”Det, der er væsentligt at sige, er, at TV 2’s nuværende public service-forpligtelser fortsætter.”

Sådan sagde kulturminister Mette Bock (LA), da hun under præsentation af regeringens medieudspil talte om salget af 40 procent af TV 2.

Men er de nuværende public service-forpligtelser en garanti for, at TV 2 bevarer samme kvalitetsniveau? Det mener hovedtillidsmand Lennart Sten ikke, man skal bilde sig ind.

”Politikerne skal gøre sig klart, at vi i dag leverer meget mere public service, end vi behøver. Vi overopfylder vores forpligtelser. Så man skal passe på ikke bare at holde public service-kontrakten op og sige: ”Bare rolig, der sker ikke noget”. For danskerne har vænnet sig til, at man får langt mere end det,” siger Lennart Sten.

Søges: Publicist-erfaring

En investor, der ser en fordel i at skære i de mindre rentable dele af den journalistiske produktion, vil således godt kunne slippe af sted med det uden at bryde kravene i den såkaldte public service-tilladelse. Her står blandt andet, at TV 2 skal have et bredt udbud af programmer omfattende nyhedsformidling, sport, oplysning, kunst og underholdning, og at der skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed.

”Ja, man kan sagtens have mindre journalistiske ambitioner uden at bryde kontrakten. Så det handler som politiker om at være bevidst om, hvilket skridt man tager,” siger Lennart Sten.

Han mener, det handler om at vælge en køber med publicistiske ambitioner.

”Det er helt afgørende, at dem, der skal ind og eje os, bliver nogle, der har publicist-erfaring. Det skal ikke være nogen, det gør det for en hurtig profits skyld. Det vil smadre alt, vi har bygget op igennem 30 år,” siger han.

Risiko for en ’Sky Radio’

Henrik Søndergaard er lektor ved KU og har blandt andet været medlem af Kulturministeriets public service-udvalg. Han er enig med Lennart Sten i, at TV 2 i dag leverer public service-indhold langt ud over deres formelle forpligtelser, og at der dermed er rum til at slække på ambitionerne.

”Så længe det er et offentligt selskab, vil der være en naturlig ambition om at gøre det bedst muligt som public service-virksomhed. Der kan man sagtens leve med, at public service-aftalen er relativt uspecificeret. Men får man en privat investor, der vil se på, hvordan man kan få mest ud af det her, så kan man komme ud i den situation, man havde med Sky Radio,” siger Henrik Søndergaard.

Han henviser til den kommercielle Sky Radio, som i 2003 købte den femte FM-kanal, men som havde problemer med at leve op til de medfølgende public service-krav. Henrik Søndergaard sad dengang selv i Radio- og Tv-nævnet, der behandlede sagen.

Det, markedet ikke gør af sig selv

Spørgsmålet er, om løsningen er en skærpet og mere udførlig public service-aftale for TV 2. Men det har også sine ulemper, siger Henrik Søndergaard.

”Det er lidt dobbelt. Hvis man har meget specifik styring – lidt som man har det på Radio24syv – er politikerne tæt på. Og så bliver fleksibiliteten meget lille. Det låser simpelthen medierne fast. Det kan være godt, hvis man tror, at ejeren vil snyde på vægten. Men det er dårligt, hvis man tror, at mediebilledet ændrer sig hurtigt, og at tv-stationen derfor også skal kunne ændre sig,” siger Henrik Søndergaard og tilføjer, at public service i princippet er det, markedet ikke gør af sig selv, og at der derfor altid vil være nogle konfliktområder for en investor, der ønsker et afkast.

Mest ideologi

Ved pressemødet om medieudspillet forklarede Mette Bock, om end kortfattet, at salget af TV 2 ikke kun handler om et ideologisk ønske om privatisering, men at det også sker af finansielle årsager:

”TV 2 har klaret sig selv økonomisk på fornem vis i 14 år. Men hvis TV 2 fortsat skal udvikle sig i de kommende år, er der brug for investeringer, og der er staten ikke den bedste ejer. Så det handler ikke kun om ideologi, men også om, at stationen får en økonomisk og strategisk partner, der kan være med til, at stationen skal udvikle sig de kommende år,” sagde hun.

Henrik Søndergaard har dog svært ved at se, at der skulle være et økonomisk argument.

”Jeg opfatter det primært som ideologisk begrundet. Jeg har svært ved at se, at der er noget sagligt behov for en privat investor. Man har en finansieringsform, der virker ret solid. TV 2 skaber overskud, og man investerer i en digital omstilling. Der kan være noget synergi, hvis man får et andet mediehus som ejer, men det er ikke cool cash, der er mangel på,” siger han.

Skal ikke hæfte for EU-bøder

Flere store mediekoncerner har i en periode været meldt som interesserede købere til TV 2. Især Egmont, der tidligere har købt TV 2 i Norge, har løbende bekræftet interessen, det samme har MTG, der ejer Viasat-kanalerne. Også Berlingske Media og JP/Politikens Hus regnes for mulige købere.

Med et salg på 40 procent vil staten stadig havde ejermajoritet og det afgørende ord i forhold til TV 2’s indhold. Mette Bock har dog klart meldt ud, at de langsigtede ambitioner er en fuldstændig privatisering af TV 2.

Ved ikke, hvad staten tjener

Mette Bock siger til Journalisten, at hun ikke har tal på, hvad 40 procent af TV 2 vil indbringe staten i indtægter.

”Udgangspunktet er ikke, at staten skal have en indtjening på det, men at vi finder den rette strategiske partner,” siger hun.

Hvis I sælger 40 procent af TV 2, har I så talt om, at pengene skal gå tilbage til medierne?

”Det var vi overhovedet ikke gjort os overvejelser om,” siger Mette Bock.

Under fremlæggelsen af regeringens medieudspil sagde Mette Bock, at en investor ikke ville komme til at hæfte for de bøder, TV 2 er i fare for at blive dømt under de verserende EU-retssager.