Formiddagsbladenes traditionelle monopol på kampagnejournalistik er blevet brudt. En række aviser i provinsen har nemlig taget kampagnejournalistikken til sig, og dermed er de blevet aktører i deres egne journalistiske kampagner.

Det siger lektor Ralf Andersson fra Center for Journalistik på SDU. Han har beskrevet udviklingen i rapporten ’Journalistiske kampagner i danske medier’, der udkommer fredag.

Han forklarer, at medier i stigende grad laver kampagnejournalistik, fordi det brander medierne.

»Og det gælder især de lokale og regionale dagblade, der kører kampagner, som ofte er direkte aktivistiske,« siger Ralf Andersson.

I provinsen gælder det for eksempel Aarhus Stiftstidende, Viborg Stifts Folkeblad og Fyens Stiftstidende.

»Det er ikke længere nok bare at levere dagens nyheder. Brugerne forventer mere,« siger han.

Kæmper for den lille mand

Det nye er, at kampagnerne ikke bare sætter et bestemt emne til debat. Kampagnerne skal også opfylde et bestemt mål.

»Man går ind fra begyndelsen og stiller sig for eksempel på den lille mands side i en sag,« siger Ralf Andersson.

Aarhus Stiftstidende har for eksempel kørt kampagner med krav om bedre offentlige toiletter, mindre skrald på offent­lige pladser og juleindsamlinger til fattige familier. Viborg Stifts Folkeblad har støttet det lokale bryghus, en håndboldklub og kørt sundhedskampagner.

Gør det til en folkesag

Fyens Stiftstidende begynder på søndag en kampagne for lavere takst over Storebælt. Den er avisens hidtil største.

»Den handler om at nedbringe brotaksten over Storebælt, fordi det vil være godt for Fyn,« siger Peter Rasmussen.

I den anledning modtager læserne af Fyens Stiftstidendes papiravis blandt andet klistermærker med kampagnebudskaber.

»Nu vil vi gerne involvere læserne i projektet. Vi tager et skridt videre ved at gøre det til en folkesag. Det er et skridt mere væk fra, at man bare præsenterer andres beslutninger,« siger Peter Rasmussen.

Viborg Stifts Folkeblads chef­redaktør, Lars Norup, forklarer i rapporten, at avisen bevidst er gået fra kun at være iagttagere og formidlere af stoffet til også at spille en aktiv rolle i lokal­samfundet.
”Vores udgangspunkt i dag er at være på borgernes side. Det kan fint forenes med de grund­læggende journalistiske principper, hvis man er opmærksom på balancerne. Vi skal ikke være så bange for at overskride de traditionelle journalistiske grænser,” forklarer han i ’Journalistiske kampagner i dansk medier’.

Nej tak fra Børsen, Berlingske og JP

Børsen, Berlingske og Jyllands-Posten er tre medier, der ifølge rapporten afholder sig fra at lave aktivistiske kampagner, fordi det kan gå ud over objektiviteten i dækningen.

Chefredaktør på Jyllands-Posten Pierre Collignon siger, at kampagnejournalistik er bandlyst på Jyllands-Posten. Avisens journalistik skal ikke tjene andet formål end at oplyse.

»Jyllands-Posten skal ikke være bestemte holdninger, samfundssyn eller løsninger. Vi skal gøre folk klogere, men vi skal ikke præge, moralisere eller prædike. Det betyder ikke, at vi ikke kører lange journalistiske satsninger, men de skal afdække og afsløre,« siger han.

For eksempel deltager Jyllands-Posten ikke i indsamlinger.

»Vi beskriver krig og hungersnød, men vi skal også kunne lave den kritiske artikel, hvis en indsamling viser sig at have været for dyr,« forklarer Pierre Collignon.

JP skal ikke løse problemer

Han mener ikke, det er Jyllands-Postens opgave at løse verdens problemer.
»Jeg vil ikke ned ad det spor. Det skal vi overlade til politikerne og interesseorganisationerne.«

Hvis man vælger side i en sag, risikerer man nemlig at give køb på sin integritet.

»Hvis en god sag viser sig ikke at være så god alligevel, er det skidt, hvis din journalistik har været præget af den holdning,« siger han.

Men Muhammed-tegningerne, som Jyllands-Posten bragte, var det ikke en aktivistisk kampagne?

»Muhammed-tegningerne var en undtagelse fra, hvad Jyllands-Posten normalt gør. Men hvis der er én sag, som Jyllands-Posten skulle vælge at støtte aktivt, så kan det kun være ytringsfriheden, fordi det er det, vi står for. Men vi opdagede også, at vi pludselig blev genstand for en interesse, der gjorde det svært for os. Og vi kom i en position, vi normalt ikke ønsker, hvor vi skulle skrive om os selv. Det prøvede vi undervejs at gøre med alle de kompetencer, vi har, men det var enormt vanskeligt.«

Fyens: Begge sider skal komme til orde

På Fyens Stiftstidende siger redaktionschef Peter Rasmussen, at de aktivistiske kampagner er opstået, efter at avisen begyndte at lave konstruktiv journalistik, hvor man ikke kun er kritisk, men også prøver at anvise løsninger på problemerne.

Fyens Stiftstidende opstiller før hver kampagne et klart mål med kampagnen. Men det tilsidesætter ikke princippet om, at begge sider i en sag skal komme til orde, siger Peter Rasmussen. Faktisk er der en større ordentlighed i, at avisen melder sit mål ud fra begyndelsen, mener han.

»Det er nok tvivlsomt, om vi kan få politisk flertal for at sænke brotaksten. Men vi kan skaffe 235 fynske grunde til at nedbringe taksten. En god grund for hver krone, det koster at krydse Storebælt,« siger han.

Undersøgelsen fra SDU stemmer overens med en svensk undersøgelse offentliggjort i denne uge, der viser, at lokalmedier i stigende grad ser sig som udviklere af lokalsamfundet.