Infomedia har netop ansat tre nye medieanalytikere, der skal styrke analyseafdelingen. Målet er både at udarbejde medieanalyser for Infomedias kunder og skrive analytiske artikler.
Lasse Skjoldan (30), der er uddannet cand.scient.pol og som kommer fra Klima- og Energiministeriet, skal analysere mediedækningen af politiske og offentlige organisationer.
Han har tidligere været ansat på Mandag Morgen, Politiken og Ritzau, og har desuden været projektleder for det Danida-støttede journalistiske klimaprojekt www.facetheclimate.org.
Lisbet Vestergaard Marek (36), der er uddannet cand.comm. i journalistisk og med ansættelser i diverse mediehuse, får som primære opgave at udarbejde medieanalyser for Infomedias offentlige og private kunder.
Og endelig Louise Larsen (29), der er uddannet cand.soc. og med en fortid hos bl.a. Erhvervs- og selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar (CenSa) samt Amnesty International, bliver ny medieanalytiker i Infomedias analyseafdeling, hvor hun skal arbejde med medie- og omdømmeanalyser for offentlige og private kunder, herunder analyser af, hvorvidt virksomheders CSR-indsats kommer til udtryk i landets medier.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.