»To ud af tre af svarene i en spritny meningsmåling er oftest gamle svar,« siger analyseekspert Kresten Roland Johansen til Journalisten.dk. Medierne svigter læserne ved at skjule det, mener han.I valgkampens hede fyger det med meningsmålinger. De fleste medier har endda lavet oversigter på nettet, hvor man kan finde rundt i, hvad de forskellige målinger viser.

Men medierne fortæller ikke læserne hele sandheden om målingerne. Tværtimod har de en interesse i at lade være. Sådan lyder kritikken fra Kresten Roland Johansen, ekspert i meningsmålinger og fejlkilder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»To ud af tre af svarene i en spritny meningsmåling er oftest gamle svar. Institutterne har ikke ressourcer til at lave nye målinger hver dag, og medierne vil ikke betale for det,« siger Kresten Roland Johansen til Journalisten.dk.

Derfor er det normal praksis, at to ud af tre svar i en ny meningsmåling i virkeligheden er genbrug fra de seneste dages målinger – den metode kaldes 'rullende målinger'.

»En rullende måling består typisk af 2/3 svar, som er en-tre dage gamle, og så 1/3 nye svar. Det betyder, at de målinger, vi præsenteres for som dugfriske og øjebliksbilleder, i virkeligheden for hovedpartens vedkommende består af gamle svar,« forklarer Kresten Roland Johansen på DMJX' valgblog.

Han uddyber over for Journalisten.dk, at han i går kontaktede fem-seks meningsmålingsinstitutter for at sikre sig, at tallene stemmer.

»De siger samstemmende, at de bruger rullende målinger. Der kan være lidt forskel på, hvordan de indhenter resultaterne, for eksempel telefoninterviews eller webpaneler, men de bruger rullende målinger,« siger han.

Er det dit indtryk, at medierne er opmærksomme på, at 2/3 af svarene i de fleste meningsmålinger er daggamle?

»Nej, det synes jeg ikke, medierne er særlig opmærksomme på. Jeg er stødt på et par artikler, hvor man har gjort opmærksom på, at der er tale om rullende målinger, ikke mere.«

Er det et problem, at medierne ikke oplyser læserne om, hvornår svarene er fra?

»Ja. Det er helt klart et problem, at medierne ikke skriver, hver eneste gang de bringer en måling, hvornår svarene er indhentet. De forskellige institutter, jeg har talt med, mener også, man bør lægge det åbent frem. Som læser kan du jo ikke tro andet end, at nu har de igen været ude og spørge 1000 mennesker, og her kan du se effekten af det seneste døgns valgkamp. Men det er altså en sandhed med store modifikationer.«

Hvorfor tror du, at medierne ikke oplyser det?

»Det kan der være flere grunde til. En grund kan være, at medierne ikke er opmærksomme på det. En anden grund er, at det kan være med til at underminere deres historier. Hvis du hele tiden tog det forbehold, at svarene var indsamlet over tre dage, så ville det være svært at drage hårde konklusioner fra dag til dag og udlede effekten af dagens valgkamp i målingerne.«

Kresten Roland Johansen mener, at alle medierne burde placere en slags 'varedeklaration' ved siden af meningsmålinger og andre undersøgelser.

»Medierne burde lave en varedeklaration på alle undersøgelser. Hvem er blevet spurgt, i hvilken periode, hvilken metode, og om hvad? Så har læserne et fornuftigt grundlag at vurdere undersøgelsen på.«

Men kan du forstå redaktøren, der skal prioritere sin plads og derfor ikke vælger at have en faktaboks, hver eneste gang han bringer en meningsmåling?

»Jeg kan sådan set godt forstå, hvis redaktøren har den overvejelse – jeg synes bare, det er synd for læseren. Man bruger faktabokse til alle mulige andre slags dokumentation, så det kan man også her. Det kan aldrig være i orden at præsentere undersøgelsesresultater uden at fortælle, hvordan man har spurgt.«