Liberal Alliances nye pressechef om sin start: ”Jeg var nærmest paralyseret af skræk”

Vi går fra vandrehallen på Christiansborg mod Liberal Alliances lokaler på Ridebanen, da Anne Kirstine Cramons telefon ringer.
”Det er Anne Kirstine. Ja, hej,” siger hun med tydelig jysk dialekt og fortsætter taktfast ud i en mellemgang, hvor hun trykker på en døråbner.
”Det kan jeg desværre ikke. Hun har meldt sig ud af Liberal Alliance. Ja, desværre. Godt – hej.”
En journalist ønskede en kommentar fra Mai Christiansen, tidligere næstformand i Liberal Alliance.
Et andet tidligere partimedlem, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, henviser stadig til LA’s pressetelefon på sin telefonsvarer.
”Så jeg går rundt og svarer telefoner for ham. Det er jo sådan lidt åndssvagt,” siger Anne Kirstine Cramon.
Man kan høre resterne af en cigaret i hendes stemme, der er høj og bastant, som hvis hun sad og debatterede ugens store emner i nyhedsperspektiv i P1’s ’Søndagsfrokosten’ eller i sladderperspektiv i Radio24syvs ’Det vi taler om’.
Men det her er ikke radio, det er dansk politik og uge tre for 34-årige Anne Kirstine Cramon som presse- og kommunikationschef i Liberal Alliance. Og det er gået præcis, som hun har forsøgt at undgå: Vores interview falder samme dag, som to af partiets tidligere frontfigurer Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund præsenterer deres nye parti, Fremad.
Det er de to parti-afhopperes dag, det var dem, som DR’s Anja Westphal og fotograf fulgte i hælene på op ad trappen i vandrehallen, da jeg stod og ventede på Anne Kirstine Cramon før interviewet. Eller som Anne Kirstine Cramon siger: ”Det er ikke vores show, det her.”
Alligevel blinker hendes telefon som en lille spillemaskine af opkald og sms’er.
”Jeg har lige fået arrangeret, så partileder Alex Vanopslagh snakker med TV 2 nu og med DR om lidt. Så jeg føler, jeg har købt mig lidt tid,” siger hun, bøjet over telefonen.

Som en otteårig praktikant på Christiansborg
Dagen før Anne Kirstine Cramon begyndte i sit nye job, meddelte tidligere politisk ordfører i Liberal Alliance, Christina Egelund, at hun havde meldt sig ud af partiet.
På Cramons anden dag på Christiansborg skrev folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll-Bille på Facebook, at også han havde meldt sig ud.
Facebook-opslaget kom 17.28 tirsdag aften, og Liberal Alliance indkaldte ifølge Anne Kirstine Cramon til doorstep i Vandrehallen 18.20, efter folketingsmedlem Ole Birk Olesens idé.
Selv husker Anne Kirstine Cramon, at der stod journalister og fotografer med kameraer ”helt op i hovedet og det ene og det andet”, og at hun lige der følte sig som en ”otteårig pige i praktik på Christiansborg”.
”Jeg var nærmest paralyseret af skræk,” siger hun og tilføjer, at det havde været ”fedt at have syv år på bagen” og kunne trække referencer til, hvordan hun har håndteret lignende situationer før.

For vild på vej til gruppemøde
”Jeg kommer til at blive ramt af en stor usikkerhed indimellem. Og det er også en del af gamet.”
Vi er fremme på en gang med mørkeblåt tæppe på Ridebanen. Anne Kirstine Cramon viser mig ind i et mødelokale, hvor der står vand og kaffe. Om følelsen af usikkerhed siger hun:
”Når man bliver det, så handler det om, at der er noget, der er plads til, at man kan lære. Det er det, jeg bruger det til.”
”Jeg kommer til at blive ramt af en stor usikkerhed indimellem. Og det er også en del af gamet.”
Anne Kirstine Cramon
Hendes CV viser ellers otte års erfaring med først pr og siden også branding og kommunikation fra en række bureauer. Hun er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i 2012 og har haft titler lige fra seniorkonsulent til selvstændig partner.
Lige siden Anne Kirstine Cramon som juniorkonsulent ved Morsing PR skrev en pressemeddelelse om et virussystem til computere, som ifølge hende blev publiceret ord for ord direkte på dr.dk, har hun været optaget af at påvirke de offentlige dagsordener. Eller som Geelmuyden Kiese, en af hendes senere arbejdspladser, udtrykte i sit mantra: ”Vi flytter magt”.
Nu skifter Anne Kirstine Cramon fra kommerciel kommunikation til politisk kommunikation. I stedet for produkter og virksomheder skal hun samle alle sine kommunikationskræfter om det, hun selv benævner som sit hjerteblod: Den liberale sag.

