Lederen på side 1 i Politiken er en kulturinstitution i dansk presse, som ofte er genstand for opmærksomhed og debat.
28. april 1940 – få uger efter den nazistiske besættelse – stod det at læse i lederen, at Winston Churchill var en »farlig mand«, 6. oktober 2005 blev Jørgen Leth under rubrikken ’Liderbasse’ opfordret til at fratræde som konsul i Haiti, 15. juli 2012 skabte en leder, der forsvarede rituel omskæring, forargelse, og ved flere folketingsvalg har lederen opfordret læsere til at stemme radikalt.
Hidtil har lederens pen været ført af chefredaktøren eller et medlem af lederkollegiet, men det rokker ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen nu ved. Fremover er det nemlig ikke kun dagbladets høje herrer m/k forundt at skrive avisens ledere.
»Som udgangspunkt aftales og skrives lederne af lederkollegiet, der fortsat ledes af Amalie Kestler. Men hvis der er en journalist på avisen, der har en særlig ild i ordene eller et særligt blik for Politikens holdning, så skal den person naturligvis skrive lederen. Politikens socialliberale grundlag står fast, men det kan fremover blive formuleret af flere penne,« siger Christian Jensen.
Han tilføjer, at de almindelige journalister »naturligvis« ikke skal skrive ledere på konkrete områder og sager, de dækker.
Tager lidt Information med til Politiken
I dag er lederkollegiet en gruppe af medarbejdere, hvoraf nogle fører pennen oftere end andre, og som hver dag mødes for at diskutere mulige emner, beslutte sig for ét af dem, formulere en holdning og udpege skribenten. Men det bliver der nu også lavet om på.
»Vi laver om i lederkollegiet her i huset, så det fremover er redaktionscheferne, der udgør grundstammen. Det er ud fra en tankegang om, at det er redaktionscheferne på det enkelte område, der ved bedst. Det er jo derfor, de er redaktionschefer på deres fagområder, og derfor er det også naturligt, at de skriver lederne på det område,« siger Christian Jensen.
Betyder det, at vi vil se ledere skrevet af skribenter, vi kender fra sportssiderne, udlandssiderne, kultursiderne?
»Ja, indimellem. Det vil ikke være sådan, at hvis en journalist har siddet og skrevet om en sag, så skriver vedkommende leder om samme sag. Men i forrige weekend skrev motionsredaktør Per Munch en leder på forsiden, og flere læsere genkendte ikke signaturen ’pm’. Sådan vil det blive fremover. Og på den måde kan man sige, at jeg nok tager lidt Information med til Politiken,« siger han med henvisning til, at Information netop har tradition for at lade sine journalister skrive ledere.
Christian Jensen skiftede til Politiken i foråret efter seks år som ansvarshavende chefredaktør på Information.
10 år siden seneste ændring
Ændringerne kommer ifølge Christian Jensen til at ske fra 1. oktober.
Det er præcis 10 år siden, Politiken sidst lavede om på lederne. 1. oktober 2006 begrænsede daværende chefredaktør Tøger Seidenfaden de dengang to daglige ledere til én.
Derudover blev lederen flyttet til yderste højre spalte på forsiden, hvor den også står at læse i dag, og mest væsentligt udstyrede han den med et sæt initialer i bunden, så læseren kunne se, hvem der havde ført pennen. Det sidste var grundlæggende nyt, eftersom Politikens ledere indtil da havde stået uden afsender, ligesom bl.a. Berlingske og Jyllands-Postens.
Et spørgsmål om gennemsigtighed
Mediekommentator og vært på P1’s 'Mennesker og medier' Kurt Strand er positivt stemt over for tiltaget:
»Fagmedarbejdere må formodes at være bedre inde i et givent stof end en – undskyld udtrykket – tilfældig lederskribent. Dermed ikke sagt, at lederskribenten ikke kan sætte sig ind idet, men fagmedarbejderen kan sandsynligvis analysere og vurdere på et højere niveau,« siger han.
Den lille signatur i bunden af lederen, der praktiseres hos Politiken og Information, kan dog virke lidt indforstået, påpeger Kurt Strand og nævner, at Kristeligt Dagblad – som han selv skriver mediekommentarer i – for nylig er begyndt at bringe fuld byline og billede af dagens lederskribent.
»I for eksempel Berlingske og Jyllands-Posten kan man ikke se, om dagens leder er skrevet af chefredaktionen eller en medarbejder. Og i en tid, hvor vi skriger på gennemsigtighed i alle mulige sammenhænge, burde en avis som Berlingske måske overveje at deklarere, hvem der har skrevet en given leder – og lade være med at forsøge at bilde læseren ind, at det skulle være ’hele avisens holdning’,« siger han.
Tom Jensen: Handler ikke om gennemsigtighed
Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, synes ikke, der er noget i vejen for, at aviser vælger at deklarere, hvem der har skrevet dagens leder. Det kan have flere fordele.
»Men at det skulle være udtryk for manglende gennemsigtighed ikke at gøre det, forstår jeg ikke. Det lyder for mig som mangel på forståelse for, hvad en leder er – i hvert fald, hvad den er på Berlingske. Her er lederen udtryk for institutionen Berlingskes holdning. Og så er det i princippet ligegyldigt, hvem der har skrevet den.«
Han forklarer, at Berlingskes lederskribent ud fra en forudgående diskussion med lederkollegiet, som lægger sig fast på avisens holdning i en given sag, formulerer lederen. Dermed er det ikke lederskribenten, der er afsender, men hele Berlingske, siger han.
»Jeg kan ikke forstå, hvordan diskussionen skulle handle om gennemsigtighed.«
Om tiltaget på Politiken siger Tom Jensen, at Christian Jensen »må gøre, hvad han vil«.
»Men det, Politiken skal være opmærksom på, er, at hvis en journalist skriver en signeret leder som medarbejder på et område, hvor vedkommende samtidig står for journalistikken – og efterfølgende dækker en sag på området – så kan det påvirke vedkommendes troværdighed.«
Ikke bekymret for holdningsjournalistik
Kurt Strand er ikke bekymret for, om journalister kan adskille, hvornår de skriver ledere, og hvornår de skriver en journalistisk artikel om samme stofområde eller sag.
»Jeg abonnerer ikke på idéen om, at journalister er ’tilstræbt objektive’. Selvfølgelig er de ikke det, de foretager til- og fravalg dagen lang. Og hvis jeg som læser kan se, at en journalist har skrevet en leder om et emne og samtidig dækker det journalistisk, så tror jeg på, at den journalist vil gøre sig ekstra umage for ikke at lade sin holdning påvirke journalistikken,« siger han.
Artiklen er opdateret klokken 14.10 med en kommentar fra Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Leder er ikke en autograf og hvem ved f.eks. hvem mr er? Jeg gør ikke.
Det er gammeldags og latterligt at skjule hvem der skriver dagens leder.
Vil man helt frem i Leder position, så må man lægge navn til, for det er vel ikke sådan, at Leder, med initialer, bare skriver hvad hele lederpanelet er enig om?
Jeg er fuldkommen rystet over dagens leder, hvor floskel generatoren er fuldkommen eksploderet hos mr, hvem mr så er?
At påstå at EU har fremmet Demokratiet i Europa, er ikke alene en tom floskel, det er direkte løgn. EU har, som alle ved, fuldkommen undermineret demokratiet i hele Europa.
Leder mr burde vide at Demokrati betyder folkestyre og aldrig har folkestyret haft det værre end i EU.