”Jeg skal da være ærlig og sige, at det er rigtigt irriterende.”

Sådan siger Søren Søndergaard om at overdrage stafetten som pressechef for Dansk Folkeparti på et tidspunkt, hvor partiet af pressen bliver beskrevet som svagere end i mange år, og hvor meningsmålingerne vidner om ringe vælgertilslutning i forhold til, hvad partiet har været vant til.

”Det har jeg virkelig ikke haft noget ønske om, tværtimod. Alle vil da gerne aflevere noget, de har bidraget til og arbejdet med, i den smukkest mulige form. Men nu har jeg udsat beslutningen noget tid, og nu var der fundet en afløser, og så måtte det blive nu,” uddyber Søren Søndergaard.

14 år er det blevet til som pressechef for Dansk Folkeparti. Ifølge Søren Søndergaard overvejede han allerede før folketingsvalget i 2015, om det skulle være hans sidste folketingsvalg som pressechef.

Men så kom sagerne om Meld og Feld og mulig svindel med EU-midler, Dansk Folkeparti blev kastet ud i endnu en mediestorm, og sådan blev timingen ændret til, at folketingsvalget i 2019 måtte blive hans sidste.

Fra 24. februar hedder pressechefen i Dansk Folkeparti Jesper Beinov. Søren Søndergaard fortsætter på Christiansborg, men det er ikke lagt fast, hvad hans stilling og opgaver bliver.

Alle har en følelse af, hvad DF er

Journalisten har bedt Søren Søndergaard udpege de største kommunikationsstrategiske sejre i hans tid som pressechef. Som svar peger han på tre kampagner:

Først og fremmest partiets kampagne fra folketingsvalget i 2015, ”Du ved, hvad vi står for”. Et slogan, som Yvette Espersen fra reklamebureauet Applefarm fandt på.

”Du ved, hvad vi står for”-kampagnen er Søren Søndergaards personlige favorit. Grafik: Dansk Folkeparti/Applefarm

”Den er enormt frisk, den er også halvflabet. Vi behøver ikke komme med en masse om bedre sygehuse eller ”det er godt for de ældre”,” siger Søndergaard og forklarer, hvorfor den kampagne er hans favorit.

”Det har nogle gange slået mig, hvor meget folk – uden nødvendigvis at følge særligt godt med i politik – har en følelse af, hvad Dansk Folkeparti er for en størrelse. Folk har enten en negativ eller en positiv eller for den sags skyld en neutral følelse af, hvad Dansk Folkeparti er. Den her ”du ved, hvad vi står for”, ramte bare ned i alt det, og derfor synes jeg, den ramte plet.”

Kritik fik kampagne i mediemøllen

Som næste eksempel peger Søren Søndergaard på kampagnen ”Der er så meget, vi skal passe på” fra 2016. Den viste et billede af en familie fra Fyn og så en hund, der endte med at blive mere eller mindre landskendt, fordi kampagnebilledet fik sønderlemmende kritik for, at hunden var photoshoppet ind.

Dansk Folkeparti fik stor kritik for at have photoshoppet en hund ind på billedet til deres kampagne Grafik: Dansk Folkeparti/Applefarm

”Jeg havde aldrig troet, vi ville få så meget opmærksomhed om en kampagne. Det er jo det, jeg kalder en ’feel good-kampagne’ eller ’hyggehejsa-kampagne’,” siger Søren Søndergaard.

Men netop kritikken af den photoshoppede hund tog kampagnen til nye højder. Blandt andet var partiformand Kristian Thulesen Dahl i ’Go’ Aften Danmark’ og forsvare kampagnen, husker Søren Søndergaard.

”Så sidder han jo der og siger, at han synes hunden er sød,” siger den afgående pressechef med et grin og tilføjer:

”Der sidder en masse mennesker og kigger med og får forklaret, hvad Dansk Folkeparti-universet handler om. Så kan man ikke nå længere med en kampagne.”

Modet til at starte en diskussion

Det tredje eksempel, Søren Søndergaard peger på, er en mere kontroversiel kampagne fra 2008. I kampagnen reagerede Dansk Folkeparti på, at Domstolsstyrelsen i en intern vejledning havde tilladt dommere at bære tørklæde. Partiets svar var en kampagne med et billede af en kvindelig dommer i burka med dommerhammer og teksten: ”Thi kendes for ret”.

”Der lavede vi en politisk kampagne med kant, hvor vi vidste, vi ville få en reaktion,” siger Søren Søndergaard.

Kampagnen ”Thi kendes for ret” fra 2008 skabte stor debat Grafik: Dansk Folkeparti/Applefarm

Blandt andre kritiserede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech kampagnen.

Men Søren Søndergaard står fast på, at kampagnen havde sin berettigelse.

”Det er ikke, fordi man skal sige sgu eller fanden, men man skal turde sætte noget på spidsen og have modet til at starte en diskussion,” siger Søren Søndergaard.

Kritikerne vil sige, at I går efter laveste fællesnævner?

”Ja, det siger kritikerne. Der er ingen, der får mig til at sige, at man går efter laveste fællesnævner, fordi vi laver det på en måde, så folk kan forstå det,” siger Søren Søndergaard.

Han ser kampagnen som et eksempel på, hvordan Dansk Folkeparti har været med til at ændre politisk kommunikation.

”Dansk Folkepartis tilstedeværelse har gjort, at politisk kommunikation har ændret sig i en mere folkelig retning. Skal jeg svinge mig helt op på den folkelige hest, så øger det den demokratiske deltagelse,” mener han.

DF-S-partnerskab blev for demonstrativt

Til gengæld er der også kommunikationsstrategier, der slog fejl. For eksempel i forhold til klimapolitik under valgkampen sidste år.

”Vi kunne simpelthen ikke få hul igennem med det, jeg kalder den sunde fornuft. Billedet af Dansk Folkeparti blev, at vi ikke havde nogen klimapolitik, og det har jeg en stor del af ansvaret for,” siger Søren Søndergaard.

Men hans eneste egentlige fortrydelse gennem sine 14 år hos Dansk Folkeparti var framingen af Dansk Folkepartis tættere samarbejde med Socialdemokratiet, hvor Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen blandt andet optrådte sammen i Cirkusbygningen til et 3F-arrangement og til Folkemødet på Bornholm som dansk politiks nye power-par.

Den politiske del fortryder han ikke.

”Men selve iscenesættelsen af det blev for demonstrativ,” mener han.

”De billeder, der dannes i hovederne på folk, de er så stærke. Dem kan du nemt komme til at overgøre. Og det kom jeg til her.”