere freelancere, Journalisten har været i kontakt med, ønsker ikke at stå frem, og én kritisk kilde springer fra i 11. time af frygt for at miste muligheden for at skrive for Weekendavisen i fremtiden og måske komme i betragtning til en fastere tilknytning. Rasmus Thirup Beck siger dog om Weekendavisens model med få fastansatte og mange freelancere:
»Når de i så høj grad er afhængige af freelancere, ville de ikke kunne leve uden dem. De burde også kunne honorere den afhængighed med god løn.«
Redaktionschef Lili Ochsner er ikke glad for de honorarer, hun kan tilbyde, når hun køber stof af freelancere til 1. sektion, som hun har ansvaret for.
»Problemet er, at jeg ofte må stille alt for store krav til freelancerne i forhold til, hvad jeg kan betale dem for deres grundige arbejde. Det er særligt slemt på Indland, fordi vi skal konkurrere med dagbladene. Artiklerne skal have en anden vinkel med et noget større og dybere perspektiv, for at vi kan bruge dem,« siger hun og fortæller, at hun er flov over honorarniveauet allerede anden gang, hun køber stof af en freelancer.
Chefredaktør Anne Knudsen kalder freelancerne for avisens »væsentligste ressource ud over redaktørerne« og tilføjer, at de fleste jo har et andet arbejde ved siden af. Men chefredaktøren står ved avisens niveau for honorarer, også når det gælder de mange, der lever af faget.
»Det er mit indtryk, at vi er nogenlunde enige om betalingerne for de enkelte artikler. Jeg køber produkter, ikke folks tid, og jeg er ikke urimelig. Hvis ikke jeg kunne købe artikler af freelancejournalister på de vilkår, ville jeg få universitetsfolk eller andre til at skrive artiklerne. Freelancerne får en chance på de betalingsvilkår, eller også får de ikke chancen.«
Din redaktionschef er flov over de honorarer, hun kan tilbyde. Hvad er din kommentar til det?
»Det ville da være rart, hvis jeg kunne betale mere. Men det er ikke de betingelser, vi har.«
Journalisten og Journalisten.dk tager de kommende dage et kritisk kig på freelancernes lønninger på udvalgte dagblade. Du kan også læse artiklen Proletariatet fra det seneste Journalisten.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Michael
Jamen, så ønsker du generelt, at journalister går markant ned i løn - og det er jo fint nok. Det er bare ikke fint, at to faggrupper, der laver det samme, bliver lønnet så markant forskelligt.
Husk i øvrigt, at de 29.000 kr. IKKE er en reel månedsløn for 37,5 timers arbejde, da der ligger mange, mange flere timer forbundet med at være freelancer end de, man lige får løn på + at der INGEN goder er medregnet - herunder pension. Så lønnen er noget lavere reelt.
Hej Andreas
"Det giver en årsløn på 384.800 kr. - eller en månedsløn på cirka 32.000 kr. ... Trækker du fem ugers ferie fra er du nede på en månedsløn under de 29.000 kr"
- Tja, det er jo stadigvæk ikke nogen dårlig månedsløn. Mange andre på arbejdsmarkedet har dårlige løn end det.
Min holdning er lidt, at hvis man forsøget at få folk til at syntes "det er syndt for os", så skal man nok ikke bruge et argument om, at en så god løn ligefrem er dårlig.
Og hvis det virkelig forholder sig sådan, at journalister generelt har højere lønninger på landets dagblade, end freelancerne, ja så kan jeg da godt forstå, hvorfor daglbadende aldrig skriver om almindelige mennesker ud fra almindelige menneskers synspunkt. Det er så derfor at aviserne er så elitære herhjemme.
Hej Michael
Prøv at tage din lommeregner frem og tast: 200 x 37 x 52. Det giver en årsløn på 384.800 kr. - eller en månedsløn på cirka 32.000 kr. - vel og mærke uden en eneste feriedag i løbet af året. Trækker du fem ugers ferie fra er du nede på en månedsløn under de 29.000 kr.
Læg derefter til, at du INGEN jobsikkerhed har - herunder opsigelsesvarsel, barsel, løn under sygdom etc., at du ikke bliver betalt en krone for idéudvikling, pitch af historier, at skulle aflægge regnskab, sende fakturaer, rykke for manglende betaling osv. - og at du som tak for at være avisens ringest betalte medarbejder i øvrigt ikke bliver inviteret med til den årlige julefrokost, får en eneste kursusdag betalt, hvis du skulle have den frækhed at drømme om videreuddannelse, eller får goder som betalt avis, telefon, hjemme-PC, privat sundhedsforsikring osv. osv.
Kære Michael - bør freelancere virkelig være taknemmelige for 200 kr. i timen? Og hvis dit svar er ja, bør fastansatte journalister så sættes tilsvarende ned i løn og goder, eller bør man bare generelt være dårligere stillet på samtlige fronter, hvis man ikke nyder jobsikkerhedens goder?
"Afslutningsvis ville jeg rigtig gerne have læst Lisbeth Knudsens uddybelse"
Det ville have pyntet med lidt korrekturlæsning. De to Knudsener er begge ansat i Det Berlingske Officin, men kun ene af dem på Weekendavisen. Hun hedder til fornavn Anne.
en timepris på omkring 200 kroner - et godt stykke under DJ's vejledende takst på mindst 766 kroner i timen. Der er ellers mange andre i samfundet som ville være mere end tilfredse med at få 200 kroner i timen..
Flere