Det er ikke kun kvindelige politikere og debattører, der bliver udsat for had, trusler og fornedrende angreb på nettet. Da det svenske tv-program 'Uppdrag Granskning' i februar 2013 bragte 'Män som näthatar kvinnor', var langt de fleste i programmet journalister.

»Kvinder udsættes for meget hårdere had og trusler, når de blander sig i debatten. Sådan er det i hele verden – kvinder bliver ramt hårdere end mænd, når de stiller sig frem,« fortæller journalist Nicke Nordmark, der var en af programmets tilrettelæggere.

Kvinderne, der stod frem, arbejder blandt andre for Expressen, SVT, Dagens Nyheter og Aftonbladet.

En af de medvirkende, journalist Jenny Alversjö fra TV4, siger, at det er skræmmende, så mange nethadet rammer.
”At blive truet og krænket er hverdag for mange, og sådan bør det ikke være. Vi er NØDT til at gøre noget ved det,” skriver hun i en mail.

”To uger tilbage at leve i”

Ligesom i den danske programrække på DR2 ’Ti stille kvinde’ blev journalisterne i Sverige udsat for had og trusler via for eksempel mails, sms, sociale medier og netmediernes debatspor, som denne trailer viser.

I programmet læste TV4's Jenny Alversjö op:

”Du er en hore, og du har kun to uger tilbage at leve i, og jeg kommer til at vise dig, at jeg mener det alvorligt.” En anden havde skrevet til hende, at det var mærkeligt, at netop hun, der er så grim, er på tv, når alle andre er så smukke.

Da programmet blev sendt, vakte det en enorm debat, fortæller Nicke Nordmark.

»Der blevet skrevet mere end 1.000 artikler om nethad mod kvinder på nettet, og mange kvinder, som ikke var med i programmet, stod efterfølgende frem og fortalte om deres oplevelser,« siger han.

Nicke Nordmark fortæller, at en måling fra analyseinstituttet Retriever viste, at 'Uppdrag Gransknings' historie om had mod kvinder udgjorde 64 procent af de nyheder, som blev debatteret på sociale medier i løbet af en tre-måneders periode. Youtube-traileren blev delt 100.000 gange og afspillet 300.000 gange på få uger.

Problemet er ikke mindre

Jenny Alversjö siger i dag, at programmet førte til, at hun selv modtager færre hadefulde henvendelser.

”Men totalt set er omfanget af had og trusler på nettet ikke blevet mindre – tværtimod,” forklarer hun.

Det samme er vurderingen fra Nicke Nordmark. Efter programmet bevarede han kontakten til nogle af de kvinder, der står frem. Der var færre trusler i perioden lige efter programmet, og politiet tog anmeldelserne mere alvorligt, fortæller han.

»Men efter nogle måneder var omfanget af had og trusler på samme niveau som før,« siger han.

Nicke Nordmark siger, at programmet satte lys på et problem, som kvinderne i mange tilfælde ikke har fortalt åbent om.

»Journalisterne havde fået at vide, at de ikke skulle sige noget om det, de oplevede. Hvis de talte åbent om det, ville det bare føre til flere trusler,« fortæller han.

Truslerne skal ikke negligeres

Når journalisterne modtog trusler, henvendte nogle af kvinderne sig til sikkerhedsafdelingen på deres arbejdsplads, der i nogle tilfælde anmeldte truslerne til politiet. Men det har sjældent ført til tiltale mod afsenderne bag truslerne.

Jenny Alversjö mener, at programmet gjorde en forskel, fordi de medvirkende viste, at de ikke accepterede at blive krænket.

”Vi viste også, at modtagerne er mennesker af kød og blod, der sidder på den anden side af skærmen. Det var vigtigt.”

Hun siger, at det er nemt at negligere had og ubehagelige udsagn.

”Men det er både farligt og alvorligt.”

Hvad mener du er løsningen på problemet?

”Selvfølgelig er der ikke noget quick fix. Det kræver langsigtet og bevidst arbejde. Først og fremmest må alle forstå, at det er rigtige forbrydelser, og de skal politianmeldes. Dernæst må poltiet og retsvæsenet tage anmelderne alvorligt og sørge for, at gerningsmændene opspores og bliver dømt,” siger Jenny Alversjö.

Alle skal sige fra

Hun efterlyser mere digitalt civil courage.

”ALLE skal blive bedre til at sige fra og støtte dem, der udsættes for angreb og krænkelser. Ofte kan gerningsmændene hærge frit i debatsporet, og det skal netmedierne være bedre til at moderere.”

Hvad kan medierne gøre for at hjælpe journalister, der udsættes for trusler?

”Man kan tale mere åbent om problemet på redaktionerne. Der skal være et arbejdsmiljø, hvor journalisterne ved, at man tager hånd om had og trusler på arbejdspladsen. Det er let at trykke på delete-knappen, når der kommer en ubehagelig mail, og bare lade, som om den aldrig har eksisteret. Men hvis vi gør det, kommer vi ingen vegne. Vi skal gemme beviserne, så vi eventuelt senere kan anmelde det, og vi skal vove at fortælle om det, vi er blevet udsat for. Sammen står vi meget stærkere mod den her type kriminalitet,” mener Jenny Alversjö.

Konfronterede afsenderne

Ligesom i de danske programmer konfronterede SVT nogle af mændene bag truslerne. De forklarede, at beskederne ikke skulle tages bogstaveligt.

Nicke Nordmark har som mand ikke selv oplevet trusler af den fornedrende og ofte seksuelle karakter, som kvinderne taler om i programmet.

»Vi var to mænd, der lavede programmet, og vi modtog ikke trusler på den måde, som kvinderne beskriver. Heller ikke efter at programmet var blevet sendt. Det værste, jeg fik at vide, var, at jeg er en idiot.«

En undersøgelse lavet af Dansk Journalistforbund i 2014 viser, at 20 procent af journalisterne (mænd og kvinder) har været udsat for chikane eller krænkelser fra publikum. Det fremgår ikke, hvor stor en del der er chikane på nettet. DJ spurgte 2.400 medlemmer, 38 procent svarede.