2 år, 11 måneder og 10 dage.

Så længe måtte Steffen McGhie fra Ingeniøren vente, før han fik svar på en aktindsigtsanmodning. I mandags tikkede svaret ind.

”Jeg har oplevet mange gange, at der går over et år, før jeg får aktindsigt. Det er som regel de politisk betændte sager, som trækker mest ud. Men tæt på tre års ventetid er alligevel en rekord,” fortæller han.

Sagen er ikke kun opsigtsvækkende på grund af den lange ventetid, men også på grund af årsagen. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet havde nemlig glemt Steffen McGhies aktindsigts-anmodning i næsten to år.

"Det overrasker mig, at den fejl kan ske"

I 2015 sendte Steffen McGhie en aktindsigtsanmodning. Han ville have en række dokumenter – herunder mails, referater, notater, sms-beskeder – som kunne hjælpe ham med at finde svar på, hvorfor tre direktører i Banedanmark dengang forlod selskabet.

”Der rullede på det tidspunkt en skandale om signalprogrammet, hvor man skulle udskifte alle togbanernes lyssignaler med et digitalt system. Det blev forsinket flere år og fordyret flere milliarder, og vi havde en fornemmelse af, at det havde noget at gøre med, at de tre direktører forlod Banedanmark,” forklarer Steffen McGhie.

Han sendte sin anmodning om aktindsigt den 13. november 2015. Journalisten har modtaget den korrespondance, som Steffen McGhie har haft med Transportministeriet fra 2015 og frem til i dag. Det fremgår, at ministeriet i slut 2015 gav en aktindsigt, som ifølge Steffen McGhie var stærkt begrænset i forhold til, hvad han faktisk anmodede om. Derfor fortsatte ministeriets embedsmænd arbejdet med at besvare aktindsigten.

Den 7. december 2016 modtog Steffen McGhie så en delafgørelse i sagen. Her fik han aktindsigt i dokumenter om den ene af de tre direktører, Morten Søndergaard. Og her skete fejlen: Ministeriets embedsmænd glemte simpelthen, at sagen også omhandlede to andre direktører. I stedet blev den lukket.

Steffen McGhie undrer sig over, at den fejl kan ske.

”Man har jo et journaliseringssystem og et apparat på plads, så ministeriet kan håndtere både mange og komplicerede anmodninger om aktindsigt. Så det overrasker mig, at den fejl kan ske,” siger han.

Sagsbehandleren opdagede fejlen

Ingen fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ønsker at stille op til interview med Journalisten om sagen, men pressechef Mia Josiassen har sendt et skriftligt svar:

”Den lange svartid skyldes, at sagen efter en delbesvarelse i december 2016 desværre blev glemt. Derfor er der, som det også fremgår af afgørelsen, tale om, at sagen ved en fejl var blevet henlagt, og det er naturligvis ikke tilfredsstillende,” udtaler kontorchef Jakob Karlshøj i en mail.

Journalisten har spurgt opfølgende, hvordan fejlen blev opdaget.

"Jeg kan oplyse, at det var sagsbehandleren, der opdagede, at den konkrete aktindsigtsanmodning beklageligvis ikke var blevet færdigbehandlet," skriver pressechef Mia Josiassen.

Hun forklarer, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet siden 2010 har brugt et it-system, hvor aktindsigtsanmodninger oprettes og er aktive, indtil de er besvarede.

"I forhold til en papir-baseret sagsbehandling er det derfor også ekstremt sjældent, at en sag bliver glemt på den måde, som det desværre er sket i det aktuelle tilfælde. Nu er vi blevet opmærksomme på, at det er sket i den konkrete sag, og derfor vil alle medarbejdere blive bedt om at gennemgå deres sager, ligesom vi vil kigge på, om det er muligt at foretage yderligere systemmæssige justeringer," forklarer Mia Josiassen per mail.

Kan ikke bruges til meget i dag

Steffen McGhie havde for længst lagt sagen død, da han i mandags modtog svar på anmodningen efter næsten tre år.

”Jeg holdt op med at skrive til dem i 2016. Det var et ressourcespørgsmål, og jeg havde bevæget mig videre til andre sager,” siger han og fortsætter:

”Desuden mistede historien sin aktualitet, som det ofte sker, når man skal vente så længe på en aktindsigt. Om det var hensigten, har jeg ikke belæg for at sige, men det var i hvert fald den effekt, det fik.”

Steffen McGhie tilføjer, at behandlingen af hans anmodning har taget så lang tid, at Rigsrevisionen har nået både at indlede og afslutte en undersøgelse af signalsagen. Rigsrevisionen nåede blandt andet frem til svar på et af de centrale spørgsmål, som Steffen McGhie ville besvare med sin aktindsigt – nemlig at direktør Jesper Hansen måtte gå af på grund af signalprogrammet.

Nu har Steffen McGhie så fået sin aktindsigt. Om han har fået alt det, han ønskede sig, har han ikke haft tid til at tjekke endnu.

”Jeg har ikke været det hele igennem. Men her næsten tre år efter er det begrænset, hvad jeg kan bruge det til. Det er ikke fuldstændig irrelevant, for jeg kan om ikke andet bruge det til at belyse nogle dele af sagen til min baggrundsorientering. Men de spørgsmål, som gjorde sagen interessant, sidder jeg ikke med længere.”

Steffen McGhie har overvejet at klage over forløbet til Folketingets Ombudsmand. Men han kan ikke se, hvad han ville få ud af det.

”Det afføder jo ikke andet, end at ministeriet beklager endnu en gang,” siger han.