Seks af Europas største aviser er gået sammen for at udfordre den voksende EU-skepsis. De vil bekæmpe fordomme om, at briterne er hovmodige og grækerne dovne, lyder det fra bl.a. Guardian og Le Monde.
The Guardian, El Pais, La Stampa, Süddeutsche Zeitung, Le Monde og Gazeta Wyborzca.
Seks af Europas store og mest velkendte aviser er gået sammen i et utraditionelt projekt, der startede sidste uge. Aviserne vil udfordre fordomme og EU-skepsis blandt læserne.
Derfor har de seks aviser lanceret et projekt på nettet, hvor de bidrager med artikler hver især, der skal nuancere debatten om EU.
»EU-skepticisme er voksende på tværs af kontinentet. Tabuiseringen af brugen af nationale stereotyper og syndebukke er ophævet – dovne grækere, kontrolsyge tyskere, chauvinistiske franskmænd og hovmodige briter,« lyder det i en fælles erklæring.
Den fortsætter:
»Ved denne afgørende korsvej er seks førende aviser fra de største EU-lande gået sammen i et fælles projekt for at opbygge et mere nuanceret billede af EU og undersøge, hvad Europa gør godt og knap så godt.«
De seks aviser føjer alle nye artikler til projektets database, der kan ses på engelsk via Guardians hjemmeside.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.