21 Søndag på DR fremlagde i går en e-mail fra PR- og lobbyistfirmaet Waterfront Communications til DSB's topchef, Peder Nedergaaard Nielsen, der indikerer, at journalist Lars Abild er blevet forsøgt passiviseret af penge fra DSB.

I e-mailen fra Waterfront til DSB hedder det:

”Bureauet har i en årrække samarbejdet med Abild for at sikre, at han afstår fra at presse DSB i medierne.”

Formålet med e-mailen er, at Waterfront ønsker at sikre, at DSB fortsætter betalingerne, så Waterfront ikke skal ud i en opsigtsvækkende fyring af Lars Abild.

”Vi kan jo ikke så godt fyre en medarbejder med kort varsel efter flere års samarbejde, og slet ikke uden en forståelig begrundelse,” lyder det.

Waterfront understreger derpå, at bureauet løber en voldsom risiko med arrangementet med DSB. Det sker med direkte henvisning til fagbladet Journalistens tidligere dækning:

”Forholdet til DSB fyldte fagbladet Journalisten, dengang vi indledte processen, så jeg håber, at vi kan finde en rimelig samlet løsning.”

Gå ikke over sporet – der kommer spin

Journalisten beskrev i november 2009 en række eksempler på, hvordan DSB forsøgte at forhindre kritisk omtale.

Læs: Gå ikke over sporet – der kommer spin

DSB’s samarbejde med Waterfront er blevet stærkt kritiseret af en række politikere og eksperter.

”De forsøger at sætte en journalist ud af spillet ved at finansiere, at han bliver ansat i et mediebureau, så han ikke længere skriver kritisk om DSB. Det, mener jeg, er et ulovligt formål at forfølge,” siger ekspert i forvaltningsret Sten Bønsing til DR.

Også Dansk Journalistforbund lægger afstand:

"Det er helt uacceptabelt og rystende, at en virksomhed tilsyneladende betaler sig fra på en raffineret måde at sætte en kritisk journalist ud af spillet, sådan som DR beskriver, at det er sket i DSB,” skriver DJ's formand, Mogens Blicher Bjerregård, i en e-mail til Journalisten.

"Som jeg hører det, er der tale om et ansvar, der ligger på direktørniveau både i DSB og i Waterfront. Det er efter min mening også kommunikationsetisk helt uansvarligt at handle på den måde. Det er ødelæggende for pressefriheden, og det er ødelæggende for den pågældende kommunikationsvirksomhed."

Mogens Blicher Bjerregård sammenfatter:

"Vi har i DJ aldrig oplevet noget lignende, og jeg håber da, at afsløringen her vil være med til at gøre det helt klart, at sådan håndterer man ikke samarbejdet med medier og journalister i et åbent demokratisk samfund."

DSB har ifølge DR nu iværksat en intern undersøgelse, der skal rede trådene ud og placere ansvaret.

”Det er uacceptabelt og ikke en måde, DSB arbejder på,” sammenfatter DR.dk reaktionen fra DSB's administrerende direktør, Jesper Lok.

På havnerestaurant i Hellerup

Konstruktionen er af DR beskrevet således, at DSB har betalt Waterfront, der derpå har lønnet Lars Abild, så DSB kunne få ro.

Hele strategien kommer bag på Lars Abild, der oprindeligt troede, at Journalistens artikel tværtimod var med til at forbedre forholdet til DSB.

"Jeg troede, at med artiklen i Journalisten, hvor DSB ved blandt andre daværende kommunikationsdirektør Anna Vinding ikke var stolte af DSB’s opførsel, at så var der, om man så må sige, gjort rent bord,” forklarer Lars Abild i en e-mail til Journalisten efter redaktionens henvendelse søndag aften.

Efter artiklen i Journalisten i 2009 og det første indslag i TV Avisen, som Lars Abild var med til at tilrettelægge, inviterede Waterfront ham til at møde en række topfolk hos DSB.

Lars Abild forklarer Journalisten, at han blandt andet spiste på restaurant på Hellerup Havn med daværende administrerende direktør i DSB Søren Eriksen i den tro, at DSB nu ønskede at forbedre arbejdsklimaet mellem parterne.

”Det har siden vist sig, at det var stik modsat,” skriver Lars Abild til Journalisten.

Lars Abild er i dag overbevist om, at DSB i virkeligheden har forsøgt at købe ham gennem samarbejdet med Waterfront.

