Tyske journalisters løn er faldet 31 procent på 10 år. Store reformer har presset lønnen voldsomt for en række erhverv, men til gengæld hjulpet den tyske økonomi på fode, ifølge analyse.
Tysklands stærke økonomi skyldes ikke 'den tyske effektivitet', men økonomiske reformer. Det mener journalist på Berlingske Nyhedsmagasin Morten Sørensen, der er bosat i Berlin.
I dagens udgave er Berlingske Nyhedsmagasin beskriver han i en analyse, hvordan tyske reformer omkring årtusindskiftet har ført til markant lønnedgang for en række erhverv. Journalister er nogle af dem, der er gået mest ned i løn.
»Bruttoreallønnen for en tysk journalist er i perioden 2000-2010 faldet 31 procent til et beløb svarende til 23.700 kroner om måneden. Det hjælper ikke at kalde sig noget mere moderigtigt: For online-redaktører er faldet på 32 procent,« skriver Morten Sørensen.
Herefter nævner han en række andre brancher, der også i Tyskland er dalet i løn de sidste 10 år. Reklamefolks løn er faldet 27 procent, dyrlægers 20 procent, vagtmænds 22 procent og tandteknikere 34 procent.
Alt i alt er der i Tyskland sket en lønnedgang siden 2000 på 4 procent, korrigeret for inflation. Nogle erhverv trækker i en anden retning, da eksempelvis topchefer i de største tyske selskaber ifølge Morten Sørensen har oplevet betragtelige lønstigninger. Det samme gælder konsulenter, der primært rådgiver velhavere.
Tysklands økonomi, der i dag er stærk, men for blot seks år siden var presset, har fået stor gavn af de reformer, der blandt andet under Gerhard Schröder er blevet gennemført. De har blandt andet liberaliseret arbejdsmarkedet og lagt mere pres på arbejdsløse.
»Trods euro-krise og økonomisk afmatning var den tyske arbejdsløshed i oktober stadig kun 6,5 procent. Men for millioner af tyskere har prisen været høj – som det fremgår af løntallene. Der hersker en udbredt stemning af 'hertil og ikke længere' i den tyske befolkning,« skriver Morten Sørensen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nedgangen må være beregnet ud fra en gennemsnitsindtægt - ikke gennemsnitsløn - i Tyskland. Den skyldes i første omgang ikke en egentlig reducering af lønnen bortset fra den reducering af feriepengene for nogle år siden af feriepenge fra en månedsløn til 80 procent af en månedsløn. Det var en reel lønsænkning på omkring 1,8 procent. Siden har lønaftalerne kun delvist kompenseret for inflationen.
Værre for gennemsnitsindtægten er det, at mange redaktioner "outsourcer" dele af redaktionen. Yndet er sportsredaktioner og fotoafdelinger, hvor medarbejderne er blevet fyret og siden har fået tilbudt freelancelignende ansættelsesforhold i et nyt selskab - som selvfølgelig er uden overenskomst.
Mange fastansatte er af "strukturelle årsager" blevet sagt op og har i stedet fået tilbudt at levere som freelancere. Freelancer er her i landet i dag stort set identisk med "arbejdsløs journalist, som forsøger at tjene lidt oven i arbejdsløshedsunderstøttelsen/socialhjælpen".
Det har i høj grad været med til at sænke gennemsnitsindtægten, selv om det nogenlunde er lykkedes at holde skindet på næsen for de fastansatte. Trods tilbagegang i reallønnen befinder vi os stadig i gruppen af relativt højtlønnede.
De (omregnede) 23.000 kroner er i Tyskland en ganske pæn sum. Gennemsnitshusstandsindtægten ligger under 20.000 kroner. Mange har stadig en månedsløn under 10.000 kroner, så når I under besøg i landet forundres over de lave priser, så vid, at det for de indfødte er blevet ekstremt dyrt i forhold til for ti år siden.