På baggrund af en intern undersøgelse af freelancejournalist Annegrethe Rasmussens artikler til Information retter og beklager avisen nu 11 ud af cirka 150 artikler fra hendes hånd skrevet i 2014 og 2015.
»Det er ret ekstraordinært, at en avis bringer rettelser og beklagelse af 11 artikler på én gang. Men både omfanget og karakteren af fejlene her er alvorlig. Der er tale om helt klare overtrædelser af reglerne for kildehenvisninger og reglerne for almindelig journalistisk etik. Det her er ikke gråzone-sager,« konkluderer avisens chefredaktør Christian Jensen over for Journalisten.
Gennemgangen af Annegrethe Rasmussens arbejde blev iværksat, da hun i december 2015 blev opsagt på altinget.dk efter anklager om plagiat. Allerede dengang opsagde Information sit samarbejde med freelancejournalisten. Men den aktuelle undersøgelser har et andet sigte, understreger Christian Jensen:
»Undersøgelsen handler om Informations relation med vores læsere. De skal kunne stole på, hvor vi har oplysninger fra, og at vi henviser til de kilder, vi bruger,« siger han.
Annegrethe Rasmussen returnerer i sit svar til Information kritikken og afviser store dele af den:
”Når jeg afleverer en artikel, kan redaktøren selvfølgelig altid spørge: ”hvor kommer oplysningerne fra?” Det er aldrig sket, og det bebrejder jeg dem heller ikke for. Jeg indrømmer gerne fejl i en reel proces, hvor argumenter og modargumenter mødes, men ikke som del af et karaktermord,” skriver Annegrethe Rasmussen.
Citater i anmeldelser fandtes ikke i bøgerne
Information har selv offentliggjort hele avisens undersøgelse, der er foretaget af journalist Morten Frich. Her kan Annegrethe Rasmussens kommentar til undersøgelsens konklusioner også læses.
Af undersøgelsen fremgår det, at der i flere af artiklerne er tale om manglende kildehenvisninger til andre medier. Nogle af passagerne er oversættelser med enkelte sproglige variationer, mens der i andre tilfælde er tale om omskrivninger eller parafraseringer.
Ud over artiklerne med manglende kildehenvisninger har Information fundet tre boganmeldelser, hvor der er bragt citater, der fejlagtigt tilskrives de bøger, der anmeldes.
»Der er et eksempel, hvor en anmeldelse i Information indledes med et citat, hvor der så står, at ”sådan indleder Ron Suskind sin bog”. Men sådan indleder han faktisk ikke sin bog. Det fremgår faktisk ikke af bogen – det er hentet fra en artikel i New York Times magasin. De eksempler er der tre af. Der må man sige, at der drages tvivl om grundlaget for selve anmeldelsen. Og det er jo ikke en ubetydelig fejl,« siger Christian Jensen.
Kunne man have fundet de samme problemer i andre journalisters arbejde, hvis man gennemgik det lige så nidkært, som I har gjort her?
»Vi kan jo aldrig nogensinde undgå, at der er fejl og svigt. Vi laver alle sammen fejl – det gør jeg også. Men her er der tale om et omfang og en karakter, som er temmelig ekstraordinært,« siger han.
Vil revidere retningslinjer
Christian Jensen understreger, at fejlene er alvorlige for Informations troværdighed, og at avisen bærer en del af ansvaret for dem.
»Vi har selvfølgelig et medansvar og i sidste instans det endelige ansvar. Derfor giver det os anledning til at kigge indad og være selvkritiske i forhold til vores redaktionelle processer. Vi kan og skal stramme op,« siger han.
Konkret sker det ved, at avisens retningslinjer nu vil blive revideret og lagt frem for alle ansatte – fastansatte som freelancere. Dybest set er der tale om en repetition af de allerede gældende retningslinjer, fortæller Christian Jensen.
Er der ikke også nogle redaktører, som har svigtet deres ansvar for at efterlyse henvisninger, hvis de har manglet?