Lars Abild sammenfatter, at der er tale om:

”En ny strategi, der ikke handlede om offentlig kritik af min person, men et forsøg på at købe mig bag min ryg."

Rygte om Arriva

Journalistens artikel fra 2009 beskriver, at DSB allerede dengang brugte radikale metoder i forsøget på at bremse Lars Abilds og andre journalisters kritiske dækning af DSB.

Lars Abild var dengang projektansat på TV Avisen i et samarbejde med journalist Kristian Sloth.

Kilder forklarede Journalisten, at DSB’s daværende administrerende direktør Søren Eriksen i en dialog med Kenneth Plummer – daværende generaldirektør i DR – ligefrem havde givet udtryk for, at Lars Abild var på lønningslisten hos DSB's konkurrent Arriva.

Dermed kunne han selvklart ikke lave indslag om DSB for TV Avisen.

DR Nyheder skrev dengang en mail til Søren Eriksen med denne opsummering:

”Du har torsdag den 3. september sagt til Kenneth Plummer, at du kan dokumentere, at journalist Lars Abild har været eller er på Arrivas lønningsliste.”

Rygtet forsinkede TV Avisens dækning.

»Den største kaliber, du kan skyde med i vores fag, er at påstå, at en journalist er købt og betalt i det skjulte, for at svine nogle andre til,« forklarede Ulrik Haagerup, chef for TV Avisen, dengang Journalisten.

Og:

»Jeg synes, det er noget forbandet svineri og under al kritik, at en så stor milliardforretning som DSB bruger deres øverste chef til at miskreditere en journalist med en løgn. Jeg måtte knibe mig selv i armen,« sagde DR-journalist Kristian Sloth dengang til Journalisten.

Indirekte afvisning af Søren Eriksen

Hverken DSB’s tidligere generaldirektør Søren Eriksen eller Kenneth Plummer ønskede i 2009 over for Journalisten at kommentere Søren Eriksens kritik af Lars Abild.

Men DSB’s daværende kommunikationschef Anna Vinding understregede, at Søren Eriksen havde afvist at have brugt den konkrete formulering, at Lars Abild var "på lønningslisten" hos Arriva.

»Søren Eriksen replicerede, at "det havde han aldrig sagt,"« forklarer Anna Vinding – med denne tilføjelse:

»Men Søren Eriksen mener, at Lars Abild er partisk og skriver positivt om Arriva og negativt om DSB,« uddybede Anna Vinding.

Ny strategi efter pressefiasko med IC-4

Lars Abild var ikke alene om at føle sig chikaneret af DSB, beskrev Journalisten i artiklen i 2009.

Danmarks mest erfarne transportjournalister kunne dengang fortælle, at DSB i 2005 ændrede kommunikationsstrategi på grund af de forsinkede IC4-tog.

»I stedet for at forsøge at svare på, hvornår toget kommer, begynder DSB at gå efter de kritiske journalister. Vi bliver hængt ud som utroværdige,« forklarede Niels Jensen, der havde dækket DSB i Børsen siden 1974 og skrevet 30 bøger om togdrift.

»DSB kritiserer journalistikken på møder med chefredaktørerne, der jo ikke kan vide, hvad der er rigtigt. Det smitter jo af,« sammenfattede han.

Også journalist Birgitte Marfelt, Ingeniøren, oplevede, at DSB begyndte at gå hårdt efter hende.

Kritikken toppede, da DSB Kommunikations daværende souschef, Claus Dithmer, i juni 2009 skrev om hende på både Ingeniørens og DSB's hjemmeside.

"Birgitte Marfelt har en mission, der tilsyneladende går ud på at svine DSB mest muligt til og på løgnagtig maner at forsøge at gøre DSB ansvarlig for IC4-skandalen," skrev Claus Dithmer.

Birgitte Marfelt havde dækket DSB siden 1993 og er blandt andet forfatter til bogen "Omveje til nutiden – historien bag DSB", der fik disse ord med på vejen i en anmeldelse: "Pligtlæsning for alle trafikpolitisk interesserede, som bør læse den før deres trafikordfører."

Claus Dithmer fastholdt dengang sin kritik, men fortrød sine ord:

»Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg gerne. Der flyver nogle finker af panden. Ordvalget er ikke heldigt.«

Direktør i Waterfront, Lars Poulsen, afviser i en mail til 21 Søndag, at der eksisterer en aftale mellem DSB og Waterfront om at begrænse Lars Abilds kritiske artikler.