Tidsfristen på fire uger for at klage til Pressenævnet er for kort. De ansvarshavende redaktører fra B.T., Ekstra Bladet og TV Syd er åbne over for, at tidsfristen forlænges. Det møder politisk opbakning.
B.T.s chefredaktør Olav Skaaning, Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen og TV Syds programchef Claus Christensen er åbne for, at Pressenævnets klagefrist på 4 uger forlænges i sager, hvor klageren ikke kan nå at klage, fordi vedkommende er ramt af en personlig tragedie.

»Pressenævnet bør kunne dispensere i konkrete sager, hvor klagerne ikke kan nå at klage, fordi de er personligt ramt. Jeg ville som redaktør godt svare i den slags sager, selv om fristen formelt er overskredet,« forklarer Poul Madsen, der bakkes op af tabloidkonkurrenten:

»Det er da muligt, at det er værd at se på erfaringer fra Sverige, hvor fristen er tre måneder,« lyder det imødekommende fra Olav Skaaning Andersen.

Og programchef Claus Christensen fra TV Syd er endda parat til at gå endnu længere end de tre måneder, der er reglen i Sverige.

»Et halvt års tid ville være mere passende end 28 dage,« siger han.

Fælles for de tre medier er, at de alle har produceret historier om personlige tragedier, der udløste en klage, der blev afvist af Pressenævnet. Det drejer sig om omtale af børn indebrændt i bil; omtale af børn, der er blevet skudt af deres far. Og historien om en morder, der for åben skærm forklarede, hvorfor han havde dræbt en mand, der var far til en 18-årig pige.

Udtalelserne fra redaktørerne falder i en artikel i det aktuelle nummer af Journalisten, der afdækker, at over en fjerdedel af alle klager i 2011 blev afvist, fordi klageren enten ikke kunne overholde tidsfristen, eller – oftere – fordi den person, der klager over historien, ifølge Pressenævnet ikke havde såkaldt retlig interesse – heller ikke selv om klageren agerede på vegne af de personligt ramte pårørende.

Også fra politisk hold er der ønsker om at Pressenævnet ser på tidsfristen på fire uger. Mogens Jensen fra Socialdemokraterne siger i Journalisten, at hvis en længere tidsfrist fungerer i Danmarks nabolande, er der grund til at undersøge sagen nærmere.

»Fire uger er måske en for kort frist, så det vil jeg gerne vende fordele og ulemper ved i dialog med Pressenævnet.«

Det samme siger Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus.

»Hvis det virker andre steder, synes jeg, man skal se, om det kan overføres til Danmark.«

Politikerne mener desuden, at Pressenævnet skal tage flere sager op af egen drift. Det vil eliminere problemet, hvor tidsfristen på fire uger enten ikke overholdes, eller hvor klagen måske er berettiget, mens afvises formelt, fordi klageren ikke har retlig interesse.

»Jeg mener, at Pressenævnet i højere grad selv skal tage sager op, fordi de er principielle. Det gør de allerede i Norge,« forklarer Venstres mediepolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

Den ide bakkes op af programchef Claus Christensen.

»På den måde kan nævnet stadig afvise kværulanter og alligevel sikre, at relevante sager som den pågældende kan blive behandlet,« siger Claus Christensen.