Men Christiansborg er ny for hende, her for hun vild en dag på vej til et gruppemøde i Liberal Alliance, så Dansk Folkepartis Søren Espersen måtte hjælpe hende til gruppeværelset. Hun føler, man ”lige skal tage lidt angstmedicin”, inden man stiger ombord i Christiansborgs berømte elevatorer, paternostrene. Og de første uger i jobbet har været for travle til, at tidligere folketingsmedlem Leif Mikkelsen har kunnet give hende den rundvisning, han har lovet. Men Anne Kirstine Cramon er ikke bange for usikkerheden.
”Jeg har ingen problemer med at gå ind og sige, ”nu spørger jeg lige dumt, men … ”
Det kan for eksempel være til folketingsmedlem Henrik Dahl.
”Og så får man som regel et godt og konstruktivt svar, man kan bruge til noget,” siger Anne Kirstine Cramon.
”Jeg gider ikke sidde og putte med dumme spørgsmål. For det er jo bare forfængelighed.”
Sigter uden for ekkokammeret Christiansborg
Kommunalvalget 2017 blev Anne Kirstine Cramons vej ind i politisk kommunikation. Hun trådte ind i Alex Vanopslaghs kampagne på frivillig basis. Men før hun vidste af det, var hun en del af inderkredsen om Vanopslaghs kandidatur, og hun gjorde alt fra at booke annoncer, brainstorme på kampagner, skrive indlæg og SoMe-opslag til at hænge valgplakater op.
”Det var ikke meningen, at jeg skulle have spillet så stor en rolle, som jeg kom til,” siger Anne Kirstine Cramon.
Alex Vanopslagh fremhæver hendes ”blik for at ramme folk, som måske ikke nødvendigvis går super meget op i politik”. For eksempel en af hans valgannoncer, som blev bragt i MetroXpress under valgkampen.
”Hey smukke, vil du ikke med hjem og se mine valgbrochurer?” står der med fede typer skråt over et billede af Alex Vanopslagh, og lige nedenunder i fed:
”Gu vil du da ej.”
Derunder fortsætter teksten:
”For valgbrochurer er virkelig kedelige. Især mine …”
Og videre står der, at Alex Vanopslagh vil bruge færre penge på bycykler og krydderurter og i stedet give borgerne skattelettelser.
”Det var et forsøg på at gøre noget andet og tage pis på det med, at så får man stukket en milliard valgbrochurer i hånden, og så kan man sidde og læse en masse mere eller mindre enslydende budskaber,” siger Anne Kirstine Cramon, som er med på, at nogen vil kalde annoncen plat.
”Meget kommunikation er jo også at trykteste ting. Hvis man ikke prøver det, så ved man heller ikke, hvordan det ræsonnerer.”
Anne Kirstine Cramon
Men hun mener, den ramte målgruppen.
”Selvfølgelig kan det hurtigt blive plat, når man forfladiger ting, men man er jo også en gang imellem nødt til at forfladige nogle ting for at komme igennem med nogle budskaber.”
”Potentielle vælgere, eller forbrugere – hvis det er kommerciel kommunikation – skal jo nok dømme noget ude, hvis det bliver for plat eller for åndssvagt. Meget kommunikation er jo også at trykteste ting. Hvis man ikke prøver det, så ved man heller ikke, hvordan det ræsonnerer,” uddyber hun.
Tydelig liberal debattør
Efter kommunalvalgkampen fortsatte Anne Kirstine Cramon sit daværende arbejde som selvstændig i WeDoCommunication med Anna Thygesen. Hun begyndte også at optræde som liberal debattør i medierne inspireret af Anna Thygesen og det, hun kalder Anna Thygesens ”fuck nu det”-attitude – altså at markante holdninger deler vandene, og det er helt ok. Det er bare ikke alle, der klapper ad en, når man siger sin mening.
Fra 2018 kunne man i Berlingske læse hende kritisere for eksempel feminister for ikke at ville drøfte voldtægtsforbryderes etniske baggrund. I ’Det vi taler om’ på Radio24syv sladrede hun med om, hvordan Alternativets daværende borgmester i København Niko Grünfeld havde indrettet sit kontor, og i P1’s ’Søndagsfrokosten’ diskuterede hun, om dansk udlændingepolitik er fascistisk, eller om det tværtimod er kritikerne, der spiller nazikortet.
Vandt sympati på sag om fodboldvold
Alex Vanopslagh ringede indimellem og bad om et godt råd om pressehåndtering. Blandt andet i sommer, da Ekstra Bladet afslørede, at Alex Vanopslagh som knap 20-årig fik bøde og karantæne fra stadion i forbindelse med fodboldvold.
De talte sig frem til, at han skulle stille op til interview.
”En mere klassisk tilgang ville være at sige så lidt som muligt og afvise at give interview. Der var hendes tilgang, at det er bedre at være ærlig og åben og så på den måde få det overstået,” siger Alex Vanopslagh.
Anne Kirstine Cramon er overbevist om, at Alex Vanopslagh vandt sympati på sagen.
”Det kan liberale vælgere sagtens tilgive. Jeg tror faktisk, at det er en fordel, at man har lidt kant og ikke forsøger at benægte, at man er et almindeligt menneske.”
”Han lagde det selv op på sociale medier, og der var opbakning over hele linjen. Der var en masse mennesker, der skrev: ”Dengang jeg var 17, kørte jeg for stærkt på knallert …,” og ”Dengang jeg var …”
”Alex har også en tydelig fortælling om, at han har været rimeligt forvirret, indtil han fandt ud af, at det politiske projekt var noget for ham. På en eller anden måde er det en kæmpe succeshistorie, at han har fundet et sted, hvor han passer ind,” mener hun.
Jobbet som pressechef i Liberal Alliance blev ledig efter valget, da tidligere pressechef Line Ernlund sagde op. Stillingen blev ikke slået op.
I stedet besluttede Alex Vanopslagh sammen med folketingsmedlem Ole Birk Olesen og Liberal Alliances sekretariats- og kampagnechef Karsten Anker Petersen, at stillingen skulle gå til Anne Kirstine Cramon, efter at ”et par stykker” havde været i spil.

