Henrik Thøgersen har været tekster i over 20 år og lagt undertekster både til superheltefilmen ’Deadpool’, James Bond og film om den amerikanske borgerkrig. For Henrik Thøgersen handler arbejdet som tekster om mere end bare at oversætte.
»Det handler om at få sproget til at virke mundret og naturligt, og det gælder vel også taleskrivere og journalister. Når man hører en tale eller læser avisen, må det ikke virke stift, unaturligt eller som noget upersonligt, man bare har kopieret af fra Wikipedia. Man bør sætte sit eget personlige præg på sit arbejde for at give folk en mere personlig oplevelse. Det er det personlige præg, som gør det vedkommende og autentisk. Det er derfor, tekstere ikke bare bruger Google translate,« forklarer han.
Personligt men loyalt
Det er netop det personlige præg, som Henrik Thøgersen anser som ligheden mellem tekstere, taleskrivere og journalister. Han vurderer, at man sagtens kan være loyal over for stoffet, selv om man sætter et personligt præg på det. I sine oversættelser er det især hans egen mavefornemmelse, der er afgørende for, hvor god en oversættelse bliver.
»Jeg sætter altid mit personlige præg på mine oversættelser. Men jeg gør det, fordi jeg gerne vil være så loyal som muligt over for stoffet. Man bevæger sig ikke nødvendigvis langt væk fra det, som bliver sagt, fordi man omskriver det. Jeg betragter det som at komme nærmere ind til kernen af, hvad der menes, frem for at oversætte de ord, der bliver sagt.«
Klichéer er svære
Noget, der også er ens for tekstere, journalister og taleskrivere, er, hvorvidt klichéerne bør spille en rolle. Det har Henrik Thøgersen en stærk holdning til, da det kan være udslagsgivende for, om en oversættelse, artikel eller tale bliver godt eller dårligt modtaget af tilhørerne.
»Klichéer er svære, fordi det bliver så uinspirerende kun at skrive i floskler. Jeg tror, nogle er lidt nervøse for at prøve noget nyt. Jeg synes, at det kan afgøre, om teksten bliver spændende, eller om den bare bliver tør og kedelig,« siger han.
Han kan godt lide at benytte sig af talemåder, mundheld og ordsprog. De kan formidle en følelse eller en pointe, fordi alle ved, hvad en bestemt vending betyder.
»Der kan derfor lægges meget information stemningsmæssigt og stilmæssigt i at bruge floskler og klichéer, fordi de formidler en masse ting. Et eksempel på dette kan være: "Sådan er der så meget." Det er en floskel, men den formidler en form for mening, der kan være svær at forklare,« fortæller han.
(Artiklen er skrevet af Amanda Melanie Stiborg Ibsen og Isabella Canto Nielsen, der går i 3. g på Ørestad Gymnasium og er i praktik på Journalisten i denne uge)
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Super artikel! Relevant budskab om google translate, Isabella. Venlig hilsen Din spansklærer