Kender du Instagram? Billedtjenesten har 150 millioner aktive brugere, som deler alt fra madfotos over selvportrætter til flotte solnedgange – og meget mere. Facebook har i 2012 købt Instagram for seks mia. kroner.

I Norge har NRK’s 'P3nyheter' valgt at bruge Instagram til at fortælle nyhedshistorier. 'P3nyheter' er inspireret af amerikanske 'NowThis News', der som nogle af de første bruger billedtjenesten som ren og skær nyhedsplatform.

Og det har været en kæmpe succes for 'P3nyheter', fortæller journalist Sverre Lilleeng.

»Antallet af følgere og mængden af likes og kommentarer er steget, efter at vi gik over til kun at bruge Instagram til nyheder. Vi havde cirka 800 følgere i november sidste år, og nu har vi over 2.000. Vi har som mål at få 100 nye følgere hver uge. Det har vi nået indtil videre, så jeg tror, vi skal til at hæve det lidt,« siger han.

Sverre Lilleeng arbejder med to kolleger på 'P3nyheter', og opslagene på Instagram står de selv for. Redaktionen besluttede i november at gå fra de mere traditionelle ”bag om”-fotos på Instagram til at lave rene nyhedsopslag på profilen @nrkp3nyheter.

Når de unge med Instagram

NRK 'P3nyheter' producerer radio til unge mellem 18-30 år. En af de store fordele ved at bruge Instagram som nyhedsplatform er, at de kommer ud til et helt andet ungt publikum end i radioen og på deres egen hjemmeside, forklarer Sverre Lilleeng:

»Fordelen er, at man når vældig unge mennesker. Vi har følgere helt ned til 10 år. Det er jo ikke dem, som oftest bruger netavisen eller hører radio. Det er vældig fint, at vi kan nå ud til dem, og at vi kan sætte gang i en diskussion på Instagram. Brugerne kommer ofte med deres meninger om de ting, vi lægger ud.«

Målet er, at der er brugere, der får deres daglige nyhedsstrøm via 'P3nyheters' Instagram-profil.

Sverre Lilleeng fortæller, at der er stor forskel på, hvor mange af følgerne på Instagram der ”synes godt om” video og fotos. Fotos fungerer klart bedst.

»Det er sværere at få likes og kommentarer på videoer i forhold til billeder. Det kræver noget ekstra at få brugerne til at se en 15 sekunder lang video. Men vi fortsætter med at uploade videoer, fordi vi mener, det giver en ekstra dimension til emner som Syrien og Ukraine,« siger Sverre Lilleeng.

Den eneste ulempe, Sverre Lilleeng kan pege på, er, at det tager tid at lægge opslag ud på Instagram.

Men kan man kommunikere nyheder godt på Instagram?

»Ja, absolut. Man når en gruppe, som normalt ikke er så interesseret i nyheder. Det, som er lidt interessant for os, er, at vi får nye følgere til trods for, at vi ikke reklamerer for tjenesten. Det virker, som om at når en person begynder at følge os, så begynder vedkommendes venner også.«

Manglende kommercielt potentiale

I Danmark er der delte meninger om, hvad Instagram kan bruges til for medierne. En søgning på tjenesten viser, at blandt andre Information, Berlingske, Politiken, DR Nyheder, TV2 Nyhederne, DR P3 og Jyllands-Posten alle har profiler på Instagram. De danske magasiner er også stærkt repræsenteret med blandt andre ELLE Danmark, Cover, Eurowoman og Euroman.

For Euroman er Instagram vigtigt, fordi det er en let måde at kommunikere til mange mennesker på én gang. Magasinet har over 12.500 følgere på profilen @euroman_dk.

»Instagram leder ikke direkte trafik ind på vores hjemmeside, så fra et økonomisk perspektiv giver det faktisk ikke mening at bruge tjenesten. Men vi er der, fordi Instagram er et visuelt medie, og det er Euroman til dels også. Derfor kan det være med til at give et indblik i Euromans univers,« siger webredaktør Kristoffer Dahy Ernst.

Han fortæller, at de på redaktionen blandt andet bruger tjenesten til at slå billeder op af indhold, som ikke har stor nok nyhedsværdi til en hel artikel på Euromans hjemmeside, men at deres tilstedeværelse ikke bygger på en særlig strategi:

»Vores brug af Instagram er meget lidt strategisk. Vi er der ud fra en betragtning af, at man kan få et indblik i Euromans univers primært via produkter, ikoner og fede billeder – nye som gamle, eller fra en af vores artikler. Ligesom alle andre platforme kræver Instagram tilstedeværelse og arbejdsindsats, men det er også en meget taknemmelig platform, hvor vi nemt kan nå vores læsere og følgere.«

Kristoffer Dahy Ernst fremhæver også Instagrams uforpligtende facon, hvor det er nemt at scrolle videre, hvis brugeren ikke kan lide et billede. Og netop på grund af det manglende kommercielle potentiale på tjenesten, bliver det mere en legeplads for Euroman, forklarer han.

Udfordring med inaktive links

Euromans Instagram-profil er overvejende domineret af opslag, der handler om mode, men magasinet er i tænkeboks, når det handler om at få inkorporeret de længere interviews og artikler på mediet. En udfordring er dog, at links ikke er aktive i kommentarfelterne på Instagram.

