”I’m Bart” bliver til ”Jeg keder mig”.

”I never had a headache” forvandles til ”Jeg har aldrig haft et hovedæg”.

Og ”You look like a navy SEAL” bliver – af uransalige årsager – oversat til ”Du ligner en babysæl”.

Der er masser af elendige oversættelser af replikker i film og tv-serier, når de skal ud på det danske marked. Og det truer den samlede kvalitet af undertekster i Danmark. Sådan lyder det fra danske oversættere, der er gået til kamp mod de elendige undertekster.

”Der er nye streamingtjenester, der ikke aner noget om det danske marked, som er startet helt fra bunden med undertekster. Og de har gjort, som de er vant til fra USA, hvor de tager alt, der bliver sagt, med i teksterne. Og der er endda eksempler på, at nogle har sat studerende til at oversætte Word-dokumenter uden hensyntagen til hastigheden,” siger Peter Bjerre Rosa, der er oversætter på DR.

Sammen med Kirsten Marie Øveraas har han derfor lavet en vejledning med alle de bedste regler til at lave gode undertekster i Danmark for Forum for Billedmedieoversættere. Regler, som de håber, alle fra nye oversættere på streamingtjenester som Netflix til journalister, der smider tekster på videoer til sociale medier, kan gøre brug af.

”Vi er gået ind i en ny stumfilmsæra, hvor undertekster fylder alle steder. Det er fantastisk for os tekstere, men det er også en udfordring. Alle og enhver sætter undertekster på klip på sociale medier, og 80 procent af videoklip på Facebook afspilles uden lyd. Derfor bliver undertekster helt afgørende,” siger han.

Forærer erfaringen væk

Han håber også, at de nye regler kan være med til at vise, hvor meget faglighed en god oversættelse kræver.

”Det er ikke mit opdrag at skulle gå ud og kæmpe for bedre vilkår til tekstere. Men vi håber, at nogle kan bruge det som et redskab til det alligevel. Hvis de kan vise de her vejledninger til arbejdsgiverne, så de kan se, hvad der forventes, kan det være nemmere at argumentere for en højere løn,” siger han.

Hvis I giver al jeres erfaring væk her, kan det så ikke svække jeres mulighed for at få arbejde – så kan alle jo bare være tekstere?

”Det er et godt spørgsmål: Hvorfor skal man betale en professionel tekster for noget, man bare kan læse sig til? Håbet er, at når man læser dem, så tænker man, at det her må vi hellere overlade til nogen med stor erfaring. Vi gør opmærksom på, at tekstning er en reel faglighed,” siger han.

Folk har ingen chance for at kende reglerne

Han forklarer, at der er mange regler for, hvordan man egentlig laver gode undertekster i Danmark. Men ingen af dem har været skrevet ned før. Derfor kan det også være utroligt svært at gennemskue, hvad kravene til gode undertekster er, når man skal i gang med at oversætte til det danske marked, siger Peter Bjerre Rosa.

”Jeg kan godt forstå det, for der har ikke været nogen steder at læse, hvordan det foregår i Danmark. Folk, der begynder i faget, har ingen chance for at kende alle de spidsfindige konventioner, vi har for tekstning i Danmark,” siger han.

En del af reglerne er blandt andet principper for, hvor meget tekst der kan stå per linje, og hvor meget af det, personerne i en film eller tv-serie siger, der skal oversættes.  

Selv om man laver de her regler, er det vel ikke en garanti for, at kvaliteten bliver bedre?

”Nej, det er ikke en garanti. Det er ment som en håndsrækning,” siger han.

Derfor er vejledningen lige nu også ved at blive oversat til engelsk, så eksempelvis Netflix kan få dem og bruge dem til at lave bedre oversættelser.

Du kan læse vejledningen til bedre undertekster i Danmark her.

De tre eksempler på dårligt oversatte undertekster har Peter Bjerre Rosa sendt til Journalisten. Han har fundet dem på Bøfsiden, som samler på elendige undertekster.