2016 lakker mod enden, og Journalisten har i den anledning bedt forskellige mediefolk se tilbage på årets tendenser inden for deres eget fagområde.

Zetlands art director Katina Bukh, der tidligere har været på blandt andet Ud & Se og Politiken, peger her på tre af de ting, hun har været optaget af i årets løb, og som hun forventer, vi kommer til at se mere af i det nye år. 

Tendens 1: Mere brug af illustrationer

Katinka Bukh ser generelt en tendens til, at flere udenlandske medier i stigende grad bruger tegnere og illustratorer. hvorfor det fungerer fantastisk kan man se i amerikanske The New Yorker, mener hun.

»I årets løb har vi jo set så uendeligt mange billeder af Trump, og vi har set så uendeligt mange forsøg på at illustrere Brexit. Men The New Yorker nailede den bare gang på gang med deres illustrationer. Brexit illustrerede de for eksempel med en tegning af John Cleese, der træder ud over afgrunden med sin silly walk,« fortæller hun.

Generelt har Katinka Bukh i årets løb været meget begejstret for The New Yorker, der launchede deres redesign i 2016.

»Alt i alt er det bare virkelig et medie, man skal holde øje med. Samspillet mellem deres elegante redesign og deres innovation er helt fantastisk,« siger hun.

Katinka Bukh fremhæver også The New Yorker for at eksperimentere med det såkaldte augmented reality i deres maj-issue. Det er en teknik, som for eksempel gør det muligt at få en animeret 3D-oplevelse af forsiden på et print-magasin ved at scanne den med en smartphone-app.

»På den måde kan du selv gå på oplevelse i deres forside. Augmented reality og virtual reality er helt klart noget, vi kommer til at se mere til.«

Tendens 2: Cinemagrafer

En anden tendens fra 2016, som Katina Bukh fremhæver, er Zetlands egen brug af de såkaldte cinemagrafer. Cinemagrafer er et statisk billede med et isoleret bevægeligt element, der kører i ring i et GIF-format.

Zetland har blandt andet brugt det på denne historie om de brune feminister, og på historien her om terror i Bruxelles og EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet. 

»Med fare for at lyde selvfed vil jeg gerne fremhæver vores egne cinemagrafer, fordi jeg virkelig synes, de kan fortælle historien på deres helt egen vis. Man kan fremhæve en pointe på en anden måde, end man kan med et stillbillede – for eksempel i cinemagrafen fra Bruxelles, hvor der står en kvinde og prøver at forklare noget og hendes gestik bliver sådan en evig cirkulation,« siger Katinka Bukh og tilføjer:

»Det er helt sikkert noget, vi kommer til at se mere til.«

Tendens 3: Store digitale fotoreportager

Den sidste ting fra 2016, som Katinka Bukh fremhæver, er fotoreportagen ’They are slaughtering us like animals' fra New York Times, der blev publiceret tidligere i december. Historien handler om den filippinske præsidents brutale krig mod narko.

»Den måde visuelt at formidle fotos og film på digitalt tror jeg, vi komme til at se meget mere til. De der billeder, der fylder hele skærmen, og teksterne der følger dem, er bare en anderledes måde at lave en fotoreportage med tekst på. Man kommer virkelig tæt på. Det er næsten ligesom at være på en fotoudstilling, hvor du ikke skal kigge væk fra billedet for at læse teksten – der sker noget helt fantastisk med synergien mellem billeder og den journalistiske fortælling,« siger hun. 

Hun peger desuden på, at Dagbladet Information i årets løb tog »et skridt derhen ad« med deres såkaldte fotoessay fra Rold Skov.