search

Ingeniøren lavede undersøgelse – Politiken henviste i 8. afsnit uden link

Ingeniøren lavede en undersøgelse af partiernes dårlige it-sikkerhed. Politiken skrev derpå en artikel om de samme tal, men uden link og med henvisning i 8. afsnit. ”Uigennemsigtig kopi-journalistik,” skrev Ingeniøren-journalist. ”Det er ligesom, hvis jeg havde hentet tallene i en rapport,” afviser journalist på Politiken

Den 22. februar skrev Fagbladet Ingeniøren en artikel om den manglende implementering af it-sikkerhedssystemet DMARC blandt otte ud af ni partier i Folketinget.

To dage senere bragte Politiken de præcis samme tal, men nævnte først Ingeniørens artikel i 8. afsnit og uden et dybt link til artiklen.

”Ærgerligt eksempel på uigennemsigtig kopi-journalistik,” skrev Laurids Hovgaard, journalist på Ingeniøren og kollega til skribenten bag artiklen i Ingeniøren, derpå på Twitter.

Han uddyber over for Journalisten:

”Hvor har Politiken oplysningerne fra? Der står ikke, at de har opgørelsen fra Ingeniøren. Jeg ved ikke, om Politiken med få dages mellemrum har lavet den nøjagtig samme research. Det vil være lidt mystisk.”

Lavede samme undersøgelse

Journalisten bag Politikens artikel hedder Jens Bostrup. Han indrømmer, at der burde have været et dybt link til Ingeniørens artikel. Men at han glemte det i processen, hvor han skulle tilpasse historien fra print til nettet.

”Det er en fejl. Jeg har ikke været nok opmærksom på, at jeg skulle tilføje et dybt link, men det er blevet rettet siden i artiklen,” siger Jens Bostrup.

Ifølge Danske Mediers vejledning for god citatskik skal medier ”angive det citerede medie som kilde så vidt muligt i første afsnit”.

Jens Bostrup mener dog ikke, at han skulle have citeret Ingeniøren tidligere i artiklen end i 8. afsnit.

”Jeg blev inspireret af deres artikel og blev gjort opmærksom på databasen, hvor de havde hentet tallene. Men jeg verificerede selv tallene bagefter og fik eksperter til at vurdere databasen. Det er ligesom, hvis jeg havde hentet tallene i en rapport,” siger Jens Bostrup.

Hvor kommer tallene fra?

Laurids Hovgaard fra Ingeniøren peger dog på, at der ikke står nogen steder i Politikens artikel, at det er Politiken-journalist Jens Bostrups egen undersøgelse, der har ledt ham frem til tallene.

”Det er fint nok, hvis Politiken laver den samme historie og ringer til de samme kilder. Men de skriver ikke nogen steder, hvor artiklens hovedpræmis, altså at otte ud af ni partier ikke bruger DMARC, stammer fra,” siger Laurids Hovgaard og gentager:

”Det er uigennemsigtig journalistik.”

Jens Bostrup fra Politiken forklarer, at han bevidst har undladt at skrive om ”DMARC og databaser” i artiklens indledning, fordi ordene ville afskrække Politikens læsere. Han vurderede i stedet, at det var vigtigere at citere Folketingets it-chef i begyndelsen end at skrive om, hvordan han havde fundet frem til tallene.

”Hun er en central kilde og den angrebne part, som ifølge vores etiske retningslinjer skal til orde først i artiklen, som de ikke har talt med,” siger Jens Bostrup og tilføjer:

”Men man kan godt diskutere, om jeg skulle have redegjort for tallene længere nede i artiklen. Det kunne jeg godt have gjort, men jeg vurderede, at det ikke var så vigtigt, eftersom præmissen er ubestridt. Det var ved først givne lejlighed, at jeg krediterede Ingeniøren ved at citere dem.”

Hjælp til aflæsning af tal?

Journalist Jakob Møllehøj, der skrev artiklen i Ingeniøren, forklarer Journalisten, at han fandt frem til tallene på hjemmesiden status.dmarc.dk, som er en opgørelse over partiers og organisationers brug af it-sikkerhedssystemet DMARC.

Han skriver til Journalisten, at Politikens journalist spurgte ind til, hvordan han skulle aflæse tallene.

”Nogle af informationerne kan nok forekomme lidt tekniske for uindviede. Som jeg husker det, blev jeg kontaktet telefonisk af Politikens journalist i forhold til, hvordan parti-opgørelsen på status.dmarc.dk skulle læses, inden Politiken valgte at bringe sin egen artikel om emnet,” skriver han i en mail.

Jens Bostrup siger, at han først og fremmest ringede for at sige tillykke med artiklen og sige, at han ville følge op på den.

Fik du hjælp til at aflæse tallene?

”Vi havde en samtale om tallene og databasen. Hjælp er et stort ord. Det vil jeg ikke sige, at det var. Omvendt vil det være åndssvagt at sige, at det ikke var hjælpsomt at tale med en kollega om undersøgelsen,” siger Jens Bostrup og tilføjer opfølgende på mail:

“Jeg var allerede i gang med en historie i samme boldgade, og hans oplysninger var interessante. Jeg havde tjekket den database, hans historie byggede på, og læste tallene anderledes end han. Jakob gav mig ret i, at min læsning var den rigtige. Det fik jeg også bekræftet af sikkerhedseksperten Peter Kruse og it-chefen i Folketingets administration. Det er derfor en helt urimelig udlægning, at han hjalp mig med at forstå tallene.”

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen