De første otte udsendelser af ’Troldspejlet & Co.’ har ifølge DR Medieforskning haft i snit 56.000 seere. Foto: Ursula Taylor
”Vi har ikke været vant til at tænke så bevidst om, hvem vi egentlig lavede programmet for. Det må man selvfølgelig ikke sige, at man ikke gør. Men ’Troldspejlet’ har vi altid lavet for os selv. Og så har der været et børnepublikum derude, som har vist sig at være begejstret for de ting, som vi var glade for,” siger Jakob Stegelmann.
Han har været vært på programmet ’Troldspejlet’, siden det for første gang rullede over skærmen i 1989.
Nu er det 31 år gamle ’nørdprogram’ om tegneseriernes, computerspillenes og superheltenes universer blevet forvandlet fra et redaktionelt program til et talkshow, ’Troldspejlet & Co.’, hvor Jakob Stegelmann har en gæst og publikum med i studiet.
Samtidig er programmet efter 10 år på DR-børnekanaler – fra 2009 DR Ramasjang og siden 2013 DR Ultra – flyttet til voksenkanalen DR 2.
Ifølge Jakob Stegelmann en svær proces, men også en logisk beslutning. Mange af de seere, der så med som børn i 80’erne og 90’erne, har stadig interesse for ’Troldspejlet’.
”De har en voksentilværelse nu, men har ikke givet slip på de her emner. Og mange har selv fået børn, som de nu begynder at dele de her ting med,” siger Jakob Stegelmann.
Var det en fejl at rykke jer over på en børnekanal?
”Ja, det kan man godt sige. Det var en fejl at segmentere lige præcis den målgruppe, fordi den er bredere, end man tror, og den tilhører ikke nødvendigvis en enkelt aldersgruppe. En fejl er vel et stort ord, men det gjorde, at der var mange, der ikke så de børnekanaler, som heller ikke så programmerne,” siger Jakob Stegelmann.
Ifølge tal fra DR Medieforskning, som Journalisten har fået, har han ret. Mens ’Troldspejlet & Co.’ har haft gennemsnitligt 56.000 seere per udsendelse, var der gennemsnitligt 13.000 seere til programmet på DR Ultra.
Vækker stærke følelser
Han kalder seerne til ’Troldspejlet’ ”et fællesskab”, som hverken kan afgrænses ved klassiske målgruppeparametre som alder, uddannelse eller køn. Det er interessen for at nørde og indsamle informationer på en lidt ’barnlig’ måde, som binder gruppen sammen.
”Selv om en Tintin-samler fokuserer på Tintin, vil han som regel have en respekt for dem, der interesserer sig for noget andet. Det fællesskab står på en glæde ved det kulørte og et umiddelbart engagement i det. Også noget, som jeg tror er født af, at mange af tingene har man set første gang, da man var barn, så de vækker meget stærke følelser i en,” siger Jakob Stegelmann.
Han tilføjer, at en del af fællesskabet måske også handler om, at ’nørderne’ for år tilbage var en lidt udstødt gruppe.
”Jeg prøver ikke at spille på det, for det er ikke en udstødt gruppe længere. Men der er i bund og grund en fornemmelse af, at andre ikke forstår os,” siger han.
Gæster taler i ny sammenhæng
’Troldspejlet & Co.’ har gæster i studiet for at virke mindre afsenderorienteret end det tidligere redaktionelle program.
”I stedet for at fortsætte med, at det var mig og redaktionen, der talte envejs til folk, vil vi gerne have flere folk i tale og vise, at det at være nørd er noget, rigtig mange kloge og fornuftige og intelligente mennesker er,” siger Jakob Stegelmann.
Og det er netop en særskilt pointe ved at have en gæst med ifølge ham: At give kendte som Nicholas Bro og Iben Hjejle mulighed for at tale i en anden sammenhæng, end de er vant til at blive interviewet i.
”Mange af de mennesker, vi indtil videre har inviteret i studiet, er nogle spændende historier om lige præcis det at være nørd, enten om at dyrke det eller arbejde konkret med det. Normalt bliver de interviewet i en situation, hvor spørgsmålene er af så generel karakter, at det er mere almindelig journalistik end målrettet mod vores publikum, som virkelig ved, hvad de taler om,” siger Jakob Stegelmann.
Sur på Jurassic Park
Et andet greb for at tale til Troldspejlets fællesskab er ”nostalgi-klip” fra gamle udsendelser af ’Troldspejlet’. For eksempel en anmeldelse af ’Jurassic Park’ tilbage fra 1993, hvor Jakob Stegelmann ender med at kritisere dinosaurerne i filmen for ikke at være så fede.
”Vi har et stort publikum, som har set programmet i løbet af de 30 år. Derfor tænkte vi, det ville være sjovt at se, hvordan vi har grebet tingene an i en anden tid,” fortæller Jakob Stegelmann, som selv griner af eksemplet med ’Jurassic Park’.
”Det var jo i 93, hvor jeg af en eller anden grund blev sur på ’Jurassic Park’, som jeg jo senere må erkende er et filmisk mesterværk på alle måder, der er ikke meget at sætte en finger på der.”
Nostalgi-klippene taler direkte ind i ’Troldspejlets’ fællesskab, mener han.
”Ud over at det er sjovt at se og pinligt for mig, så illustrerer det også, hvad jeg synes er enormt vigtigt, hele begrebet med at ændre holdning til noget. At det er helt i orden at skifte mening. Det er den underliggende effekt, vi håber, det vil have hen ad vejen,” siger Jakob Stegelmann.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.