Foto: Maximilian Mann, Solmaz Daryani
Journalisten har tidligere skrevet, at den tyske World Press Photo-finalist Maximilian Mann anklages for at have plagieret den iranske fotograf Solmaz Daryanis arbejde.
Men nu tager sagen en uventet drejning. Fotokollektivet DOCKS, som den tyske fotograf er en del af, mener, at situationen er omvendt.
”Det er ikke muligt for Maximilian Mann at have plagieret billeder, der først blev publiceret efter hans nominering til World Press Photo,” skriver kollektivet i en artikel publiceret på dets hjemmeside.
Det tyske fotokollektiv skriver, at Daryanis billeder slet ikke har været offentliggjort. Og derfor kan Maximilian Mann ikke have plagieret dem.
Daryani siger selv, at hendes billeder har ligget online siden 2016. Men DOCKS har lavet en søgning på den digitale arkivtjeneste Wayback Machine, som arkiverer snapshots af hjemmesider på internettet.
Der har de fundet ældre versioner af Solmaz Daryanis hjemmeside fra 28. april 2019 og 8. oktober 2019; flere måneder efter at Maximilian Mann havde offentliggjort sit projekt. Men dengang lå der kun 1 af de 10 billeder, som Daryani siger, at Mann har plagieret fra hende.
”Maximilian kan umuligt have haft kendskab til Daryanis ni omtalte billeder gennem hele arbejdsprocessen,” argumenterer kollektivet i artiklen.
Kræver en undskyldning
DOCKS mener, at Solmaz Daryani er ude i et personangreb mod deres tyske kollega.
”Desværre må vi antage, at beskyldningerne er blevet konstrueret efterfølgende med det formål at miskreditere Maximilian Mann,” skriver de i artiklen.
Kollektivet mener, at billederne først er blevet uploadet efter Manns nominering til World Press Photo.
”Vi er forfærdede over, at en talentfuld og respekteret fotograf som Solmaz Daryani er gået tilbage i sit arkiv og har fundet upublicerede fotos for offentligt at beskylde en kollega for at have gengivet dem,” skriver DOCKS.
De langer også ud efter den tysk-iranske dokumentarfotograf Kaveh Rostamkhani, som var den første til at bringe historien i et blogindlæg.
Derfor kræver de en offentlig undskyldning fra både Rostamkhani og Daryani.
Daryani afviser kritikken
Men Solmaz Daryani mener ikke, hun bør undskylde. Det siger hun i et interview med Journalisten.
”Vi har ikke fabrikeret noget som helst. Kaveh Rostamkhani har forsøgt at rette fokus på et større strukturelt problem med vestlige journalister, der laver historier baseret på lokale journalisters arbejde. Vi har aldrig mobiliseret noget personligt mod nogen, vi har blot sat spørgsmålstegn, og ingen bør undskylde for at stille spørgsmål,” siger Solmaz Daryani.
Men I kan jo ikke bevise, at han har set billederne?
”Jeg synes, at billederne og min historie er bevis nok. Jeg er sikker på, at han havde set billederne inden, og det har han jo selv accepteret tidligere. Jeg syntes til gengæld ikke, at snapshots af min hjemmeside fra et arkiv beviser noget som helst.”
Maximilian Mann har indrømmet i et officielt svar til World Press Photo, at han havde set Daryanis billeder. Det samme sagde han, da Journalisten tidligere interviewede ham om sagen.
”Jeg havde set Solmaz Daryanis og andre fotografers arbejde, inden jeg gik i gang, men det var jo ikke sådan, at jeg havde de billeder i tankerne hele tiden, mens jeg fotograferede eller udvalgte billeder,” sagde han til Journalisten dengang.
Men nu mener han, at den seneste udvikling sætter det hele i et nyt perspektiv.
”Det er rigtigt, at jeg havde set Daryanis arbejde, men jeg kan umuligt have husket hvert eneste billede. Som jeg også sagde dengang, så blev jeg chokeret over at se vores arbejde opstillet over for hinanden, og nu forstår jeg, hvorfor jeg blev det,” siger Maximilian Mann til Journalisten.
Svært at bevise
Men Solmaz Daryani forklarer til Journalisten, at hun har brugt hjemmesiden som en dynamisk portefølje. Hun har slettet og tilføjet billeder løbende for at tilpasse hjemmesiden til de pitches, hun har lavet til medier eller konkurrencer. Derfor er det ikke umuligt at finde perioder, hvor nogle eller alle billeder ikke har ligget på hjemmesiden.
Hun har lavet en tidslinje til Journalisten over, hvornår hjemmesiden er ændret.
”Jeg har pitchet mine billeder ind til mange redaktører gennem årene. Hver gang bad jeg andre om at hjælpe mig med at udvælge de bedste billeder. Efterhånden begyndte jeg at få en idé om, hvilke billeder redaktørerne syntes var gode, fordi de altid var interesserede i de samme billeder,” siger hun.
Derfor valgte hun kun at have de billeder tilgængelig på hjemmesiden, hver gang hun skulle pitche idéen videre.
”Og andre gange tænkte jeg: Hvorfor ikke have alle billederne online? Jeg har virkelig lavet meget om på hjemmesiden løbende,” siger hun.
Solmaz Daryani henviser blandt andet til en dialog, hun har haft med en redaktør på Polka Magazine i januar 2019, samme måned, som Mann færdiggjorde sit projekt. På det tidspunkt var i hvert fald ét af de ni billeder, som ifølge DOCKS ikke har været publiceret online, på Daryanis hjemmeside. Det dokumenterer en mail fra redaktøren, som er videresendt til Journalisten.
Ifølge Solmaz Daryani er det bevis på, at ikke alle versioner af hjemmesiden er blevet gemt i Wayback Machine.
Journalisten har også modtaget råfiler, som viser, at samtlige 10 billeder er taget før 2016.
Oplever et kæmpe pres
Solmaz Daryani kan ikke bevise, at alle 10 billeder har været publiceret online. Nu fortryder hun, at hun ikke gemte tidligere versioner af sin hjemmeside.
”Men jeg havde simpelthen ikke forudset dette, og jeg vidste ikke bedre,” siger hun.
Fortryder du, at du gik offentligt ud med din historie?
”Både ja og nej. Det har sat mig under et kæmpe pres, og det har været svært for mig at modbevise alle de ting, jeg bliver beskyldt for,” siger Solmaz Daryani.
Dog er hun glad for den støtte, hun har fået fra kolleger, og den diskussion, historien har ført med sig.
”Mange kvindelige kolleger og lokale fotografer oplever lignende situationer, men tør ikke stå frem. Jeg håber, at dette har været med til at sætte fokus på det,” siger Daryani.
”I sidste ende er jeg glad for, at jeg forsvarede mit arbejde,” tilføjer hun.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
- det er i øvrigt li’som i fodbold, for hvis man ikke kan ramme bolden, så kan man prøve at gå efter manden.
Wayback Machine (https://archive.org) kan slet ikke bruges som bevis i denne sag, dens arkiver er ikke komplette, og enhver der har en hjemmeside, kan selv prøve at tjekke, hvad der er blevet gemt, de vil dels konstatere, at det kun er to-tre gange om året, at Wayback Machine snupper en kopi, og at den aldrig tager en komplet kopi.