Denne kommentar er skrevet til printudgaven af Journalisten på baggrund af den politiske beslutning om at beskære DR med 20 procent, men før udspillet til medieaftale blev fremlagt umiddelbart efter påsken.

Dommen over DR – lydende på en reduktion af budgettet på 20 procent over fem år – er selvfølgelig i sidste ende en beslutning, som det politiske flertal bag forliget skal stå til ansvar for, når beslutningens fulde konsekvens engang går op for vælgerne.

Det er ikke en let opgave med fornuften i behold at skulle forklare, hvad i tiden der helt præcist gør, at børn, unge, ældre – vi alle sammen – nu pludselig har brug for mindre public service-indhold, der ikke skal understøtte en bestemt ideologi eller forretningsplan.

Det er ganske enkelt ikke let at forklare, hvorfor vi fortjener mindre indhold, der ”bare” skal oplyse, underholde og samle os i det tillidsbaserede fællesskab, der vel er nationens eneste unikke kapital.

For alt indikerer, at det i en tid, hvor det i stigende grad bliver svært at afkode afsenderidentitet og lødighed, ville være mere i nationens interesse at øge end beskære udbuddet af klart deklareret kvalitetstestet indhold, der ikke tjener bestemte interesser, hvor legitime de end er.

Det lyder højstemt. Sådan er det også ment.

Desværre har politikerne haft let spil til at gennemtrumfe det, der mest af alt ligner et usselt hævntogt. De har slet ikke behøvet at finde på fornuftige argumenter. De har kunnet læne sig op ad stemningen og køre politisk frihjul – og alligevel fremstå handlekraftige.

Ekkoet i folkehavet kan sammenfattes: DR har sgu selv været ude om det. Først den der med hesten. Og så hende konsulenten med brillerne, der fik 2,1 millioner kroner uden at lave noget. Mangfoldighed og min bare r…!

For desværre har vi i pressen selv været med til at gøde jorden for, at en ufornuftig beslutning lige nu sikkert har ganske bred tilslutning hos vælgerne.

Mediedækningen af ”sagerne” i DR har været ude af proportion og slebet den le, politikerne svinger over institutionen. Vi har i den øvrige medieverden elsket at svælge i beretningerne om håbløse og arrogante DR. Og vi har formidlet og vinklet uden den nødvendige test af, om væsentlighed stod mål med den forargelse, der let kunne mobiliseres.

For formålet med skandaleberetningerne om DR var slet ikke at oplyse. Det var at skabe røre i andegården. Et røre, som udløste, at en hel nation nærmest fremstod enig i, at en enkelt institution var aldeles håbløs.

DR er blevet udstødt af fællesskabet af fortællinger, der nærer fordommene om institutionen. DR er jaget helt ud af andegården. Og nu skal DR hakkes og plukkes.

Ingen synes, det er synd for DR. Det synes jeg heller ikke.

Det er synd for os alle sammen. 

Øjvind Hesselager, ansv. redaktør. Tidligere freelancejournalist og tilrettelægger af dokumentar-tv. Uddannet Cand.comm.