»Det er uden sammenligning nok den største pris, jeg nogensinde kommer til at vinde,« siger journalist i Berlingskes gravergruppe Lars Nørgaard Pedersen i telefonen fra Barcelona.

I aftes modtog Lars Nørgaard Pedersen sammen med graverteamet Eva Jung, Jesper Woldenhof og interaktiv designer Zoran Todorovic førsteprisen i kategorien »open data« ved The Data Journalism Award 2015 i Barcelona.

Danske og amerikanske politikere har gang på gang forsikret offentligheden om, at efterretningstjenesternes indhentning af digitale informationer alene retter sig mod metadata – og ikke kommunikationens egentlige indhold. Men i Berlingske-projektet #Sporet viste metadata for eksempel, at det skabte uro internt i De Radikale, da den øremærkede barsel til mænd blev droppet.

Viste splid om øremærket barsel

Metadata viste også, at der findes et – i offentligheden helt ukendt – socialdemokratisk tæskehold, der systematisk arbejder med at nedrakke, genere og udstille politiske modstandere.

Projektet #Sporet var baseret på blandt andet 18.000 indsamlede mails, 31.000 teledata, 2.400 bankdata, 34.000 lokationspunkter og 2.800 kalenderoplysninger knyttet til folketingspolitikerne Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale og Jens Joel fra Socialdemokraterne.

»Hovedformålet med hele projektet var at se, hvor mange metadata man kan finde på en person, og hvor meget man kan udlede af det,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

Indsamlingen viste blandt andet, at Sofie Carsten Nielsen kommunikerer mere med sine rådgivere og De Radikales sekretariat end med folketingsmedlemmer – og stort set ikke med sine venner. Jens Joel spiser ofte ude og bruger i gennemsnit 2.222 kr. om måneden på værtshuse og barer. Han bruger i høj grad sin mobil til at udveksle sms'er med venner og især kvinder.

Her er tre ting, der lykkedes med #Sporet

Berlingske fandt sin egen vinkel

Under et besøg i Brasilien i 2013 forsøgte Berlingske via journalisten Glenn Greenwald at få fat i de NSA-dokumenter, som Edvard Snowden havde tilvejebragt. Den mulighed løb Information med. I stedet lykkedes det at gøre debatten om overvågning mere konkret med #Sporet, forklarer Lars Nørgaard Pedersen.

»Vi talte meget om, hvordan vi kunne gøre det til et Berlingske-projekt. Måske skulle vi bare se på én persons datasæt? Måske skulle vi bruge nogle politikere? Det lykkedes os at gentænke projektet ved at gå ned i øjenhøjde. Vi lærte, at der findes ufatteligt mange data på hver person.«

Berlingske kom indenfor på Christiansborg

»Vi ville gerne bringe debatten om overvågning ind på Christiansborg, så serien fik mere kant. De politikere, der skulle medvirke, skulle helst komme fra et regeringsparti og være aktive på for eksempel sociale medier. Vi havde tre politikere på vores liste, og de to første sagde ja – Sofie Carsten Nielsen og Jens Joel.«

Lars Nørgaard Pedersen siger, at det lykkedes at demonstrere over for de to politikere, hvor sårbare deres data er.
»Men det lykkedes ikke at udløse den store datadebat. Måske fordi regeringens øverste ministre holdt så hårdt fast i, at der ikke var grund til at antage, at der var foregået ulovlig overvågning i Danmark.« 

Visualiseringen viste, hvad metadata er

Selve bearbejdningen af de mange data var en lang og sej proces, siger Lars Nørgaard Pedersen.

»Men det lykkedes at vise, hvad metadata er – i stedet for bare at beskrive det. Alene ved at se på afsender, modtager og emneord i Jens Joels mails kunne vi for eksempel se et mønster i, hvilke netværk han færdedes i – privat, men især politisk. 

Ud fra mails kunne Berlingske også se et socialdemokratisk tæskehold på Christiansborg.

»Det var ukendt for selv de politiske reportere på Borgen. Det er ufatteligt, så meget en iPhone lagrer af oplysninger.«

Det lykkedes ikke: For få nyheder

Hvis Lars Nørgaard Pedersen skal pege på en ting, der ikke lykkedes, er det, at der kom for få nyheder ud af materialet. Researchen kom til at fylde for meget.

»Vi skulle have haft flere nyheder parat, men vi sad i flere uger og kæmpede med 30.000 dataoplysninger i regneark, hvor vi måtte behandle nogle af oplysningerne manuelt. Det var en vanvittig opgave.«

Til gengæld er erfaringerne fra #Sporet blevet brugt til et nyt Berlingske-projekt:

»Vi har netop bygget et dataunivers over, hvor folketingspolitikerne egentlig får deres penge til valget fra. Det havde vi næppe gjort så hurtigt uden erfaringerne fra #Sporet,« siger Lars Nørgaard Pedersen.