Tidligere i dag holdt Klaus Riskær Pedersen pressemøde for sit nye parti af samme navn, der nu officielt er godkendt til at stille op til folketingsvalget.

Pressemødet foregik foran partiets nye plakat med et stort rød-blåt kryds, der ifølge Dansk Markedsføring er tegnet af reklamemanden Peter Wibroe. Og den bliver positivt modtaget af to eksperter i visuel kommunikation.

”En god plakat har én – maks to – gode idéer, som er så simple i det visuelle sprog, at man kan afkode dem med det samme. Og det må man sige, at plakaten her lever op til. I to simple strøg siger den: Du skal sætte et kryds, og du skal hverken sætte det på rød eller blå blok. Det er ret godt set,” siger Sofie Beier, lektor på Designskolen i København.

Også Joachim Rosenstand, adjunkt i kreativ kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, roser plakaten for at være simpel, men alligevel gennemtænkt.

”Symbolsk er den meget stærk. Krydsfeltet mellem rød og blå blok er skrevet med penselstrøg, som signalerer spontanitet – noget lidt rebelsk og undergrund, en der lige kommer ind fra højre. Det kunne være et graffitielement tagget på en mur. Og det siger jo noget om partiet og ham,” siger han.

Tidløst og malerisk

Også Sofie Beier peger på, at penselstrøgene sender et stærkt visuelt signal.

”Penselstrøgene indikerer noget med de store linjer. Vi tør bruge store armbevægelser, og vi er ikke sådan nogen, der sidder og paragrafrytter derudad. Og formsproget er jo væk fra computeren – det er malerisk. Og måske en lille smule 80’er agtigt i stilen. Det er ikke en voldsomt moderne plakat,” siger hun.

For Joachim Rosenstand er der noget kunstnerisk og tidløst over plakatens udtryk.

”Det kunne i virkeligheden lige så godt have været en plakat fra 1960’erne. Jeg kommer til at tænke på spontaniteten i Asger Jorns Vive la revolution pasioné de linteligence creative fra 1968. Men der er også noget nutidigt Nørrebro-rebelsk over den,” siger han.

Nonchalant-effekt

Begge eksperter hæfter sig desuden ved, at der ikke – som på en traditionel valgplakat – er et billede af Klaus Riskær Pedersen på plakaten.

”Der er noget nonchalant-effekt i, at han vælger ikke at have sit billede på plakaten. Men ved at sætte sin underskrift på plakaten får han alligevel sendt et signal om, at der er ét menneske, som skriver under på alting,” siger Sofie Beier.

Joachim Rosenstand er enig:

”Han er jo en mand, der er vant til selviscenesættelse. Men her trækker han på en måde sin personlighed lidt tilbage. Og håndskriften gør, at plakaten alligevel bliver meget personlig,” siger han.

En smule malurt i bægeret

I forhold til håndskriften med Klaus Riskær Pedersens underskrift, har Joachim Rosenstand dog et lille kritikpunkt:

”Jeg kan ikke vurdere, om det faktisk er hans håndskrift, eller om det prøver at ligne. Der er noget lidt fejlbarligt og barnligt over den. Den virker usikker og skrøbelig og oser ikke af selvsikkerhed, som Klaus Riskær Pedersen gør,” siger han.

Sofie Beier vil ikke spekulere i, om det faktisk er Riskærs egen underskrift på plakaten.

”Men hvis det ikke er, er det skævt. Det skal være autentisk, når man laver den slags – ellers giver det ikke mening,” siger hun.

Begge eksperter peger desuden på, at det virker underligt, at Klaus Riskærs CVR-nummer, adresse og telefonnummer står på plakaten.

”Ingen kommer til at læse det,” siger Sofie Beier.