”Et modtræk mod prekarisering.”
Sådan beskriver Freelancegruppens formand, Sus Falch, en ny freelancestrategi, som hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund (DJ) vil fremlægge til forbundets delegeretmøde 28.-29. april i Kolding.
Både strategien og hovedbestyrelsen er på valg til mødet. Sus Falch, der har været med i hovedbestyrelsen siden 2015, er også på valg. Og implementeringen af strategien vil være hendes vigtigste mærkesag for den kommende valgperiode.
”Strategien skal forbedre selvstændiges og freelanceres vilkår, så de ikke er med til at forringe de fastansattes vilkår,” forklarer Sus Falch.
Hun siger, at strategien rummer ”en masse mærkesager” for hende. Det er da også hende og Freelancegruppen, der har taget initiativ til den.
Frie fugle
Den nye strategi skitserer den tendens, at flere og flere DJ-medlemmer er freelancere, selvstændige og løstansatte.
Tendensen er også velbelyst i andre sammenhænge. For eksempel melder arbejdsgruppen Fagenes Fremtid om et ”boom i freelancere og selvstændige”. Fagenes Fremtid er en arbejdsgruppe i DJ-regi, der i marts kortlagde en række tendenser og udfordringer i medie- og kommunikationsbranchen.
Omtrent hvert fjerde DJ-medlem er freelancer eller selvstændig, og tallet vil vokse, vurderer Fagenes Fremtid-gruppen.
Sus Falch peger på en optælling af artikler i Politiken, som Freelancegruppen foretog sidste år: 28 procent af artiklerne var skrevet af freelancejournalister.
Udbrændte freelancere
I den nye freelancestrategi kan man også læse, at:
”Arbejdsgiverne forlanger fleksibilitet uden at ville betale for det, hvilket for mange betyder en dagligdag præget af usikre og urimelige arbejdsvilkår med risiko for stress, udbrændthed og sygemeldinger til følge.”
Og ifølge Sus Falch er især det journalistiske område hårdt ramt af lave honorarer.
”Der er nogle områder, hvor udviklingen i honorar-størrelsen går i den rigtige retning. Vi ser på en del af kommunikations-området, at man kan forhandle nogle ordentlige vilkår og opnå nogle ordentlige honorarer. Men på det journalistiske område er der sket en forringelse på næsten alle områder. Der er virkelig pres på honorarerne,” fortæller hun.
Gælder det både dagblade, magasiner og fagblade?
”Ja, det oplever jeg,” siger Sus Falch.
Samtidig fortæller hun dog, at hun ikke har et ”detaljeret overbliksbillede”.
En bredspektret strategi
Forslaget til den nye freelancestrategi har tre fokusområder:
– Modtræk mod prekarisering.
– Styrket organisering og bedre arbejdsvilkår.
– Fokus på forretningsudvikling og egen markedsværdi.
”Det er de ting, der skal være fokus på,” mener Sus Falch.
”Så må man vurdere, når arbejdet går i gang, hvor stor en indsats der er behov for på de forskellige områder,” siger hun.
Strategien har også nogle mere konkrete målsætninger. Herunder:
– Bedre overenskomstdækning af freelancere.
– Bedre socialt sikkerhedsnet for freelancere.
– Mere efteruddannelse til freelancere.
Sus Falch understreger, at implementeringen skal forankres bredt – på tværs af Gammel Strand, specialgrupper og medarbejderforeninger.
”Det er virkelig vigtigt, at man samarbejder for at få det her til at lykkes. For eksempel kan det være svært for forbundet på Gammel Strand at gå ud og organisere freelancere og selvstændige,” siger hun.
Hemmelige tanker om K-området
Journalisten taler også med årets kandidater om emner, som ikke er deres mærkesager, men som er til debat i forbundet. Og om konklusioner fra Fagenes Fremtid og Fremtidens Forbund. Sidstnævnte er en anden arbejdsgruppe i DJ-regi, der i januar kom med en række anbefalinger til forbundet.
”Vi skal være det naturlige valg og den stærkeste fagforening for kommunikationsansatte,” står der i rapporten ’Fremtidens Forbund’.
Dét falder i tråd med et langvarigt ønske hos forbundet om at blive bedre til at tiltrække kommunikatører.
Sus Falch, mener du, at forbundet skal blive bedre til at fastholde og tiltrække kommunikatører?
”Det synes jeg klart, at forbundet skal blive bedre til. Det har hovedbestyrelsen også taget en beslutning om, men jeg kan ikke sige så meget om det, da det er fortroligt,” fortæller Sus Falch.
Hun opsummerer dog:
”Vi har fin succes med at tiltrække kommunikatører. Det er fastholdelsen, vi skal arbejde på at blive bedre til.”
En af de ting, forbundet skal satse på, er et nyt navn, der bedre omfavner kommunikatører, mener hun. Derfor er hun medforslagsstiller på et forslag om at starte en proces om navneforandring. Forslaget vil blive stillet til det kommende delegeretmøde.
”Det mener jeg er en vigtig del, når man skal ud og organisere. At man kan se sig selv i det her forbund, rent navnemæssigt,” siger Sus Falch.
Hun har også andre idéer. For eksempel mener hun, at forbundet skal blive en mere tydelig stemme i den offentlige debat om kommunikationsrelaterede emner.
Hvad med de visuelle?
I Fagenes Fremtid-gruppens rapport ’De visuelle fags fremtid’ kan man læse resultatet af en ikke-repræsentativ spørgeundersøgelse blandt medlemmerne. To af tre visuelle medlemmer er meget enige eller enige i udsagnet: ”Mit fag er udfordret af, at andre faggrupper erobrer de redskaber og kompetencer, jeg besidder.”