»Det er helt sikkert muligt at få de længere artikler med på Instagram, det er bare ikke noget, vi har arbejdet særlig meget med endnu. Der er også vildt meget potentiale i at lave korte videoer, men hidtil har det været et spørgsmål om ressourcer.«

Netop den manglende evne til at linke til resten af et medies digitale univers, ser Kristoffer Dahy Ernst som en udfordring, hvis medier skal bruge Instagram:

»Derfor tror jeg også, mange nyhedsmedier vælger at nedprioritere Instagram – ganske enkelt fordi det ikke driver trafik. Brugeren ser jo Instagram fra sin smartphone, og der er ’copy paste’-handlingen ikke specielt nem eller elegant.«

Den amerikanske designer Michael Kors var den første, der kom med en sponsoreret reklame på Instagram i november 2013. Derfor mener Kristoffer Dahy Ernst også, at der formentlig vil ske en udvikling på det område inden for den nærmeste fremtid:

»Der vil helt sikkert komme flere reklamer på Instagram – Facebook har jo ikke købt det for sjov. Og det kan skabe nogle muligheder for et brand som Euroman. Jeg kan forestille mig, at vi ville kunne arbejde mere strategisk med Instagram. Firmaer kan måske betale sig fra at lægge aktive links ind i opslag,« siger han.

Høj brandingværdi for JP

På Jyllands-Posten deler community manager Tine Tholander ikke Euromans forbehold for de manglende aktive links på Instagram. Hun ser det i stedet som en mulighed for ikke at kræve noget af modtagerne:

»Jeg synes, det tilføjer noget positivt, at vi kan give noget til brugerne, uden at vi nødvendigvis forventer eller afkræver noget særligt kontant til gengæld, som det måske er andre steder. Det er en anden form for branding på den måde,« mener hun.

For det handler i høj grad om branding for Jyllands-Posten, som har været på Instagram siden 2013 under brugernavnet @jyllandsposten.

»Vi er på Instagram, fordi vi tror på, at det er godt både for os og for vores brugere at mødes der, hvor brugerne er. Det har en værdi, at vi kan lave en helt anden form for journalistik på Instagram, fordi det kun er billederne, der taler,« fortæller hun.

Hun tilføjer, at de på avisen ikke går meget op i at fortælle historien bag billedet, for eksempel hvornår det er i avisen, men at det visuelle i stedet får lov til at stå alene.

»Vi har nogle rigtig dygtige fotografer på avisen, og det vil vi gerne brande. Derudover kan vi også få fortalt den sjove historie, eller få en kommentar eller anekdote med, som er helt særlig i forhold til billedet,« forklarer Tine Tholander.

Frygt for billedmisbrug

Jyllands-Posten har ikke et samlet indtryk af, hvad læserne synes om avisen på Instagram, men Tine Tholander peger på, at antallet af følgere og likes er støt stigende. Tholander gjorde sig dog en række overvejelser om brugen af Instagram, inden avisen kastede sig over tjenesten. Her var misbrug af avisens billeder en af bekymringerne.

»Vi havde mange bekymringer omkring misbrug af vores billeder, inden vi begyndte at bruge Instagram. Jeg undersøgte det til bunds og ringede til en række mediejurister. Der er ikke de samme regler for, hvad Instagram siger, man må, og hvad den danske lovgivning siger, man må. Derfor kan man tale om, at loven ikke nødvendigvis er opdateret til brugen af sociale medier,« siger Tine Tholander.

Journalisten har tidligere beskrevet, hvordan mediejurist Peter Lind Nielsen mener, dansk ophavsret overtrumfer den aftale, man indgår med Facebook, når man deler fotos der.

Men Tine Tholander fortæller, at Jyllands-Posten var meget opmærksomme på ikke at tabe penge ved at åbne en ladeport for misbrug af billederne.

»Vi regnede på det og vurderede, at et eventuelt misbrug ville være meget begrænset, og at brandingværdien er højere. Og så har vi valgt at vandmærke vores billeder, så alle kan se, at det kommer fra os,« siger hun.

Pause fra nyhedsstrømmen

Hos Jyllands-Posten synes de, P3nyheters brug af Instagram er interessant, men avisen har mere set billedtjenesten som en pause fra nyhedsstrømmen.

»Vi satser meget på nyheder på Facebook, Twitter og LinkedIn, så Instagram har været en form for afbræk fra nyhedsstrømmen. Der har vi kunnet vise en anden side af avisen. Journalistiske kriterier som aktualitet og væsentlighed er sat i baggrunden til fordel for billedets kvalitet alene.«

I fremtiden mener Tine Tholander, at Instagram kan bruges til at tage brugerne mere med bag kulisserne hos avisens fotografer.

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi på et tidspunkt begyndte at bruge tjenesten mere procesorienteret. Så brugerne får et kig bag kulisserne nogle gange og ser, hvordan vores fotografer arbejder. Det skal stadig holdes i det visuelle univers og handle om vores fotografer,« siger Tine Tholander.

Tilbage hos NRK P3nyheter eksperimenterer redaktionen allerede med det næste sociale medie som nyhedsplatform:

»Vi er i gang med at eksperimentere lidt på SnapChat, men der er vi stadig usikre på, hvad vi kan gøre. Her er vi også inspireret af NowThis News, men vi vil gerne gøre det lidt anderledes end dem,« fortæller Sverre Lilleeng.