»Jo. Som du også vil kunne se i vores rettelser, er der flere steder, hvor vi skriver, at her ville man faktisk ved en gennemlæsning kunne se, at der mangler kildehenvisninger. Så der er absolut også et ansvar, der peger ind mod os selv,« siger Christian Jensen.
Hen afviser, at sagen får konsekvenser for ham eller andre redaktører på avisen.
Kan du forstå, hvis man kan sidde og kigge på det her udefra og undre sig over, at avisen har begået alvorlige fejl, men at det alligevel kun er freelanceren selv, der får konsekvenserne af de fejl at mærke?
»Det er jo også den pågældende freelancer, der har begået fejlene. Vores kontrol har ikke i alle tilfælde været god nok, Men der er også en del af det her, vi aldrig nogensinde vil kunne fange med kontrol,« siger Christian Jensen.
Annegrethe Rasmussen afviser
I sin kommentar til Informations undersøgelse skriver Annegrethe Rasmussen, at hun har afvist at deltage i undersøgelsen, da den ifølge hende skal retfærdiggøre fyringen.
”Jeg afviser i øvrigt kategorisk konklusionen, der delvist er sammenfaldende med Weekendavisens falske og sjuskede anklager,” skriver hun.
Hun kritiserer desuden den form, som Informations undersøger har valgt, ligesom hun betegner tonen som ”nidkær” og henviser til, at ”ingen detaljer har været for lille”.
Hun understreger desuden, at hun aldrig har bragt usande historier til torvs, og at hun ikke har citeret kilder, der ”ikke har udtalt, hvad de er citeret for,” som Christian Jensen påstår. På sin Facebook-profil understreger hun desuden, at hun naturligvis har læst de bøger, hun har skrevet om i Information.
Journalisten har været i kontakt med Annegrethe Rasmussen, som understreger at hun foretrækker skriftlig kommunikation i sagen. Hun medsender en udvidet version af sit svar til Information, hvor hun også erkender enkelte fejl.
”Jeg er – i bagklogskabens lys – ked af at jeg i to skrælninger af bøger – aftalt med avisen – også baserede min tekst på de to forfatteres egen bearbejdning af deres bøger i to amerikanske medier. Det burde have fremgået og det undskylder jeg. Men jeg vil gerne understrege, at de begge er korrekt citeret, kun deres egne ord er brugt,” skriver hun.
Avisen forsøger at skade mig
I sit svar til Journalisten kritiserer hun desuden Informations fremgangsmåde i forbindelse med offentliggørelsen af avisens undersøgelse og hendes egen kommentar til den:
"Blot som et eksempel på, at avisen bevidst forsøger at skade mig og bruge sin magt som medie over for mig som enkeltperson, kan jeg nævne, at da min og Christian Jensens artikel – hans beklagelse og min kommentar – blev offentliggjort på Informations hjemmeside mandag, linker avisen til Jensens artikel og samtlige kritiske gamle artikler om mig ved siden af min kommentar. Men min kommentar ligger ikke som link ved siden af Jensens anklage. Man kan slet ikke se den, men skal lede efter den selv. Til gengæld ligger selve undersøgelsen lige neden under Jensens beklagelse. Man holder dermed bevidst netlæserne i uvidenhed om mit svar. Det er i tråd med den måde, jeg er blevet behandlet på hele vejen igennem. Intet skadeligt tiltag har været for småt."
Christian Jensen afviser over for Journalisten, at Information skulle have skjult Annegrethe Rasmussens svar for sine læsere.
"Selvfølgelig har vi linket til hendes kommentar på information.dk," skriver han i en mail.
Opdateret kl. 18.59: Christian Jensen afviser, at Information har forfordelt Annegrethe Rasmussens version af sagen i forhold til avisens egen, som hun kritiserer avisen for. Christian Jensens svar på den kritik er tilføjet artiklen.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@Sanne: Det kan være fint at se på andre journalisters værker, men hvad har det med tiltro til denne undersøgelse at gøre?
