Der var croissanter og hyldeblomstsaft til de første tilhørere i Holm Kommunikations telt ved siden af Allinge Røgeri, da det blev debatteret, hvem der egentligt bestemmer, hvad medierne skal bringe.
En af de fem paneldeltagere, David Trads, redaktør på TV 2, lagde ud med at fastslå, at redaktørerne er forsvundet fra de danske medier.
»Det må være nemmere for Morten Holm (paneldeltager, adm. direktør Holm Kommunikation, red.) at få sine historier igennem i dag. Redaktør-leddet er væk. Han skal bare overtale en journalist, der har travlt, og som formentlig ikke ved noget om det, historien handler om,« lød det fra David Trads.
Senere uddybede han:
»Redaktørerne skal genopstå og generobre deres niveau. De skal godkende de kontroversielle historier, inden de kører. Så undgår vi de sidste 14 dages pinlige historier,« sagde han og henviste til flere mediers forkerte forudsigelse af, at Lars Løkke Rasmussen ville gå af som formand for Venstre.
Læserne har magten
Ifølge næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge og socialdemokraten Benny Engelbrecht er magten over indholdet rykket ud til læserne.
»Vi ser et kliksyndrom. Klikkene styrer, hvilke historier der bringes. Men er det godt eller skidt,« spurgte Niels Krause-Kjær, der modererede debatten.
»Nogle gange er det godt, nogle gange er det skidt. Men jo mere vægt der er på aktualitet og nyhedsværdi, jo mere går det ud over væsentligheden,« lød det fra Lars Werge.
»Den store udfordring er, at historier og problemstillinger som almindelige borgere, der ikke har en kommunikationschef i ryggen, interesserer sig for, ikke når videre. Det er udfordringen,« mente Benny Engelbrecht.
Aktualitet styrer for meget
Debattørerne mente også, at nettet har mange »let fordøjelige historier«.
»Forargelse og følelser kører nemt på de sociale medier. Det er let genkendeligt,« mente David Trads.
»Ja, der er mange nuancer og detaljer, der går tabt. 152.000 kr. på tøj og sko er nemt at oversætte til en nyhed, og det er nemt for læseren at forstå. Det præger det journalistiske udviklingsbillede. Det går lynhurtigt på nettet, og forberedelsen er svær at få øje på nogle steder,« stemte Lars Werge i og trak på sin egen erfaring som Ekstra Blads-journalist i 10 år.
»Jeg ved godt, hvad der klikker. Kvindelige kønsattributter er i høj kurs, kan jeg afsløre. Mange historier retter sig efter læserne, og det hænger sammen med annoncer. Det er et problem. Det er en udfordring, der tages alvorligt, men alle journalister og medier kan ikke skæres over en kam.«
Niels Krause-Kjær samlede op:
»Journalister er vant til at sidde som ledvogtere, der bestemmer, hvad der kommer ud. Men problemet er, at der ikke længere er noget hegn op til havelågen. Det hele fiser lige forbi,« lød det fra moderatoren. Til forsamlingens store jubel.
Facebook og pøbelvælde
Weekendavisens chefredaktør, Anne Knudsen, har brugt begrebet ”pøbelvælde” i en leder i forbindelse med Dong-sagen.
En tilhører vil vide, om det er et demokratisk problem, at pøblen ikke længere kan styres.
»Jeg vil aldrig begræde, at medierne er blevet demokratiseret med de sociale medier og nettet. Endnu flere kan nu deltage. Det er mediernes opgave at holde politikerne fast på det, borgerne siger,« lød det fra Lars Werge.
Og David Trads er enig.
»Det er demokrati i udfoldelse,« siger han.
»Facebook og lignende platforme betyder, at forbrugerne har fået magten. Medierne bringer forargelse og sensationshistorier, fordi mange forbrugere ikke interesserer sig for politik, men godt kan lide at blive forargede,« tilføjede Thomas Torp, der er administrerende direktør for Grafisk Arbejdsgiverforening.
»Og så er vi tilbage ved, at redaktørerne er væk,« konstaterede Niels Krause-Kjær.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Jens Frandsen,
Ja, jeg begik som chefredaktør for Information en fejl i forhold til Henrik Gade Jensen, men du er nu igang med osse at begå et par fejl. Her er den rigtige version:
1) Information indrykkede kort efter den oprindelige historie en beklagelse på forsiden af avisen.
2) Jeg nøjedes forrige år ikke med at undskylde på facebook (som i øvrigt er landets største medie), men stillede op overalt på tv, radio, aviser, digitale medier og ringede i øvrigt direkte til Gade Jensen selv.
Vh
David
Er der en der ikke bør råbe alt for højt om troværdighed, er det da Trads selv. Hvem husker da han uden smadrede en politisk modstanderes karriere, baseret på en af venstrefløjens mest velkendte "aktivisters" hukommelse? Det tog 9 år for Trads at sige undskyld, hvilket skete på Facebook.
Som jeg husker det, var det politisk redaktør på politisk redaktør, der uden forbehold lagde navn til, at Løkke gik.
Er det ikke mere det vedvarende rundhyl i store del af den politiske journalistik, som er problemet.