I forbindelse med lobbydebatten sagde socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil til DR:

"Jeg synes, det er udansk, og det er ikke den måde, vi skal have et demokrati på, hvor de store, kommercielle interesser får meget mere at skulle have sagt end menigmand."

Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen, stemte i, da han udtalte, at "den lobbyaktivitet, der har været fra nogle udenlandske olieselskaber via danske lobbybureauer, har aldrig før været så massiv som under den her sag."

Venstre og Liberal Alliance trak sig i august ud af de politiske forhandlinger om togfonden, og Thomas Jensen ytrede, at de borgerlige partier havde været modtagelige for lobbyvirksomheden. De Konservative meldte ud i går, at de også har trukket sig fra forhandlingsbordet.

Lobbyisterne forsøger ikke kun at påvirke politikere. Også den danske presse er jævnligt blevet kontaktet af kommunikatørerne siden foråret.

Berlingske takkede nej

Journalist Jakob Ussing fra Berlingske har fx skrevet om togfonden, det har han gjort uden nogen opfordring fra Ulveman og Kristiansen. Han er dog flere gange blevet kontaktet af Michael Ulveman efter offentliggørelsen af artikler, fordi kommunikatøren på vegne af sin klient gerne ville byde ind med nogle andre vinkler end artiklernes. Det fandt Jakob Ussing ikke relevant, fortæller han til journalisten.dk

Berlingske er generelt også blevet kontaktet flere gange den seneste måned af Kristiansen.Ulveman med opfordringer til bestemte artikelvinkler. Berlingske har takket nej til disse historier med undtagelse af en enkelt den 30. august, som Berlingske fandt relevant, fordi den store tyske delstat Bayern blandede sig i konflikten og dermed løftede den op på et højere politisk plan, argumenterede avisen. I det tilfælde nævnte Berlingske i sit koncept ’bag om historien’, at artiklen var blevet til på baggrund af henvendelse fra kommunikationsbureauet.

Den journalist, der nok har skrevet fleste kritiske artikler om regeringens plan for togfondens finansiering, er Jyllands-Postens erhvervsjournalist Niels Sandøe.

Han mener, at regeringen er spinaktører i sagen om oliebeskatningen. Han gik i gang med sine togfonds-kritiske historier, inden kommunikationsbureauerne meldte sig på banen.

Efter regeringen i marts 2013 præsenterede togfondsplanen ved et pressemøde, talte Niels Sandø med en »deep throat i Energistyrelsen, der var dybt forarget over regeringens optimistiske finansiering af togfonden. Kilden mente simpelthen ikke, at tallene passede,« siger han.

Selvstændig journalistik

Niels Sandøe gav sig i kast med at beskrive artikler, som indikerede, at dele af regningen for togfonden risikerede at ende hos skatteyderne. Flere ting pegede på, at regeringens beregninger var for positive, blandt andet fordi olieprisen lå fast og optimistisk højt i forhold til Nordeas forventninger, har Niels Sandøe skrevet.

Han siger, at han blev kontaktet af Michael Ulveman på en mail første gang den 1. maj, siden har han derudover modtaget tre mails fra kommunikationsbureauet med indspark til artikelvinkler og også modtaget en henvendelse fra Geelmuyden.Kiese. Seneste mail har han modtaget den 27. august, fortæller han.

To gange har han anvendt mailens anbefalinger til kilder, oplyser han. Den ene gang blev han opfordret til at kigge nærmere på tænketanken Krakas nye analyse, hvor konklusionen var: ”Politiken-stiftede Kraka vurderer, at togfond kommer til at mangle milliarder. Regeringen sætter forsigtighedsprincip over styr ved at bruge togmilliarder.”

En anden gang interviewede han den forslåede kilde tidligere, overvismand Christen Sørensen. Han var hyret af Bayerngas til at udfærdige et notat. Den tidligere overvismand konklusioner blev gengivet således i artiklens underrubrik: ”A. P. Møller -Mærsk er sluppet med en langt blidere skattestramning for sine olieaktiviteter i Nordsøen, end tyske Bayerngas har udsigt til med regeringens varslede skattestigning.”

Niels Sandøe siger:

»Historierne om togfonden er min egen selvstændige journalistik. De to gange, jeg har brugt Michael Ulvemans idéer, har jeg udelukkende gjort det, fordi jeg syntes, at det var journalistisk relevant.«

For ham at se, er det regeringen, der forsøger at spinne med urealistiske beregninger af indtægter for Nordsøolien:

»Det er simpelthen spin fra regeringens side. Det er et eksempel fra Erasmus Montanus, hvor regeringen siger, at jorden er flad, selvom den er rund. Regeringen kører en spin seance, og så køber modparten en spindoktor for at lave bedre PR for deres udlægning. Sådan er det. «

Lobbyisternes business vokser

Lobbyisterne har generelt gang i forretningen, kunne Politiken oplyse i mandags. En rundspørge blandt 22 bureauer, der udbyder lobbyisme i Danmark, viste, at alle 22 bureauer de seneste tre år havde fået mere gang i lobbyisme-delen af deres forretning.

En af journalisterne bag Ekstra Bladets artikel om kommunikatørernes lobbyisme, Janus Østergaard, ønsker ikke at afsløre over for Journalisten, hvem der tippede EB om lobbyhistorien.

I Ekstra Bladets artikel står der, at avisen er bekendt med en lobbyistmail til politikere fra et af regeringspartierne, hvor kommunikatørerne opfordrer politikerne til at mødes med den adm. direktør i Hess Danmark, hvor man kan vende ' perspektiver og konsekvenser ved regeringens udspil'.

Det var i øvrigt en medarbejder i regeringen, som kontaktede journalisten.dk med en opfordring til at kigge nærmere på, hvor mange historier olielobbyen havde fået plantet i de danske medier.