Største krise i 10 år
Med Simon Emil Ammitzbøll-Billes udmelding sidder Liberal Alliance på tre mandater i Folketinget – færre mandater, end der skal til for at komme over spærregrænsen.
”Vi har jo meget, meget begrænset parlamentarisk indflydelse. Det er klart, at der skal kæmpes for noget medietid,” siger Anne Kirstine Cramon.
Hun lægger ikke skjul på, at opgaven er stor. Men hun tror, Alex Vanopslagh kan genrejse partiet.
”Jeg tror seriøst så meget på Alex. Han er muligvis vores generations største politiske talent.”
”Når du er i en underdog position, er der en pionerånd og en iværksætterånd, der bliver ret tydelig. Der er én vej, og det er fremad …”
Anne Kirstine Cramon
Det gør ikke noget, at partiet er undertippet.
”Når du er i en underdog position, er der en pionerånd og en iværksætterånd, der bliver ret tydelig. Der er én vej, og det er fremad …”
Hun standser i sætningen, da hun hører sig selv sige navnet på Danmarks splinternye borgerlige parti, og griner.
”Kan vi finde på et andet ord?”
Følelser skal formidle fakta
Anne Kirstine Cramons veninde og tidligere partner i WeDoCommunication Anna Thygesen har en idé om, at det netop er krisen i Liberal Alliance, som trækker i hende.
”Det virker på mig, som om det er Liberal Alliance 2.0, hun skal bygge op. Jeg tror, det er lige hende.”
”Hun er ikke en typisk driftstype, hun er en igangsætter, en iværksætter, altså en nytænker,” siger Anna Thygesen.
Anne Kirstine Cramon er enig. Og noget af det, hun tager med sig fra kommerciel kommunikation, er evnen til at sætte fakta ind i en følelsesmæssig kontekst. For politisk kommunikation er meget faktabaseret, i hvert fald på højrefløjen, mener hun.
”Det har ligesom været skytset: Vi fortæller, hvordan det hænger sammen økonomisk eller med nogle tal og taler til folks rationalitet.”
”Hvis ikke du rammer folk i maven eller i deres hjerte, så flytter du ikke noget. Og det er en lærdom, som jeg også vil bruge herinde.”
Anne Kirstine Cramon
”Hvis ikke du rammer folk i maven eller i deres hjerte, så flytter du ikke noget. Og det er en lærdom, som jeg også vil bruge herinde,” siger Anne Kirstine Cramon.
Derfor mener hun også, det er en styrke, at hun selv er liberal.
”For mig har det altid været 10 gange nemmere at arbejde for nogle produkter eller virksomheder, som jeg på en eller anden måde har nogle følelser for,” siger hun.

Intet beskidt vasketøj
Det er dog ikke altid, følelserne skal stå forrest. I forbindelse med Simon-Emil Ammitzbøll-Billes udmeldelse af Liberal Alliance talte Anne Kirstine Cramon Alex Vanopslagh fra at kommentere partiets interne forhold i pressen.
”Jeg kunne bare se for mig, at det ville blive en uendelig snor af beskidt vasketøj, som vi skulle forholde os til i ugevis. Det syntes jeg ikke ville være særligt konstruktivt,” siger Anne Kirstine Cramon om sin rådgivning.
Hvad var det for eksempel du rådede til ikke at kommentere?
”Spørgsmål som hvordan er stemningen i partiet, har folk været uvenner, har de skændtes … Ting, der i virkeligheden ikke hører til i medierne i min optik.”
Måske i ’Det vi taler om’?
”Måske.”