Journalisten spørger Sus Falch, hvordan forbundet kan være med til at styrke de visuelle medlemmers position på arbejdsmarkedet.
Hun nævner flere ting, forbundet kan gøre.
”Vi skal være en tydelig stemme i det offentlige rum. Tale deres ekspertiser og kvalifikationer op. Det synes jeg er virkelig vigtigt,” siger hun.
Hun mener også, at forbundet skal blive bedre til at pege på nye arbejdsopgaver på det visuelle arbejdsmarked. Det kan for eksempel kommunikeres i karrierevejledningen eller i nyhedsbreve, siger hun.
Journalisten spørger, om hendes mange idéer ikke vil føre til større udgifter for forbundet.
”Det behøver ikke nødvendigvis at koste penge,” siger Sus Falch.
Meget af det kan klares ved at gøre ting på nye måder eller omlægge ydelser, mener hun. Og der behøver ikke at være tale om dyre kampagner, siger hun.
Med på ny struktur
På det kommende delegeretmøde vil der blive stillet to forslag om at ændre forbundets demokratiske struktur.
Et af forslagene vil handle om at nedbringe antallet af delegerede per valggruppe. Et andet forslag vil begrænse valg af delegerede til medarbejderforeninger og specialgrupper – og altså afskaffe valg af delegerede i kredsene. Sus Falch er medafsender på begge forslag.
Et af problemerne med den nuværende struktur er, at det langtfra er alle valggrupper, der stiller med de delegerede, de har mulighed for, til delegeretmøderne. Og det ene forslag skal sikre, at det faktiske antal matcher det mulige antal.
Freelancegruppen har traditionelt stillet med næsten alle de delegerede, de har mulighed for, mens andre specialgrupper og kredse slet ikke har fyldt pladserne op. Derfor vil Freelancegruppen tabe indflydelse – procentmæssigt – hvis forandringen gennemføres. Men Sus Falch er ikke bekymret.
”Jeg anbefaler den her løsning. Vi kan, som vi har gjort i flere år, indgå valgforbund, og jeg ser simpelthen ingen mening i, at der står alle de her tomme pladser. Jeg er tryg ved, at vi tænker på hinandens vilkår, når vi sidder til delegeretmøderne. Jeg oplever et stigende samarbejde mellem frie og faste,” fortæller hun.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
OK, men hvis det her udsagn ikke er baseret på konkret talmateriale, hvad er det så baseret på? Fornemmelser? Noget, interviewpersonen har sagt? Andet? Det vil jeg meget gerne vide som læser, tak!
"Freelancegruppen har traditionelt stillet med næsten alle de delegerede, de har mulighed for, mens ... ."
Kære Ida
De tal jeg har ikke. Og jeg har heller ikke lige ressourcerne til at grave dem frem - ved heller ikke om de er tilgængelige.
Også god påske til dig!
mvh
Tak! Jeg kender godt forslaget, som er det samme, som jeg og andre stillede i 2017 - i øvrigt med voldsom modstand fra Sus Falch.
Jeg kender dog ikke de reelle historiske fremmødetal, som jeg som menigt medlem ikke har adgang til. På delegeretmøde i 2017 så det ud til, at omkring halvdelen af FreelanceGruppens pladser stod tomme. Men hvad var det reelle tal? Og kan I mon oplyse tallene for FreelanceGruppens fremmøde i de seneste 10 år - dvs. i 2017, 2015, 2013, 2011 og 2009, så vi kan få et konkret indtryk af forholdet mellem det mulige og det faktiske antal fremmødte?
Og ja, FreelanceGruppens indflydelse afhænger stadig af de tilsvarende tal for de øvrige grupper og forbliver ikke mindst derfor alt andet lige :-)
Tak igen og venlig hilsen og god påske!
Kære Ida
Du skal frem til side 29 i dagsordenen
https://journalistforbundet.dk/sites/default/files/inline-files/Dagsorden%2C%20DEL%2719.pdf
for Delegeretmødet for at se forslaget, der er stillet af hovedbestyrelsen og udspringer af rapporten Fremtidens Forbund, se side 20:
https://journalistforbundet.dk/sites/default/files/inline-files/FremtidensForbund.pdf
I dag har FreelanceGruppen 7 delegerede og 1 ekstra delegeret per 30 medlemmer af FreelanceGruppen. Hvis forslaget vedtages har FreelanceGruppen 7 delegerede og 1 ekstra per 60 medlemmer af FreelanceGruppen.
(Det vil sige 7 plus halvdelen af i dag.)
FreelanceGruppen vil dermed have færre delegerede. Det vil andre valggrupper også. Men da FreelanceGruppen historisk ofte har udnyttet sine pladser bedre end nogle andre valggrupper, og dermed haft relativt mange stemmer på delegeretmødet, vil denne gennemslagskraft blive mindre.
Kort fortalt. Alt andet lige.
Mvh Øjvind
Jeg forstår ikke helt den her klamamse:
"Freelancegruppen har traditionelt stillet med næsten alle de delegerede, de har mulighed for, mens andre specialgrupper og kredse slet ikke har fyldt pladserne op. Derfor vil Freelancegruppen tabe indflydelse – procentmæssigt – hvis forandringen gennemføres."
Hvad betyder det helt konkret? Hvad betyder det at tabe indflydelse procentmæssigt? Hvor mange procent tabt indflydelse er der mon tale om? Hvilken research og dokumentation er oplysningerne baseret på?
Flere