Den danske nyhedsjournalistik er bedre end for 20 og 40 år siden. Det siger en ny ph.d.-afhandling fra DMJX. Vi er blandt andet blevet bedre til at forklare nyheders kompleksitet.

Ikke alt var bedre i gamle dage – og slet ikke nyhedsjournalistikken. Tværtimod er danske journalister trods myter om det modsatte blevet bedre til at lave nyhedsjournalistik. Det er hovedpointen i ny ph.d.-afhandling af Flemming Svith, der er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han har undersøgt hvordan betalingsaviserne forklarer deres nyheder. Og netop måden at forklare nyhederne på har ændret sig meget fra førhen, og det har ændret sig til det bedre.

»For det første er forklaringer de seneste 20 år blevet langt mere fremtrædende i betalingsavisernes nyhedsjournalistik, hvilket i sig selv er et gode. Deres nyhedsjournalistik ser ud til at have retning mod analyse frem for "infotainment",« skriver Flemming Svith i resumeet af sin afhandling.

Han peger på at journalistens rolle har ændret sig fra at være ordstyrer og referenter til selv at bidrage til debatten med forklaringer af, hvad der egentlig sker og ligger bag nyhederne. Udover at journalister oftere bruger forklaringer i nyhedsjournalistikken er selve forklaringerne også blevet væsentlig bedre.

»Betalingsavisernes nyhedsjournalistik er blevet mere uafhængigt forklarende i forhold til samfundets politiske eliteaktører. Journalister har udskiftet soloforklaringer fra folketingspolitikere og indflydelsesrige organisationsrepræsentanter i nyhederne med forklaringer fra eksperter eller sig selv,« skriver Flemming Svith.

Han skal forsvare sin afhandling på i morgen på Aarhus Universitet.