AGR har været "uheldig" at komme under luppen, men der har jo været en årsag til, at hun kom under luppen. Nemlig at en læser bemærkede underlige sammenfald mellem hendes tekst på Altinget og originalkilder, der ikke var kildenagivet. At hun så yderligere valgt at lyve/tale mod bederevidne i forløbet, var nok medvirkende til, at hendes andre aftagere også valgt at se på hendes produktion.
Du kan selvfølgelig ønske, at vi altid skal tjekke alt og alle, men er det realistisk og er det virkelig det, vi ønsker? Udgangspunktet i Danmark må være, at vi stoler på hinanden indtil vi ikke har grund til at stole på hinanden mere. Vi kan ikke regne med at alle brodne kar dukker op til overfladen, men mon ikke de værste gør på et tidspunkt?
Jeg ville have lidt mere tiltro den undersøgelse, hvis Information også havde taget en eller to andre vilkårlige freelancere og gennemtæsket deres sidste artikler. Lige nu ved man ikke helt om det er Information, der ikke tjekker sine ting og AGR har været uheldig nok til at komme under luppen.
For mange år siden havde Ekstrabladet en forside, der fortalte at unge 1.maj-deltagere efterfølgende havde lavet ballade og var løbet ind på Rigshospitalet for at gemme sig for politiet. Dette lød mærkeligt, som jeg sagde til en kollega, da hun kritiserede de unge. Senere kom det frem, at Ekstrabladets fortælling var opdigtet. Dette fortalte jeg kollegaen, der svarede: "Så vil jeg ikke længere købe Ekstrabladet og BT." Og dette overholdte hun. Hvis læserne ikke kan stole på det, de læser i en avis, holder de op med at købe aviser. Og så jamrer avisfolket over "avisdøden". Jeg vil tilråde alle aviser, ikke at bringe falske historier. Læserne vil ikke snydes!
Mikkel - Det håber jeg også du gør - Der findes heldigvis en masse steder hvor du kan købe en kop kaffe.
Denne her "sag" er efterhånden kommet til at handle om rigtig mange forskellige ting, men det særligt interessante er for mig, at den faglige debat i kølvandet på Annegrethe Rasmussens journalistiske praksis primært er kommet til at dreje sig om korrekte kildehenvisninger og citatskik. Det er, når man tager Altingets og Informations redegørelser af hendes materiale, i virkeligheden ret forbløffende, og må - vurderer jeg - tildels tilskrives Annegrethe Rasmussens dygtige og offensive kommunikationsstrategi i forløbet.
For kigger man på Altingets og Informations gennemgang af hendes materiale, så efterlader det i min optik slet ingen tvivl om, at denne enkeltsag ikke handler om mangelfuld kildehenvisning eller sjusket "skraldning" af andet materiale. Kigger man de konkrete oversigter igennem, og ser, hvordan både Information og Altinget har stillet Annegrethe Rasmussens skriverier og originalkilderne op overfor hinanden, så er der jo tydeligvis tale om god gammeldags afskrift (eller plagiering om man vil). Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at bringe eksempler her, for Altinget og Information leverer dem til overflod i redegørelserne: http://www.altinget.dk/artikel/altingets-redegoerelse-for-sagen-om-annegrethe-rasmussen og her: http://www.information.dk/internrapport
Det kan undre, hvorfor de omtalte medier er gået væk fra formuleringen om plagiat, når man brugte det i forbindelse med den oprindelige sag om The Economist-lederen, og når eksemplerne fra de to mediers nye redegørelser viser langt, langt stærkere eksempler på direkte afskrift og kopiering. Det er derfor, jeg vurderer, at Annegrethe Rasmussens stærke "modkampagne" kan have fået medierne til at trække snuden til sig i et vist omfang.
Jeg føler med Annegrethe Rasmussen, og jeg kan godt forstå, hvorfor alt dette må føles som en heksejagt. Men Altingets og Informations redegørelser viser vel ganske tydeligt, at der har været masser at komme efter - og altså efter min opfattelse også i langt grovere omgang, end medierne selv kommunikerer det ud i forbindelse med offentliggørelsen af deres redegørelser.
Flere